Alle bygninger skal være grønnere og bruge langt mindre energi i fremtiden. Det er visionen for et kommende EU-direktiv, og det mål vil kræve investeringer – også i Danmark.

Et kommende direktiv fra EU kan snart påvirke den danske ejendomsbranche. For selvom de færreste nok tænker over det i hverdagen, er rammerne og reglerne for energieffektiviseringsindsatsen i høj grad styret fra Bruxelles gennem det såkaldte bygningsdirektiv. Det skal nu revideres, fordi det ifølge EU går for langsomt med at sikre grønnere ejendomme i Europa:  

”Hvis EU’s klimamål skal nås, skal hastigheden i energieffektiviseringsindsatsen op. Det vil betyde strammere og langt mere konkrete krav til medlemslandene, og det vil også påvirke os herhjemme,” siger Morten Jarlbæk Pedersen, seniorrådgiver hos EjendomDanmark. 

Nyt mål om nulemissionsbygninger i 2050
Europa-Kommissionen er netop kommet med sit forslag, som nu skal forhandles mellem medlemslandene og i Europa-Parlamentet. Den proces skal være færdig, før det bliver til virkelige regler i Danmark, men forslaget alene viser, hvor det bærer hen.Omdrejningspunktet for direktivet og for fremtidens energieffektiviseringsindsats i EU skal være, at alle bygninger i 2050 med enkelte undtagelser skal være såkaldte ”nulemissionsbygninger”. For at skubbe denne udvikling i gang stiller Europa-Kommissionen også forslag om, at alle bygninger skal have energimærke E på en helt ny energimærkeskala senest i 2033. 

”Det krav betyder, at rigtig mange bygninger skal forbedres ganske markant inden for en ikke uoverskuelig tidshorisont,” siger Morten Jarlbæk Pedersen.

Krav til medlemslandene 
Direktivforslaget indeholder dog ikke kun krav til bygningerne i EU. Der er også krav til medlemslandene om at hjælpe udviklingen bedre på vej både økonomisk og ved at fjerne såkaldte ikke-økonomiske barrierer. Det er en reminder til politikerne i Danmark om, at reglerne herhjemme skal revideres, siger Morten Jarlbæk Pedersen: 

“Det er meningsløst at stille krav uden også at skabe bedre muligheder for de grønne investeringer, der skal til. Det vil i høj grad være den danske regering, der skal sikre denne balance.”

Samtidig er det komplekst, når der fra Bruxelles skal udstikkes regler, der skal gælde for hele EU: 

”Der er meget store forskelle mellem medlemslandene – både i deres bygningsmasse og i deres regler. Huslejereguleringen er for eksempel meget forskelligartet, og reglerne for det område er i Danmark markant anderledes og strammere end i Finland, som ellers ligner os på mange andre områder,” siger Morten Jarlbæk Pedersen. 

Fra direktiv til konkrete regler
Direktivet er nu til forhandling i EU-systemet. Det er uvist, hvornår det endeligt skal vedtages, men Europa-Kommissionen har lagt op til, at det skal ske snart.

”Det kommer til at få stor betydning i Danmark. Nye krav til bygninger vil også gælde her, man vil også i Danmark skulle tilpasse sig en ny energimærkeskala, og den politiske indsats for at fremme energieffektivisering kommer til at skulle op i et højere gear, hvis man skal leve op til kravene i direktivet. For mange vil det derfor godt kunne betale sig allerede nu at få et overblik over, hvordan ens bygninger og ejendomme kan forbedres,” siger Morten Jarlbæk Pedersen. 

Fire udfordringer ifølge EjendomDanmark:

  1. Der skal arbejdes med direktivets tidshorisont for, hvornår bygninger skal leve op til kravene, så denne tidshorisont bedre afspejler de faktiske muligheder og arbejdsforhold i ejendomsbranchen.
  2. Det er afgørende, at man har et skarpt blik for de administrative byrder, som direktivet vil medføre – både nu og i implementeringen.
  3. Direktivet overser, at investeringer i bygninger og ejendomme også har en grøn betydning i bredere forstand end kun energi – f.eks. affaldssortering og klimatilpasning.
  4. Nogle af de stillede krav risikerer at være voldsomt omkostningstunge og samtidig spænde ben for mere effektive investeringer.

PODCAST

MEST LÆSTE