Sponseret indhold

Billund bevarer tronen i kommuneundersøgelse

Af:

Færre ejendomsforbrydelser, lavere byggesagsgebyrer og et lille fald i dækningsafgiften. De danske kommuner har forbedret sig i EjendomDanmarks årlige undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed. Kun byggesagsbehandlingstiden går i den modsatte retning.

EjendomDanmark har igen i år undersøgt ejendomsvenligheden blandt de danske kommuner. Undersøgelsen synliggør de muligheder, kommunerne har for at påvirke de lokale vilkår for ejendommene. Byggesagsgebyr, dækningsafgift og ejendomsforbrydelser, som tæller indbrud, hærværk og brandstiftelse  går i den rigtige retning i årets undersøgelse. Ejendomsforbrydelserne er faldet i 61 ud af 98 kommuner, byggesagsgebyret er faldet i 15 kommuner, og to kommuner har valgt at sænke dækningsafgiften. Kun ét parameter går i den modsatte retning, byggesagsbehandlingstiderne stiger i hele 53 kommuner.

Det har stor samfundsøkonomisk betydning, når byggesager trækkes i langdrag, siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark. Han håber, undersøgelsen kan bidrage til, at der kommer fokus på den gevinst, kommunerne kan opnå ved at forkorte sagsbehandlingstiderne.

”Kommunernes behandling af byggesager har afgørende betydning for den fysiske udvikling af byerne. En lang sagsbehandling rammer ikke blot det konkrete byggeri, der bliver forsinket, men også investorer og håndværkere samt kommende beboere og lejere.”

Billund tager pokalen, Rødovre skraber bunden 
I nogle kommuner går byggesagerne dog gnidningsfrit igennem. Det er blandt andet tilfældet i Billund Kommune, der tager stafetten som årets vinder og det endda for andet år i træk. De klarer sig også godt på de øvrige parametre i undersøgelsen: 

Byggesagsgebyr og dækningsafgift er fortsat 0, grundskylden er den fjerde laveste i landet, mens de er rangeret i den bedste fjerdedel for ejendomsforbrydelser. Samtidig er de en ureguleret kommune, når det kommer til lejeregulering. Mens Billund brillerer, rykker Rødovre helt i bund. Flere indbrud, mere hærværk, høj grundskyld, høje byggesagsgebyrer og lang byggesagsbehandling gør, at kommunen indtager en sidsteplads i årets undersøgelse. 

Rebild er højdespringer
Årets højdespringer er Rebild Kommune, der går fra en 69. plads til en 16. plads. Rebild får særligt point for at have forbedret sig på byggesagsbehandlingstiden. Derudover tager kommunen et fast gebyr fremfor en timepris for at behandle sine byggesager, dækningsafgiften er 0, og kommunen er ureguleret i forhold til boliglejeloven. 

Nordjyderne brillerer  
Blandt regionerne er kapløbet mellem Region Nordjylland, Region Midtjylland og Syddanmark tæt. Nordjyderne tager dog pokalen på målstregen, når det handler om at kunne tilbyde de bedste rammer for at holde gang i kommunernes vækst og ejendomsinvesteringer. Region Nordjylland klarer sig bedst på byggesagsbehandlingstid, antallet af ejendomsforbrydelser og så har regionen den færreste andel af regulerede kommuner. To af regionens kommuner ligger i top-10 over landets mest ejendomsvenlige, nemlig Thisted Kommune på en 6. plads og Vesthimmerlands Kommune på en 9. plads. 

Odense bevarer førertrøjen
Zoomes ind på udviklingen i landets fire største byer, bevarer Odense med en 35. plads førertrøjen blandt de fire storbyer. Odense er blandt andet den eneste af storbyerne, der har sænket dækningsafgiften siden sidste år. København bevarer sin placering tæt på bunden af undersøgelsen på en 93. plads. Dog er der ét lyspunkt for hovedstaden. Antallet af ejendomsforbrydelser er som i de øvrige storbyer faldet, men for Københavns Kommune er der tale om et relativt stort fald på 27 procent. Det går langsomt frem for Aalborg og Aarhus, men de ligger stadig i den lave ende af undersøgelsen. Aalborg indtager en 61. plads, Aarhus tager en 74. plads. 

Tre borgmestre om årets resultater

”Jeg er meget stolt over, at vi for andet år i træk ligger nummer 1. Nok er vi en lille kommune, men vi har kæmpestore ambitioner på erhvervs- og ejendomsområdet, hvor vi har en målsætning om at skabe de bedste rammer for såvel erhvervsliv som private.”

Ib Kristensen (V), borgmester i Billund Kommune.

”Fakta er, at der både er stor interesse i bygge- og ejendomssektoren for at investere i Rødovre, at der er stor interesse for at flytte til kommunen, og at ejendomsområdet i Rødovre i det hele taget er i rivende udvikling. Det er nok fordi, at både de, der bygger, og de, der bor eller driver erhverv i Rødovre, har brug for meget mere end de få ting, undersøgelsen ser på.”

Britt Jensen (S), borgmester i Rødovre Kommune.

”I Rebild Kommune oplever vi en meget stor tilflytning i disse år, og det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde forskellige boligtyper, så sammensætningen af borgere bliver så mangfoldig som muligt. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi bliver bedømt som en kommune, hvor det er attraktivt at etablere nye boliger.”

Leon Sebbelin (B), borgmester i Rebild Kommune.

 

Mest læste på BusinessReview.dk

Pila Pharma IMG_0725 (2)
PILA PHARMA baner vejen for nye tanker om behandling af diabetes og fedme
DSC_0492_just - lab
Dansk brystkræftvaccine skal testes på patienter
_CAP0102
Unilabs Pharma Solutions: Tæt på 40 års erfaring med kliniske studier
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: Erhvervslejelovens § 14: Udlejers ret til at kræve ændring af lejevilkår
etf021024
Energi Til Fremtiden

Podcast

Læs også

291122_EDC_89330
Forventningsundersøgelse i ejendomsbranchen har 10-års jubilæum: Hvordan kommer ejendomsmarkedet til at se ud i 2025?
For 10. år i træk sætter EDC Erhverv Poul Erik Bech fingeren på pulsen og kigger frem mod det kommende år med en stor forventningsundersøgelse....
Christiansborg Palace and Borsen in Copenhagen, Denmark
Boligpolitikken skal sikre fremtidens boligmarked
EjendomDanmark er udkommet med et boligpolitisk udspil med tre pejlemærker til regeringens arbejde på det boligpolitiske område. Ambitionen...
Steffen-Bang-Olsen
Udløb af karensperioden - Er vejen banet for gennemgribende moderniseringer?
Næste år udløber karensperioden for de første ejendomme, der blev omfattet af det såkaldte ”Blackstone-indgreb”. Men hvad betyder det...