Modsat en almindelig opfattelse er det over de seneste årtier ikke blevet mere normalt for københavnere at leve som single.
Det er tværtom – andelen af singler er stødt faldende i hovedstadskommunen, uanset aldersgruppe. Det genåbner en gammel diskussion om, hvilke boliger der er behov for at bygge flere af. Familieboligerne kan snart blive efterspurgte.
Der er en diskussion mellem Københavns Kommune og ejendomsbranchen, der går det meste af et halvt århundrede tilbage i tiden: Kommunen bryder sig ikke om at se, at de fleste unge flytter ud i forstæderne, når de stifter familier. Den vil gerne have, at familierne bliver i København. Et af midlerne til at opnå dét er at få bygget flere boliger, hvor der er den plads, en nutidig familie forventer.
Ejendomsbranchen på sin side har ikke noget principielt problem med, om folk vil bo det ene eller det andet sted. Og man har ærgret sig over, at man ikke kunne få lov at bygge flere små boliger til de relativt mange singler, der nu engang var i København.
Men det skal netop sættes i datid, for uden at der har været opmærksomhed på det, har befolkningen over de seneste årtier kommet kommunen i møde: Andelen af singler er faldet markant, viser beregninger på tal fra Danmarks Statistik.
Fordi andelen af singler er klart størst i de ældre aldersgrupper, som bliver større og større, vil antallet af singler også en tid endnu stige i absolutte tal. Men det er på lånt tid.
Gælder alle aldersgrupper
Det er i alle aldersgrupper, at det er blevet mindre almindeligt at være single, men det er mest tydeligt i de unge aldersgrupper. Blandt de 30-39-årige levede f.eks. 33,5 pct. som singler ved indgangen til 2008. I begyndelsen af i år var andelen kun 23,8 pct. Den har endda været lavere – man kan gætte på, at det er coronatidens nedlukninger, der de allerseneste år har ført til, at der atter er kommet lidt flere singler blandt de yngste aldersgrupper.
Vi har også regnet på tal fra andre kommuner. Her er der ikke sket det store – i nogle er der kommet lidt flere singler; i andre lidt færre.
For f.eks. 35-årige har normen de seneste par årtier været, at mellem 20 og 25 pct. lever som singler. Det nye er, at København er kommet ned på dette landsgennemsnit, efter tidligere at have ligget langt over det – i 2008 var det 34 pct. af de 35-årige københavnere, der var singler.
Komplekst og dynamisk
Man kan således se det sådan, at København (og til dels Frederiksberg) blot er kommet med på den nationale mainstream, når det kommer til pardannelser. Set fra ejendomsselskaber kan man derfra konkludere, at der alligevel er et større behov end forudset for familieboliger, og tilsvarende et lavere behov for singleboliger.
Tamira Snell, senior advisor i Institut for Fremtidsforskning, advarer dog mod at gå så firkantet til det. Hun påpeger, at det med samliv og pardannelser er meget mere komplekst og dynamisk, end det tidligere var.
I helt gamle dage var man i langt de fleste tilfælde kun single, hvis man blot ikke var gift endnu, hvis ægtefællen var død, eller hvis man var en af de sjældne fraskilte, der nu kiggede efter en ny partner. I dag pendler folk gennem livet mellem de forskellige samlivs- og boformer.
”Måder at indgå parforhold på er diversificeret. Der er mange flere måder at gøre det på, og det er lige meget, hvor gammel du er. Det er især de ældre, der bonner ud i statistikken over singler, bl.a. på grund af skilsmisser og fordi vi lever længere i dag. Men blandt ældre i dag kan man også sagtens være i et forhold uden at bo sammen. Det er dem, man internationalt kalder LAT’er – living apart togehter,” siger Tamira Snell.
Bevidst omfordeling af befolkningen
Netop tallene for de ældre – eller i hvert fald mere modne – er interessante i sig selv. Ofte, når der sker kulturelle ændringer, er det mere eller mindre kun de unge, der faktisk ændrer adfærd, mens de ældre bliver ved med at leve, som de hele tiden har gjort.
Når det kommer til pardannelser, er alle aldersgrupper imidlertid med på de nye tider. Andelen af singler i aldersgruppen 40-49 år er faldet næsten lige så meget, som den er i de yngre aldersgrupper.
Mange faktorer spiller ind, og der findes ikke noget facit med to streger under til spørgsmålet om, hvorfor færre københavnere end tidligere lever som singler, og endnu mindre svar er der på, hvordan det vil udvikle sig i fremtiden.
Tamira Snell anfører f.eks., at det kan have betydning, at skiftende regeringer har flyttet statslige institutioner ud i landet. ”Der er uddannelser, der er rykket væk fra København. Det har været et helt bevidst valg at lave en omfordeling af, hvor unge skal være henne i landet. Det kan være en medvirkende faktor,” siger hun.
