Sponseret indhold

Hvordan bliver fremtidens dagligvarebutikker?

SØREN KRING Projektchef, cand. merc. jur. Blue Capital A/S

Af:

Danskernes forbrugsmønstre ændres konstant imod en mere digitaliseret indkøbsoplevelse, hvilket også udtrykkeligt kommer til at dominere fremtidens dagligvarebutikker. Spørgsmålet er dog i hvilken grad, digitaliseringen vil forme fremtidens dagligvarebutikker?

Transformeringen af dagligvarebutikker sikrer markedsandele 
Det er ingen hemmelighed, at danskerne særligt elsker discountbutikkerne, der sælger dagligvarer som aldrig før, og ªç står nu for mere end 42 pct. af det samlede dagligvaresalg. Discountkædernes omsætningsvækst har været drevet af åbningen af nye butikker, og ikke mindst kædernes evne til at tilpasse butikkerne efter kundernes ønsker. Med Rema 1000 og Netto som frontløbere, har discountsegmentet formået at transformere butikskoncepterne til moderne butikker, som har fokus på pris, sortiment og varekvalitet. Discountkæderne er med andre ord blevet ªª for at kunne tilpasse både konceptet og butikkerne efter kundernes behov og ønsker. Kæderne har historisk konkurreret mod hinanden, om at kunne tilbyde kunderne de billigste dagligvarer. Dagens forbrugere efterspørger dog også en langt højere varekvalitet samt et udvidet varesortiment end for blot 10 år siden. Selv i discountbutikkerne bliver kunderne nu mødt af egen bagerafdeling og et lang større udvalg af kød, fisk og convenience produkter. Transformeringen af butikkerne og tilpasning af sortimentet er også gået hårdt ud over landets lokale bagere, slagtere og fiskehandlere, som ikke kan konkurrere med de lokale dagligvarebutikker. Det skyldes både kædernes stordriftsfordele, men vigtigst af alt, deres evne til at kunne tilbyde kunderne alle varer under samme tag.

Digitaliseringen vil ændre fremtidens fysiske dagligvarebutikker
Der synes at være enighed blandt topchefer i dagligvarekæderne om, at de fysiske butikker ikke er truet af onlinehandlen og fortsat bliver en vigtig del af fremtidens dagligvarehandel. Måden de fysiske butikker fungerer på i dag vil dog forandre sig særligt på grund af digitaliseringen. I mere end 70 år har vi haft adgang til selvbetjening, når vi har skullet handle og vælge vores dagligvarer. Den digitale udvikling vil fortsat medføre store forandringer, og alt tyder på, at selvbetjening fortsat vil være øverst på dagsordenen. Selvbetjeningskasser er allerede en integreret betalingsløsning i mange varehuse, og inden for en overskuelig årrække kan vi også handle i landets første kasseløse butikker. Amazon åbnede i 2018 deres første kasseløse butik i Seattle, USA. I Amazon Go butikkerne, som de hedder, er der ingen betalingskasser. Sensorer i butikken registrerer, hvilke varer kunden vælger fra hylderne, og betaling sker automatisk når kunden forlader butikken. I Danmark har både Coop og Salling Group som et skridt i denne retning lanceret ”Scan & Betal” løsninger, og udviklingen forventes kun at fortsætte.

Tager danskerne de digitaliserede indkøbsløsninger til sig, vil det frigive vigtige kundedata til butikskæderne, som vil få endnu flere oplysninger om kunderne, hvad de køber, og hvornår de handler. I dag er der allerede stor forskel på en butik på Østerbro og i Lemvig, og forskellen vil kun blive endnu større. Den lokale dagligvarebutik forsvinder ikke, men vil i stedet blive endnu mere lokal og indrettet med de varer, som du og dine naboer fylder i indkøbskurven. Fremtidens dagligvarebutikker vil fortsat bestå af mursten, men måden hvorpå vi handler i butikkerne ændres, og vil blive mere digitaliseret og præget af en endnu større selvbetjening i fremtiden. 

Fremtidens dagligvarebutikker vil fortsat bestå af mursten

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?
Armaflex_ isolering mod kulde
Teknisk isolering – den hurtigste vej til besparelser 

Podcast

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Nationalbanken Risikoråd: Solide ejendomskunder, trods afmatning i markedet Ejendomsbranchen har ofte en fremtrædende...
ÆNDRING TIL EJENDOMSSKATTELOVEN OG EJENDOMSVURDERINGSLOVEN SENDT I HØRING - Billede Berlingske Ejendomme uge 13
ÆNDRING TIL EJENDOMSSKATTELOVEN OG EJENDOMSVURDERINGS-LOVEN SENDT I HØRING
Skatteministeriet har sendt en ændring til ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven i høring. Ændringer er kærkomment nyt for...
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Det er en almindelig udbredt misforståelse, at tidsbegrænsede lejeaftaler højst kan indgås for en periode på 2 år. Denne misforståelse...