Sponseret indhold

Fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Det var tidsrammen som eksperter og parter fik til at komme med en tilbagemelding på udkastet til loven om huslejeloft, som efterfølgende blev sendt til hastebehandling i Folketinget. EjendomDanmark finder processen uanstændig og med mangel på respekt for et kompliceret forslag med potentielt store konsekvenser.

Et hovedkulds lovgivningsforløb er baggrunden for lovforslaget om et huslejeloft, som Folketinget i al hast blev indkaldt til at førstebehandle den 15. september – ikke engang en måned efter, at aftalen blev præsenteret for omverdenen. Processen har fået EjendomDanmark, der repræsenterer udlejere, ejere og administratorer, til at rette skarp kritik af forløbet og selve lovforslaget, der som følge heraf hverken er velovervejet eller gennemarbejdet. Få dage før anden
– og tredjebehandlingen af lovforslaget har Peter Mortensen, juraprofessor ved Københavns Universitet med speciale i ejendomsret og ekspropriation, også konkluderet, at der kan være tale om ekspropriation af udlejernes indtægt.

”Boliglejeret er et meget kompliceret område, og hvert et komma har stor betydning. Derfor er det under al kritik, at lovgivningsprocessen er så uhørt forjaget. Samtidig rejser det en grundlæggende usikkerhed og bekymring om, hvordan vi i fremtiden skal forvente, at det lovgivende arbejde på dette område vil foregå,” siger Lena Hartmann, som er juridisk direktør i EjendomDanmark.

Lovforslaget blev sendt i høring en fredag eftermiddag med en frist blot 66 timer og 16 minutter senere – hvor det reelt kun var 2 timer og 16 minutter, der var inden for almindelig kontortid. 

”Vi skaber ikke god lovgivning ved at skrue tempoet så højt i vejret, og jeg havde egentlig noteret mig, at der også fra politisk side blev sagt, at vi skulle have mindre forhastet lovgivning,” siger Lena Hartmann og fortsætter:  

”Det tog otte år at sammenskrive lejelovgivningen,
fordi området er så kompliceret. Vores medlemmer
– og samfundet som helhed – fortjener bedre end en så overfladisk lovbehandling, der efterlader så mange usikkerheder og dermed anledning til tvister.”

Komprimeret lovgivningsforløb
Ser man på det samlede forløb – fra regeringen indgik aftalen med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten til hastebehandlingen af lovforslaget – er forløbet komprimeret til knap en måned. Der gik under en uge fra, at lovforslaget blev sendt i høring, til Folketingets medlemmer skulle afbryde sommerferien og troppe op i Folketingssalen for at hastebehandle lovforslaget. 

”Vi kastede os over lovforslaget i samme sekund, vi fik det, og vi har arbejdet i døgndrift på at udarbejde et nogenlunde fyldestgørende høringssvar, men når processen er så kort, virker det usandsynligt, at høringssvarene fra os og andre parter kommer til at have en reel indvirkning på beslutningen,” pointerer Lena Hartmann. 

Da Mette Frederiksen holdt sin tale til Folketingets åbning sidste år, var det ellers med budskabet om, at lovgivningsprocessen skulle være mindre forhastet.

”Mindre forhastet lovgivning. Hellere færre og til gengæld bedre gennemarbejdede forslag. Og ikke mindst – mere tid til, at alle I, der skal få lovforslagene til at virke for borgerne og virksomhederne – ikke væltes omkuld af lovmøllen,” lød det i år 2021 i åbningstalen fra statsminister Mette Frederiksen.

Nu – ikke engang et år efter – er hendes regering i gang med det stikmodsatte.

Løse ender i lovforslaget
EjendomDanmark har i et 24 sider langt høringssvar påpeget overordnede kritikpunkter og en række unøjagtigheder i selve lovforslaget. For førstnævnte drejer det sig blandt andet om den manglende dybde i vurderingen af, om Grundloven overholdes samt en fuldstændig underkendelse af størrelsen på den administrative byrde, der vil følge med. Lovforslaget vækker også bekymring for retssikkerheden, da den vurderes til at gå på kanten med velkendte principper i forvaltningsloven i forbindelse med tvistbehandlingen. Og med den forjagede proces er der ikke tid til at undersøge konsekvenserne til bunds.

”Vi havde gerne allerede under forhandlingerne vist politikerne, hvor stor og øget en administrativ byrde de er ved at skabe. Nu kan vi se, at det bliver negligeret i bemærkninger til lovgivningen, der dermed er baseret på forkerte forudsætninger. Ejendomsvirksomhederne skal ikke drukne i endnu mere bureaukrati – tværtimod bør de have luft til at koncentrere sig om deres kerneområde: Nemlig at sikre gode rammer for deres kunder,” siger Lena Hartmann.

EjendomDanmark har hele tiden påpeget, at branchen i høj grad selv søger løsninger med berørte lejere, og det spændes der nu ben for. Desuden viser beregninger, at udgifterne til at drive ejendomme de senere år er steget mere end nettoprisindekset, som lejen i nogle lejemål reguleres efter.

PODCAST

MEST LÆSTE