Højesteret har i en nyere afgørelse fastslået, at fritagelsen for den variable tinglysningsafgift ved brug af Drop Down-modellen også gælder for interessentskaber, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Drop Down-modellen
Drop Down-modellen er en tostrenget transaktionsstruktur, hvor sælger først overdrager ejendommen til et (evt. nyoprettet) datterselskab og efterfølgende overdrager kapitalandelene i datterselskabet til køber. Sælgers overdragelse af ejendommen til datterselskabet kan betragtes som en omstruktureringsmæssig adkomstændring i tinglysningsmæssig forstand, hvorfor overdragelsen alene udløser en fast tinglysningsafgift på 1.750 kr. og ikke en variabel tinglysningsafgift på 0,6 % af ejerskiftesummen efter tinglysningsafgiftslovens § 6a. Der skal ikke tinglyses en adkomstændring i forbindelse med sælgers efterfølgende overdragelse af kapitalandelene i datterselskabet til køber, da det fortsat er datterselskabet, der er adkomsthaver til ejendommen.
Fritagelsen for den variable tinglysningsafgift forudsætter, at en række betingelser er opfyldt. Den første betingelse er, at det indskydende selskab og det modtagende selskab skal være selskaber omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a. Kapitalselskaber, andelsselskaber, foreninger, fonde, pensionskasser m.v. er traditionelt set omfattet af bestemmelsen.
Den anden og tredje betingelse er, at det indskydende selskab skal være tinglyst adkomsthaver til ejendommen, og at det modtagende selskab skal tinglyses som adkomsthaver til ejendommen. Den fjerde betingelse er, at det indskydende selskab skal tilføre den samlede virksomhed eller grene af virksomheden til det modtagne selskab. Det vil være tilfældet, hvor det indskydende selskab tilfører en udlejningsejendom i det modtagne selskab. Den femte betingelse er, at vederlaget udelukkende må bestå af kapitalandele i det modtagne selskab. Der er med andre ord et kontantvederlagsforbud.
Fritagelsen gælder også interessentskaber
Højesteret har i en nyere afgørelse fastslået, at fritagelsen for den variable tinglysningsafgift ved brug af Drop Down-modellen også gælder for interessentskaber, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det er med andre ord ikke længere kun kapitalselskaber, andelsselskaber, foreninger, fonde, pensionskasser m.v., der kan benytte sig af denne transaktionsstruktur, når betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt et interessentskab var omfattet af ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 6a. Skatteministeriet gjorde gældende, at et interessentskab ikke er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a, da et interessentskab som en transparent enhed ikke kan gennemføre en skattefri overdragelse efter fusionsskattelovens regler. Interessentskabet gjorde omvendt gældende, at et interessentskab er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a, da det er uden betydning i tinglysningsafgiftsmæssig forstand, at et interessentskab er en transparent enhed og dermed ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt.
Højesteret udtalte, at det ikke fremgår med tilstrækkelig klarhed af lovgrundlaget eller forarbejderne til tinglysningsafgiftslovens § 6a, at det er et krav, at et selskab skal udgøre et selvstændigt skattesubjekt, og at et interessentskab derfor er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a.
Højesteret fandt i den konkrete sag, at interessentskabet var fritaget for variabel tinglysningsafgift, da interessentskabets apportindskud af bygningerne og lejekontrakterne i partnerselskabet ubestridt udgjorde en selvstændig gren af virksomheden, og da vederlaget udelukkende bestod af kapitalandele i partnerselskabet.
Afgørelsen er med til at skabe klarhed over, hvilke selskaber der er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a.
