Sponseret indhold

Branchen øjner lysere tider forude

Af:

Butikkerne i centrene var ikke en del af den første genåbning, selvom de ekstra kvadratmeter kunne være supplement. Branchen ser dog som helhed stadig positivt på fremtiden efter knap et år med corona.

Den første forårsdag blev også dagen, hvor kunder igen kunne gå i butikker. Eller: i de fleste butikker. For lå butikken i et storcenter, skulle dørene stadig være lukkede, selvom der i forvejen kommer gæster i centrene, når de eksempelvis skal handle dagligvarer eller til optikeren. Det ærgrer Jan Ellebye, politisk chef i EjendomDanmark:

”Jo flere kvadratmeter til det samme antal mennesker, jo bedre. Der har jo aldrig været tale om, at centrene var helt lukkede, så derfor ville det kun give mening, at der kom mere plads til rådighed – mens kundetallet kunne bevares på det samme niveau,” siger han. 

Dermed kunne også de butikker, der har adresse i et center, få gavn af de opsparede feriepenge, der snart er på vej ud i samfundet. En nylig opgørelse fra EjendomDanmark viste nemlig, at særligt butikkerne i begyndelsen af året kæmpede med stigende restancer. 

Udfordringer og tab
Den udfordring påvirker også erhvervslejernes udlejere, og ser man på ejendomsbranchen forventer 70 procent ifølge en ny undersøgelse fra EjendomDanmark udfordringer eller tab over de næste 6-12 måneder. For størstedelen er der ifølge undersøgelsen tale om håndterbare udfordringer – om end 12 procent forventer betydelige eller forretningskritiske tab og udfordringer. 

”Det viser, hvor forbundne vi er på tværs af brancher. Det kan godt være, at det fx er butikkerne, der reelt har skullet lukke, men bag dem står der samarbejdspartnere som udlejerne. Der har rundt omkring været indgået lokale aftaler og fundet løsninger, men det er jo et plaster, der kan holde tingene sammen i en kortere periode. Og selvfølgelig vil det, at man giver henstand eller mister lejere påvirke i de næste led,” siger Jan Ellebye.

Da EjendomDanmark spurgte tilsvarende for et år siden, så branchen noget mere dystert på fremtiden, hvor 4 ud af 10 forventede tab. Vacciner, forår og mere viden får skyerne til at trække sig tilbage, og derfor er andelen af dem, der forventer betydelige tab faldet til lige over 1 ud af 10 i dag. Det er dog ikke alene detailhandlens udfordringer, der giver panderynker. Det er for eksempel også den kommende lagerbeskatning, der venter forude. 

Mere positivt nu
Coronakrisen har dog betydet, at flere virksomheder har genbesøgt deres strategi. Næsten hver fjerde har ifølge undersøgelsen besluttet sig for at enten helt eller delvist at revidere strategien: 

”Et år med corona har også givet os et års erfaringer med helt nye digitale kanaler. Der kan fx være gode pointer i at øge det strategiske fokus på digital kommunikation med lejerne. På den måde kan ændringer selvfølgelig både være i stor skala – men det kan også være nye fokusområder,” siger Jan Ellebye.

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
Foodjob 1--
Den danske fødevarebranche er en meningsfyldt og spændende arbejdsplads

Podcast

Læs også

Skærmbillede 2026-09-25 kl. 10.42
Ny kampagne sætter fokus på fremtidens byer
Hvordan skaber vi byer, der både har plads til mennesker, fællesskaber, arbejdspladser og udvikling? Det er omdrejningspunktet for...
https___brandportal.rockwool
Analyse: Strammere klimakrav til byggeri kan koste BNP-tab på over 20 mia kr. om året
Klimakravene til nybyggeri skal strammes, og Folketinget skal snart beslutte hvor meget. Det, man foreløbigt har planlagt, kan gennemføres...
Peter_741
EJENDOMSEKSPERTERNE: Samfundsansvar handler også om det, vi efterlader
Bygninger står i generationer, mens samfundet forandrer sig. Derfor skal både ejendomsbranchen og rammerne omkring den kunne tænke...