Frekvensen af konkurser blandt byggefirmaer er faldende igen, men det går ikke så hurtigt, som man kunne forvente. Hver konkurs udløser en byge af tab til diverse kunder og samarbejdspartnere. Bygherreforeningen har nu lavet en guide til, hvad man gør som bygherre når et af firmaerne på byggepladsen går konkurs.
Konkurser er dybt ubehagelige. For ejerne kan det være et livsværk, der går tabt. De ansatte mister deres jobs og kreditorerne taber penge. Midt i det hele kan også venskaber gå i stykker.
I den sammenhæng virker det som et mindre problem, at virksomhedens kunder også mister en leverandør. De kan dog som regel bare finde en ny.
Men i byggeriet er det ikke så let. Når en af virksomhederne på en byggeplads pludselig ikke findes mere, vil det typisk føre til forsinkelser, der koster dyrt for alle involverede. Det tager tid, før en afløser er fundet og indarbejdet.
Netop byggebranchen er for tiden hærget af et usædvanligt højt antal konkurser, og nu har Bygherreforeningen reageret ved at udfærdige en guide til, hvordan medlemmerne skal håndtere det, når et byggefirma, de har engageret sig med, overgår til at være et konkursbo.
Tab hele vejen rundt
Det almene boligselskab KAB er en af de større bygherrer, og vicedirektør Michael Nielsen-Elgaard har flere gange stået i den situation, at han har skullet håndtere konkurser blandt entreprenører.
”Det er vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring risikoen for konkurs, allerede inden den indtræffer. En konkurs er nemlig altid forbundet med stor usikkerhed, både i forhold til tidsforløbet og de økonomiske konsekvenser for det aktuelle projekt. Konkursen medfører ofte forsinkelser og ekstraomkostninger og kan have vidtrækkende konsekvenser for bygherreorganisationen, projektet og for de berørte interessenter – i vores tilfælde også beboere, som risikerer at flytte senere ind end forventet,” forklarer han i en pressemeddelelse fra Bygherreforeningen.
”Det handler bl.a. om at lukke byggepladsen af og sætte overvågning på for sikring af materialer, standse alle betalinger – på den konkrete sag og eventuelt andre sager med de samme aktører – skabe sig overblik over interessenter, kontakte en advokat der kan håndtere de juridiske aspekter,” forklarer Michael Nielsen-Elgaard og fortsætter:
”Det næste, der sker, er, at vi danner os et billede af stadet og økonomien og ser på, hvilke kontraktlige forpligtelser, der mangler, samt hvilke mangler der er ved det udførte. Her benytter vi os bl.a. af fotoregistrering og dokumentering. Derudover ser vi på, hvilke andre parter på sagen der har interesse i at redde eget skind – på bekostning af vores projekt. Det er typisk underentreprenører, som også er berørte af konkursen. Hele vejen igennem sørger vi for at håndhæve egne interesser.”
Konjunkturfølsom branche
Byggebranchen har alle dage stået for en relativt stor del af konkurserne i erhvervslivet. Selv i gode tider er det kompliceret at styre en byggeproces, og har en entreprenør f.eks. undervurderet sine omkostninger, og derfor givet et for lavt tilbud, kan det blive fatalt.
Men byggebranchen er også mere konjunkturfølsom, end de fleste andre brancher er. I denne omgang begyndte antallet af konkurser en brat stigning i marts 2022. Det var samtidigt med rentestigningen og et yderligere prishop på byggematerialer og f.eks. brændstof til varebilerne som følge af krigsudbruddet i Ukraine.
Langsom bedring
Siden har både renter og materialepriser stabiliseret sig igen, og de ekstraordinært høje energipriser viste sig heldigvis at være et forbigående fænomen.
Kort inde i 2023 skete der da også en stabilisering i antallet af konkurser i byggebranchen, og her i 2024 har det været decideret faldende.
Alligevel er der grund til bekymring, for antallet af konkurser falder tilsyneladende ikke så hurtigt, som det burde. I konjunkturfølsomheden ligger også, at en bedring skulle slå hurtigere igennem i byggeriet end i resten af erhvervslivet. Men det er ikke tilfældet nu.
Således er byggevirksomhedernes andel af alle konkurser over det seneste år krøbet op til 25 pct. Det har ellers gennem gode og dårlige tider ligget nogenlunde konstant på 20 pct.
Så måske er der nogen mere strukturelt, den er gal med. Det kan f.eks. være, at en del svagt kørende virksomheder blev holdt oppe af gode konjunkturer i den – set i bakspejlet – sorgløse sidste halvdel af 2010’erne. Corona-tidens hjælpepakker gav dem yderligere en livline, men nu er de på egen hånd, når de skal håndtere inflation, højere renter og kamp om den knappe arbejdskraft.
Flere risici
Det hele skal også ses i lyset af, at man ikke kan sige, at det aktuelt er dårlige tider for byggeriet. Jo, nybyggeriet af boliger er endnu afdæmpet, men erhvervsbyggeriet oplever gode år, bl.a. fordi Novo Nordisk og dets underleverandører investerer. Også i anlægssektoren – som er inkluderet i de konkurstal, vi bruger her – er der god aktivitet.
Således kan bygherrerne få god brug for den nye guide om håndtering af konkurser, hvis et eller andet skulle sænke aktiviteten i den samlede branche. Det kan være noget helt uventet, som vi har set i de seneste år med pandemi og krige, men det kan også være en mere banal afmatning i konjunkturerne.
F.eks. har staten i de seneste år gentagne gange opjusteret sit såkaldte råderum. Men det kan vende, så finansministeren i stedet med korte mellemrum må ud og fortælle, at man desværre ikke har så meget luft i budgetterne som forventet, og at besparelser og skattestigninger er nødvendige.
