Kommunerne har fået øjnene op for klimaet

11 af landets kommuner er i fuld gang med at undersøge, hvordan deres kommende anlægsprojekt kan udføres mere bæredygtigt med støtte fra Realdania. Nu er der så sat navn på yderligere 17 kommunale byggeprojekter, som på samme måde skal skrue op for de grønne ambitioner. (Foto: Steffen Stamp)

Af:

Bæredygtigt byggeri er en helt naturlig del af indsatsen for et bedre klima. Det har man nu indset 28 af landets kommuner, hvor man i samarbejde med blandt andre Realdania har sat fokus på området.

Klimakamp og bæredygtighed er for alvor kommet på dagsordenen i de danske kommuner, og i efteråret 2020 indgik Realdania sammen med regionerne og Kommunernes landsforening et egentligt klimapartnerskab. Det er en del af klimaprojektet DK2020, der skal animere de danske kommuner til at udvikle lokale klimaplaner, som matcher Paris aftalens mål.

Derfor har kommunerne også fået fokus på hvorledes, der skal bygges bæredygtigt. Et nyt sundhedshus i Rebild, en kommende daginstitution i Brøndby og et formidlingshus på Horsens genbrugsplads er således tre kommunale byggeprojekter blandt i alt 17 udvalgte, som med støtte fra Realdanias COVID-19-pulje skal finde nye løsninger, der kan mindske udledningen af drivhusgasser i byggeriet.

En unik mulighed
11 af landets kommuner ér allerede i fuld gang med at undersøge, hvordan kommende anlægsprojekter kan udføres mere bæredygtigt med støtte fra Realdania, og nu er der sat navn på yderligere en række kommunale byggeprojekter i blandt andet Aarhus, Holbæk og Thisted, hvor man på samme måde har intention om, at der skal skrues op for de grønne ambitioner. Et suspenderet anlægsloft grundet Coronakrisen er medvirkende til dette.

”Det giver os en unik mulighed for at søge og afprøve nye løsninger i byggeriet, der kan gøre en reel forskel for klimaet samt bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Nu hjælper vi i alt 28 af landets kommuner med at gå i front og finde nye, bæredygtige løsninger i deres byggeprojekter, som forhåbentlig kan inspirere og genbruges i landets øvrige kommuner”, siger Nina Kovsted Helk, der er filantropidirektør i Realdania.

Analyser bakker op
Det næste halve år skal kommunerne sammen med professionelle rådgivere udarbejde hver sin bæredygtighedsanalyse. Den skal blandt andet pege på, hvor i byggeprojektet de klimamæssigt bedste løsninger ligger gemt. Herefter er det planen, at kommunerne modtager støtte fra Realdanias pulje til også at kunne realisere de grønne tiltag til en samlet sum på 22 mio. kr.

I Randers Kommune skal et kommende byggeri med idrætshal, daginstitution og plejecenter agere fyrtårnsprojekt og bane vejen for et større bæredygtighedsfokus i kommunens fremtidige byggerier, blandt andet ved at genanvende byggematerialer fra andre nedrevne bygninger. I Aalborg Kommune skal et nyt plejecenter opføres med en fossilminimeret byggeplads, så udledning af drivhusgasser minimeres.

Forankring for fremtiden
Senere på året er samtlige 28 kommunale bæredygtighedsanalyser klar med konkrete tal på, hvor meget drivhusgasudledning hvert byggeprojekt har sparet ved at vælge mere bæredygtige løsninger. Ifølge Nina Kovsted Helk fra Realdania ligger der et stort klimamæssigt potentiale i at få den kommunale metode og læring ud at leve i andre anlægsprojekter. 

”Derfor følger der med støtten ligeledes en invitation til at indgå i et fælles kompetenceudviklingsforløb, som Realdania faciliterer i samarbejde med Bygherreforeningen. Vi vil nemlig gerne vil bidrage til en mere varig forankring af bæredygtighed som både strategisk værktøj og arbejdsgrundlag i kommunerne, der rækker udover de støttede projekter”, siger Nina Kovsted Helk.

Øget interesse for certificering

Det er ikke kun i Realdania, man mærker øget interesse for den bæredygtige dagsorden ude i kommunerne. Det gør man også i Green Building Council Denmark, der administrerer DGNB certificeringsordningen. Her fortæller direktør Mette Qvist, at 32 kommuner ud af 98 nu er medlem og, at flere givet kommmer til. Hun fremhæver blandt andre Københavns Kommune, hvor man i dag kræver, at alt nybyggeri over 20 mio. kr. bliver certificeret ifølge DGNB, Svanemærket eller en tilsvarende ordning. Hun glæder sig i øvrigt over, at flere og flere kommuner, blandt andre Middelfart, i dag arbejder på, at ikke blot bygninger, men hele byrum skal certificeres.

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Screenshot 2024-03-13 at 08.23
Cybersikkerhed Epaper
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?
FUJIFILM Diosynth Biotechnologies 8336 web
Biotek-dna gør FUJIFILM i Hillerød til ombejlet CDMO

Podcast

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Nationalbanken Risikoråd: Solide ejendomskunder, trods afmatning i markedet Ejendomsbranchen har ofte en fremtrædende...
ÆNDRING TIL EJENDOMSSKATTELOVEN OG EJENDOMSVURDERINGSLOVEN SENDT I HØRING - Billede Berlingske Ejendomme uge 13
ÆNDRING TIL EJENDOMSSKATTELOVEN OG EJENDOMSVURDERINGS-LOVEN SENDT I HØRING
Skatteministeriet har sendt en ændring til ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven i høring. Ændringer er kærkomment nyt for...
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Det er en almindelig udbredt misforståelse, at tidsbegrænsede lejeaftaler højst kan indgås for en periode på 2 år. Denne misforståelse...