Høje Taastrup har flere store udviklingsprojekter, som trækker folketallet op. Men det mest kendte er nok Nærheden. Kommunen kunne ikke ane, hvor heldig den var med timingen, da den sammen med Realdania satte udviklingsarbejdet i gang i 2012. Når området er færdigudbygget, skal ca. 7000 have adresse i det. Lige nu er man oppe på 1400, og mange af dem er flyttet ind her i sommer.
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

I året op til coronaens ankomst var det især storbyerne og deres nære forstæder, der oplevede vækst i folketallet. Det billede er siden ændret markant. De seneste halvandet år er en række kommune, der har fri natur, men også nogenlunde nærhed til byen, vokset mest. Storbyerne er især blevet mindre attraktive for børnefamilier.

Der har som bekendt været godt gang i boligmarkedet under coronaen. Når folk blev forhindret i at gå i byen – eller på arbejde – investerede de mere i deres bolig. En del af trenden har været, at danskerne flyttede til noget større med mere luft omkring. Denne del har fået de ejendomsselskaber og investorer, der bygger fremtidens boliger, til at klø sig i håret. For var det bare en flygtig stemning i situationen? Eller var det endda endnu mindre – et ideal, som alle talte om, men som få faktisk efterlevede? Nu er vi nået så langt, at der faktisk er tal til at belyse det. Og de viser, at det ikke kun var tom snak. Hvor danskerne op til coronaen søgte at bo så centralt som muligt, har søgningen under coronaen været mod forstæder i anden række. 

Nye kommuner på toplisten
Det viser beregninger, som EJENDOMME har foretaget på Danmarks Statistiks tal for folketal i kommunerne. Vi har regnet dels på udviklingen i 2019 – altså lige inden coronaen – dels udviklingen fra 1. januar 2020 til og med 1. juli 2021. Før coronaen var både København, Aarhus og Aalborg på topti-listen over kommuner med størst befolkningsvækst. Det samme var nære forstæder – for Københavns vedkommende f.eks. Glostrup, Rødovre og Dragør, og for Aarhus’ vedkommende Skanderborg.

Efter coronaen er storbykommunerne rykket godt ned ad listen, og det er også nye, og lidt fjernere, forstæder, der nu er moderne. Høje Taastrup er den kommune, der har haft allerstørst vækst under coronaen, og Silkeborg er nu nummer to på listen. Måske er det ikke helt retvisende at kalde Silkeborg en forstad. Men uanset, hvilke ord man bruger, er det tydeligt, at kommuner, som på en gang kan tilbyde adgang til natur og nærhed til storby, har været tiltrækkende. Omkring København har der f.eks. været høj vækst i Hillerød, Lejre og Stevns.

Efterspørgslen har været der
Boligbyggeri er en langsommelig sag, og det er ikke kun på grund af coronaen, at nogle kommuner, hvor priser og huslejer er relativt lave, så man kan få flere kvadratmeter for pengene, pludselig har høj vækst. For de fleste kommuner på toplisten hører det med til historien, at de i forvejen havde tænkt ekspansivt og udlagt store områder til nybyggeri. Men man kan i hvert fald konstatere, at der under coronaen har været efterspørgsel efter disse nye boliger.

”Min vurdering er, at det har accelereret en udvikling, som nok var i gang i forvejen, i og med at der ikke mindst i hovedstaden var stigende boligpriser. Det har måske fået nogle til at bosætte sig længere ude, end de ville have gjort. Men coronakrisen gjorde det også mere attraktivt at bosætte sig, hvor man har mere luft omkring sig og større afstand til naboerne,” siger Kurt Houlberg, professor ved VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

Han understreger, at det er en vurdering fra hans side, og ikke konkret, dokumenteret viden. Endnu mere usikkert er det, hvordan befolkningsvæksten vil fordele sig i fremtiden – om mønstret over det seneste halvanden års tid vil vise sig at være en parentes i historien.

”Min forventning vil være, at udflytningen er en mindre varig trend, og at søgningen mod de større byer vil fortsætte. Jeg tror f.eks., at ikke mindst unge mennesker uforandret gerne vil bo i hovedstaden eller de store universitetsbyer i provinsen. Men udfordringen er selvfølgelig, om man har råd til det, og det hænger igen sammen med, hvor typer boliger, der er, hvor mange der er af dem, og hvor meget de koster,” siger Kurt Houlberg. 

Nabokommuner er top og bund
Det fremgår i hvert fald af tallene, at det ikke bare er sådan, at der er kommet flere tilhængere af så meget natur og plads som muligt. Mange kommuner i det, som bliver kaldt ”udkantsdanmark”, har ikke oplevet nogen ændring i deres tiltrækningskraft som følge af coronaen.Region Sjælland ligger således også både før og efter pandemiens udbrud lidt under landsgennemsnittet i henseende til befolkningstilvækst. Så når f.eks. Lejre, Holbæk og Stevns har klaret sig bedre end før, er det på bekostning af andre kommuner i regionen, der har klaret sig dårligere. Trenden er heller ikke mere entydig, end at mens Høje Taastrup som nævnt ligger i top i henseende til befolkningstilvækst over det seneste halvandet år, er nabokommunen Albertslund bundprop i tabellen.

Børnefamilier flytter ud
En faktor i spillet er også, hvor unge forældre ønsker at bo med deres børn. Det har ikke mindst betydning for hovedstadens boligmarked: Skal ejendomsselskaberne satse på at bygge boliger til børnefamilier, eller skal de gå ud fra, at de fleste forældre før eller siden finder en forstadsvillahave, som børnene kan lege i?

På det punkt synes der at være sket noget. Vi har målt det på, hvordan udviklingen i antallet af årige har været. I Københavns Kommune har der under coronaen været en vækst på 0,7 pct. i antallet af femårige. Men det skal ses i forhold til, at antallet af femårige på landsplan er steget med 4,3 pct. i perioden. Omvendt før coronaen: I 2019 steg antallet af femårige i København med 2,1 pct., hvilket var over landsgennemsnittet på 1,1 pct. Børnefamilierne synes ikke overraskende at have en særligt stor præference for nærheden til natur. De større kommuner, hvor antallet af femårige er steget mest, er Svendborg, Struer, Rudersdal, Allerød og Lemvig. 

I bunden af denne liste finder man bl.a. Vallensbæk, Ikast-Brande, Vesthimmeland, Rødovre og Halsnæs. At især at den sidste, som er en populær sommerhuskommune for hovedstadens beboere, har negativ vækst i børnetallet, illustrerer, at natur trods alt ikke gør hele tricket for børnefamilierne. 

Kilde: Beregninger på tal fra Danmarks Statistik
Tal i pct. 2020-nu dækker perioden fra første kvartal 2020 til og med andet kvartal 2021.

MEST LÆSTE