Sponseret indhold

Ejendomsadvokaten: SKÆRPEDE KRAV OM ENERGIRENOVERINGER PÅ VEJ

STEFFEN BANG-OLSEN Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.

Af:

Bygninger står for 40% af det endelige energiforbrug i EU og 36% af EU’s energirelaterede drivhusgasemissioner. Derfor skærper EU nu reglerne i et revideret bygningsdirektiv, der sætter nye krav til energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.

Kommissionens forslag til et revideret bygningsdirektiv skal medvirke til at bringe EU på vej mod målet om klimaneutralitet senest i 2050. Samtidig pålægger den europæiske klimalov en juridisk forpligtelse at opnå målet om at reducere EU’s emissioner med mindst 55 % senest i 2030.  

Bygningers energimæssige ydeevne 
Revisionen af bygningsdirektivet har to primære mål: At alle nye bygninger senest i 2030 skal være nulemissionsbygninger, og at alle eksisterende bygninger senest i 2050 skal omdannes til nulemissionsbygninger. En nulemissionsbygning er defineret som en bygning med en meget høj energimæssig ydeevne, og hvor den eventuelle meget lille restmængde energi, der stadig kræves, dækkes fuldt ud af energi fra vedvarende energikilder, som er kendetegnet ved at være CO2-neutrale. 

Forbedring af bygningers energieffektivitet og energimæssige ydeevne kan have store sociale, økonomiske og miljømæssige fordele. I lyset af den forandrede geopolitiske situation har det desuden været nødvendigt at styrke energisikkerheden. Energieffektivitet er den sikreste og mest omkostningseffektive måde at mindske EU’s afhængighed af energiimport og modvirke den negative påvirkning fra høje energipriser.  

Fælles europæisk energiklasseskala 
For at sikre en fælles europæisk standard skal alle nye energimærker senest i år 2025 være udarbejdet på grundlag af en ny harmoniseret energiklasseskala i EU. Efter den foreslåede nye energiklasseskala skal bygninger kategoriseres i energiklasser fra A til G. Energiklasse A er den højeste energiklasse og svarer til nulemissionsbygninger. Omvendt skal G svare til de 15 % af bygningerne i den nationale bygningsmasse, der har den dårligste ydeevne på tidspunktet for skalaens indførelse.  

Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne 
Det eksisterende bygningsdirektiv fastsætter  mindstekrav til energimæssig ydeevne for eksisterende bygninger. Det reviderede bygningsdirektiv har til hensigt at indføre minimumsstandarder, som definerer det laveste acceptable energieffektivitetsniveau for eksisterende bygninger. De nye minimumsstandarder skal sikre, at nødvendig renovering  udføres, først og fremmest  for de bygninger, der har den laveste energieffektivitet.  

Minimumsstandarderne angiver, hvornår de forskellige kategorier af bygninger via energirenovering skal rykke en energiklasse op: 

  • Offentlige ejendomme og bygningsenheder skal senest i 2027 opnå energiklasse E og senest i 2030 energiklasse D 
  • Erhvervsbygninger skal senest i 2027 opnå energiklasse E og senest i 2030 energiklasse D 
  • Beboelsesejendomme skal senest i 2030 opnå energiklasse E og senest i 2033 energiklasse D.  

Ifølge udkastet til direktivet skal alle ejendomme i EU dermed senest i år 2033 have gennemgået energirenovering og opnå mindst energiklasse E på den nye energiklasseskala.  

Økonomi og konsekvenser  
Hvis dette forslag bliver vedtaget, vurderes det, at op imod 800.000 danske boliger skal energirenoveres inden 2033, hvilket vil medføre betydelige omkostninger til energirenovering i de kommende år. Ved salg af en ejendom eller indgåelse af en ny lejekontrakt kræves et gyldigt energimærke. Desuden er der en risiko for, at realkreditfinansiering ikke kan opretholdes, hvis ejendommen ikke energirenoveres, så den opfylder kravene i bygningsdirektivet. Det kan derfor have store konsekvenser for de ejendomsejere, der ikke energirenoverer deres ejendomme i henhold til direktivets krav.  

Status og implementering  
Forslaget om revision af bygningsdirektivet er nu i den sidste fase af EU-lovgivningsprocessen. Hvis lovforslaget vedtages endeligt i EU, skal medlemsstaterne implementere direktivet i deres nationale lovgivning.  Det er endnu uvist, hvordan direktivet bliver gennemført i den danske lovgivning. I Danmark har husejere, virksomheder og foreninger dog allerede nu mulighed for at søge om økonomisk tilskud til energi- og varmerenovering under Energirenoveringspuljen og Varmepumpepuljen.  

Ifølge udkastet til direktivet skal alle ejendomme i EU dermed senest i år 2033 have gennemgået energirenovering og opnå mindst energiklasse E på den nye energiklasseskala.

Mest læste på BusinessReview.dk

Screenshot 2023-06-13 at 09.34
Grøn Tech Berlingske Epaper
home-insurance-and-real-estate-appraisal-ideas
Ny analyse: Næsten en ud af fem ejendomsvurderinger på erhverv er sat for højt
sko_opdateret_
Change of Control-klausulers betydning
lri-TVRqanBJVXRtRHFNMDJHQlZZRDZ6czg5MFdrPQ2
Danmark har brug for et stærkt dansk fintech-økosystem
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN: Lejers fraflytningsforpligtelser i erhvervslejemål

Podcast

Læs også

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Bæredygtighedscertificering af kontorer vinder kun langsomt indpas
Mindre end en tiendedel af kontorarealet i København er certificeret for bæredygtighed, viser en opgørelse fra CBRE.Det er noget mindre...
IMG_8773
Ny platformskal accelerere ejendomsbranchens grønne omstilling
EjendomDanmark og Rambøll har lanceret en digital læringsplatform, der klæder ejendomsbranchen på til at tage konkrete skridt mod bæredygtighed....
Postterminal
Regeringen vil give kommuner lov til at stikke en kæp i hjulet for nedrivninger – men vil det virke?
Det vil for det meste være mere klimavenligt at tilpasse en gammel ejendom end at rive den ned og bygge en ny. Derfor overvejer regeringen,...