Bygninger står for 40% af det endelige energiforbrug i EU og 36% af EU’s energirelaterede drivhusgasemissioner. Derfor skærper EU nu reglerne i et revideret bygningsdirektiv, der sætter nye krav til energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.
Kommissionens forslag til et revideret bygningsdirektiv skal medvirke til at bringe EU på vej mod målet om klimaneutralitet senest i 2050. Samtidig pålægger den europæiske klimalov en juridisk forpligtelse at opnå målet om at reducere EU’s emissioner med mindst 55 % senest i 2030.
Bygningers energimæssige ydeevne
Revisionen af bygningsdirektivet har to primære mål: At alle nye bygninger senest i 2030 skal være nulemissionsbygninger, og at alle eksisterende bygninger senest i 2050 skal omdannes til nulemissionsbygninger. En nulemissionsbygning er defineret som en bygning med en meget høj energimæssig ydeevne, og hvor den eventuelle meget lille restmængde energi, der stadig kræves, dækkes fuldt ud af energi fra vedvarende energikilder, som er kendetegnet ved at være CO2-neutrale.
Forbedring af bygningers energieffektivitet og energimæssige ydeevne kan have store sociale, økonomiske og miljømæssige fordele. I lyset af den forandrede geopolitiske situation har det desuden været nødvendigt at styrke energisikkerheden. Energieffektivitet er den sikreste og mest omkostningseffektive måde at mindske EU’s afhængighed af energiimport og modvirke den negative påvirkning fra høje energipriser.
Fælles europæisk energiklasseskala
For at sikre en fælles europæisk standard skal alle nye energimærker senest i år 2025 være udarbejdet på grundlag af en ny harmoniseret energiklasseskala i EU. Efter den foreslåede nye energiklasseskala skal bygninger kategoriseres i energiklasser fra A til G. Energiklasse A er den højeste energiklasse og svarer til nulemissionsbygninger. Omvendt skal G svare til de 15 % af bygningerne i den nationale bygningsmasse, der har den dårligste ydeevne på tidspunktet for skalaens indførelse.
Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne
Det eksisterende bygningsdirektiv fastsætter mindstekrav til energimæssig ydeevne for eksisterende bygninger. Det reviderede bygningsdirektiv har til hensigt at indføre minimumsstandarder, som definerer det laveste acceptable energieffektivitetsniveau for eksisterende bygninger. De nye minimumsstandarder skal sikre, at nødvendig renovering udføres, først og fremmest for de bygninger, der har den laveste energieffektivitet.
Minimumsstandarderne angiver, hvornår de forskellige kategorier af bygninger via energirenovering skal rykke en energiklasse op:
- Offentlige ejendomme og bygningsenheder skal senest i 2027 opnå energiklasse E og senest i 2030 energiklasse D
- Erhvervsbygninger skal senest i 2027 opnå energiklasse E og senest i 2030 energiklasse D
- Beboelsesejendomme skal senest i 2030 opnå energiklasse E og senest i 2033 energiklasse D.
Ifølge udkastet til direktivet skal alle ejendomme i EU dermed senest i år 2033 have gennemgået energirenovering og opnå mindst energiklasse E på den nye energiklasseskala.
Økonomi og konsekvenser
Hvis dette forslag bliver vedtaget, vurderes det, at op imod 800.000 danske boliger skal energirenoveres inden 2033, hvilket vil medføre betydelige omkostninger til energirenovering i de kommende år. Ved salg af en ejendom eller indgåelse af en ny lejekontrakt kræves et gyldigt energimærke. Desuden er der en risiko for, at realkreditfinansiering ikke kan opretholdes, hvis ejendommen ikke energirenoveres, så den opfylder kravene i bygningsdirektivet. Det kan derfor have store konsekvenser for de ejendomsejere, der ikke energirenoverer deres ejendomme i henhold til direktivets krav.
Status og implementering
Forslaget om revision af bygningsdirektivet er nu i den sidste fase af EU-lovgivningsprocessen. Hvis lovforslaget vedtages endeligt i EU, skal medlemsstaterne implementere direktivet i deres nationale lovgivning. Det er endnu uvist, hvordan direktivet bliver gennemført i den danske lovgivning. I Danmark har husejere, virksomheder og foreninger dog allerede nu mulighed for at søge om økonomisk tilskud til energi- og varmerenovering under Energirenoveringspuljen og Varmepumpepuljen.
