Branden på Børsen d. 16. april 2024 vil for altid være mejslet i mange danskeres bevidsthed. På dagen og i dagene efter var dækningen og interessen fra inden- og udenlandske medier massiv. Branden og slukningen er således yderst velbeskreven. Men hvad skete der efter branden?
Foto: Marcus Stoltze, Dansk Erhverv
Hvordan kommer man videre og håndterer alle de mange opgaver og tager de mange beslutninger, der er nødvendige for at Børsen igen kan komme til at stå midt i København med det ikoniske dragespir knejsende over forbipasserende københavnere og turister?
”Hvis man siden branden er gået forbi Børsen, har man kunne se de helt store maskiner arbejde i døgndrift. Udover alt det arbejde, man kan se udefra, har vi også arbejdet intensivt i mødelokalerne. Mens ilden stadigvæk brændte, meldte vores administrerende direktør, Brian Mikkelsen, ud, at Dansk Erhverv No matter what, skal genopføre Børsen, så allerede dér påbegyndte vi en fase 0. Den består af en lang række opgaver, der skal løses, og beslutninger, der skal tages, for at få de bedste kort på hånden i forhold til at genopføre Børsen,” siger Lars Daugaard Jepsen, underdirektør i Dansk Erhverv.
Stor dokumentationsopgave
Efter branden stod det klart, at ud af Børsens 7.200 m2, så skal cirka 4000 m2 genopbygges, cirka 1.700 m2 skal restaureres, mens cirka 1.500 m2 skal saneres. Groft sagt kan bygningen deles op i to dele: Den mindre skadede østvendte del og så den meget skadede vestvendte bygning.
”Efter at Hovedstadens Beredskab med en imponerende indsats, havde fået styr på branden, har vores fokus været at sikre flest mulige materialer fra brandtomten. Vi startede med at udsortere bygningsdele fra brandtomten. De er blevet flyttet til Prøvestenen ved Amager Strand, det som i folkemunde hedder ”Benzinøen”. Der har vi container for container gennemgået alt materialet for at sikre os alt det, der kan indgå, når Børsen skal genopføres. For eksempel er samtlige sandstensfigurer, der faldt ned i brandtomten reddet op igen. Murstenene bliver vasket, og mange af dem vil kunne genbruges. Og vi har også fået dokumenteret al det jern, som er blevet taget ud. Det er en stor, stor opgave,” siger Lars Daugaard Jepsen.
Rådgivende arkitekt Leif Hansen, som også spillede en nøglerolle i forbindelse med restaureringen af Børsen, forklarer, at fase 0 i bund og grund handler om det grundlæggende arbejde.
”Hele fase 0 har drejet sig om at skadesminimere og samle ind, så vi har et grundlag til at bygge op igen. Det handler for eksempel om sortering af vigtige bygningselementer, som vi har brug for, når Børsen skal genopbygges. Der er også udført en stor katalogisering af fundet jern, så vi kan se, hvilken funktion, det pågældende jern har haft, og naturligvis også, om det kan bruges igen. De 72 figurative sandsten som faldt ind i bygningen, da muren kollapsede, er alle fundet og bliver gennemgået for skader. Vores vurdering, at cirka 60 procent kan genbruges og sættes direkte op igen,” siger Leif Hansen.
Hvordan har bygningsskallen det
Endnu en omfattende opgave er, at kortlægning fra A-Z i forhold til, hvad standen er på murværk og fundering for at etablere det bedst mulig grundlag for det videre arbejde.
”Hvis man går forbi Børsen lige for tiden, så kan man se, at der er containere og afstivninger sat op langs med de murstykker, som stadig står. Vi skal jo sikre, at murene bliver stående, så vi er klar til at genopbygge omkring dem. Var containere og stivere ikke sat på, så var der stor fare for at murene ville vælte. Du kan lidt sammenligne med et brækket ben. Indtil benet er helet igen, så skal det her være på. Samtidig udfører vi bygningsarkæologiske undersøgelser. Der er nogle spor helt tilbage fra bygningen blev bygget, som vi redegør for i tegninger og skrift. Det er en både stor og spændende opgave at komme helt ind til den oprindelige bygning fra 1624” siger Leif Hansen.
Også meget arbejde i den mindre skadede del af bygningen
Udefra set kunne man nok forestille sig, at den stående del af Børsen ikke kræver alverdens håndværkerkærlighed for at komme tilbage til tiden før branden, men sådan er det desværre ikke.
”I forbindelse med brandslukningen har der naturligvis være brugt utrolige mængder vand. Det betyder, at der skal bruges meget tid og energi på fugtskadehåndteringen i den del af bygningen. Først en omgang omfattende kortlægning af fugtskaderne efter slukningsarbejdet og så derefter handle på at få udbedret disse. Fugten skal simpelthen tørres ud hurtigst muligt. På 2. salen har der været en ombygning tilbage i starten af 1980’erne. Dengang byggede man små og ret mørke enkeltmandskontorer med gipsvægge. Oprindeligt var 2. salen indrettet som et pakhus loftsrum, der blev benyttet som kornkammer for Kongen. Dét er meget langt fra dét udtryk, etagen har i dag, og vi har i Dansk Erhverv i dag den holdning, at vi i stedet for at redde gipsvægge, så er det nu vores opgave at reetablere etagens historiske karakter med en mere oprindelig rumstruktur og traditionelle materialer, der forstærker bygningens arkitektoniske intention. Går man rundt deroppe nu, så er der et stort rødt kryds på de vægge, og det betyder altså, at de simpelthen skal fjernes. Oppe på 2. salen står der i øvrigt stadig Christian IV’s tømmer i tagkonstruktionen, som har stået i 400 år, og hvor træet i øvrigt var 150 år, da det blev fældet, altså træ helt tilbage fra cirka år 1475,” siger Lars Daugaard Jepsen.
Også arkitekt Leif Hansen beretter om, at der allerede på dette stadie er brugt meget tid og mange kræfter på den såkaldt mindre skadede del af Børsen.
”I den anden del som står, men hvor der er ret så vandskadet, har vi for eksempel lavet registreringsarbejde i alle rum. Vi har pillet paneler ned, og udtørring er sat i gang. Panelerne er så nummererede, så vi kan genskabe de forskellige områder en til en. I det område er vi også ved at samle informationer, bjælkelag, indskud og så videre, som skal bruges i det videre arbejde med den skadede bygning,” siger Leif Hansen.
Den vigtige dialog med myndighederne
Underdirektør Lars Daugaard Jepsen understreger vigtigheden i, at der løbende er en omfattende dialog med de relevante myndigheder, som for eksempel Slots- og Kulturstyrelsen.
”Vi skal restaurere og renovere Børsen med respekt for arkitekturen og de bærende fredningsværdier. Dansk Erhverv bygger for de næste 400 år, mindst, og man skal i Børsen virkelig mærke, at man er et helt særligt sted. Det vil sige, at bygningen skal genopbygges, restaureres og renoveres, så den, som det har været tilfældet i de sidste 400 år, bedst muligt understøtter handlens behov. Børsen er Danmarks første fredede bygning, og derfor kræver det løbende dialog og godkendelser. Her kan jeg kun anerkende Slots- og Kulturstyrelsen for deres kompetente og sagsbehandling.,” siger Lars Daugaard Jepsen.
Nu venter Fase 1
Den såkaldte fase 0 er altså stadigvæk i gang, men inden længe venter fase 1.
”Vi har nået virkelig meget allerede nu, takket været vores dygtige samarbejdspartnere. Vi forventer så, at vi er færdige med de mange indledende øvelser et par uger inde i august, og at vi så kan gå i gang med næste faser derefter. Der venter meget arbejde og mange faser forude, men lige her og nu vil jeg sige, at jeg er både glad og optimistisk. Børsen kalder på at blive genskabt i sin storhed. Og No Matter What, er dét det, vi gør. Børsen bliver Børsen igen,” siger Lars Daugaard Jepsen.
