Byggeriet står for en betydelig del af Danmarks energiforbrug og anvendelse af ressourcer. Et bredt politisk flertal indgik den 30. maj en tillægsaftale, som bygger videre på den nationale strategi for bæredygtigt byggeri fra 2021. Tillægsaftalen skærper klimakravene til nybyggeri, og omfatter flere typer byggerier og boliger. Den indeholder også ambitiøse grænser for, hvor meget CO2 et nyt byggeri må udlede.
Klimakravene strammes
For at fremskynde den grønne omstilling af byggeriet i Danmark indeholder aftalen stramninger til CO2-grænseværdierne – byggeriernes livscyklusvurdering. Den gennemsnitlige CO2-grænseværdi fastsættes til 7,1 kg CO2/m2/ år med virkning fra 2025, hvilket betyder, at ca. 85% af ny- byggeri skal efterkomme kravene fremover.
For at sikre, at bygningstyper med generelt lavere klima- påvirkning også motiveres til at reducere deres udledninger i samme grad som bygninger med højere klimapåvirkning, indeholder aftalen differentierede grænseværdier for for- skellige bygningstyper. Det betyder, at byggerier som kan bygges bæredygtigt, vil blive mødt med høje krav. Grænseværdierne strammes med cirka 10 % i 2027 til om- kring 6,4 kg CO2/m2/år og yderligere med cirka 10 % i 2029 til omkring 5,8 kg CO2/m2/år.
For at fremme renovering frem for nedrivning, er der ud- over nye grænseværdier lagt op til, at kommunerne skal kunne afvise nedrivning, når saglige hensyn gør det formålstjenligt at bevare en bygning.
Yderligere nybyggeri omfattes af grænseværdier
Flere typer af bygninger skal fremover leve op til en grænseværdi for CO2-forbruget. Parterne bag tillægsaftalen var
enige om at løfte ambitionsniveauet, og det betyder blandt andet, at ferieboliger og uopvarmede bygninger over 50 m2, eksempelvis P-huse og lagerbygninger, fra 2025 vil være omfattet af krav til grænseværdier. Dertil vil også såkald- te ”tiny houses” skulle overholde grænseværdien for en- familieshuse, mens tilbygninger på over 250 m2 til eksiste- rende etageboliger, kontorbygninger, institutioner og andre bygninger vil være omfattet af de nye krav.
Udledning fra byggeproces indgår nu også i beregning Klimapåvirkninger fra bygning opgøres ved en livscyk- lusvurdering (LCA), der dækker de forskellige faser i byg- ningens levetid. I det CO2-krav man indførte i 2023, indgik hovedsageligt klimapåvirkninger fra produktion, dele af brugsfasen samt forbehandling af affald og bortskaffelse.
Med den nye aftale er der lagt op til at udvide kravene, således at klimapåvirkninger fra byggeprocessen nu også ind- går i LCA-beregningen. De nye krav betyder, at bygherrer skal have fokus på at reducere energiforbrug fra transport af byggematerialer til byggepladsen samt internt på bygge- pladsen arbejde på at mindske materialespild.
Revision af Bygningsreglementet
De skærpede CO2-krav betyder, at det nugældende byg- ningsreglementet (BR18) skal revideres. Da de nye krav
forventes at øge byggeomkostningerne, er der lagt op til, at revisionen skal tage hensyn til disse økonomiske konse- kvenser. Partierne bag tillægsaftalen har derfor lagt op til at lempe kravene til ”tiny houses” ved revisionen af bygnings- reglementet, således at det bliver mere attraktivt at opføre små boliger. Det forventes, at det reviderede bygningsreglement (BR25) foreligger i 2025, hvor de nye krav indføres.
Vi bemærker
Aftalen strækker sig ud over den oprindelige nationale stra- tegi for bæredygtigt byggeri fra 2021. Den fastlægger ram- merne for, hvor meget CO2 der må udledes ved nybyggeri fra januar 2025 med det reviderede bygningsreglement.
Klimapåvirkningen fra bygningers livscyklus er en del af flere EU-initiativer, og den europæiske standard for LCA-beregning er også under revision. Bygherrer og pro- jektudviklere bør følge udviklingen tæt, da det forventes, at der løbende vil ske tilpasning til de europæiske rammer for LCA-beregninger, hvilket også vil påvirke bygningsreglementet.
