Facader, der renser sig selv, og voks-kapsler i betonvægge, der holder på varmen. Fremtidens byggematerialer har flere funktioner og er samtidig miljøvenlige. Læs her, hvad fremtiden byder dig, og hvad majs kan gøre for træ.
Byggematerialer skal ikke kun være ‘byggeklodser’ i fremtiden. Derfor arbejder forskere med at få materialerne til at rumme flere funktioner, fx at kunne rense sig selv, holde på og frigive varme, samt modstå fugt og svampeangreb uden at være behandlet med giftige stoffer.
Helt centralt er at finde biobaserede alternativer til syntetiske produkter som fx maling, lim og plast, som mange byggematerialer består af eller er behandlet med. Alt sammen så materialets livsproces, fra produktion til brug og destruktion, forbliver i en grøn balance.
Kan beton rense sig selv, når det regner?
Selvrensende overflader på byggematerialer vil overflødiggøre megen rengøring og renovering. For at opnå den funktionalitet, skeler forskere til naturens forcer. Lotusblomsten har nemlig en struktur på sine blade, som gør, at skidt og snavs vaskes af, når det regner.
Det er noget, byggeindustrien kan bruge, og derfor er samme mikrostruktur fra lotusbladets overside er imiteret på tekstiler, som indersiden af beton-støbeforme kan beklædes med. Herved kan betonelementer rense sig selv, når regnen siler.
Kan beton gemmer varmen til kolde tider?
Faseskiftende materiale, eller PCM som det kaldes, virker ved at udnytte de energimængder, der udløses ved temperaturstigninger.
Kapsler indeholdende voks indlejres i beton, og når de smelter ved en bestemt temperatur, fx 23 grader, optager de energi, dvs. varme, fra omgivelserne. Herved stiger temperaturen i stuen ikke, men voksen i kapslerne smelter.
Når stuens temperatur falder til under 23 grader, stivner vokskapslerne igen og frigiver derved langsomt den varme, de tidligere har ‘sparet op’. Man udnytter med andre ord den overflødige varmeenergi midt på dagen og bruger den senere, og så behøver man ikke bruge unødig energi på aircondition om dagen og varme om aftenen.
Kan man få vandtæt træ uden kemikalier?
Trykimprægneret træ er bl.a. tilført kobber, hvilket gør det særdeles hårdfør mod svampeangreb. Men forureningen af træet betyder desværre også, at materialet skal destrueres/afbrændes under kontrollerede forhold pga. den forurenende aske, det efterlader.
Det grønne alternativ hedder modificeret træ og her arbejder branchen med flere løsningsmodeller. En metode handler om varmebehandling, der gør træet fugtstabilt. Det gør det derved muligt at bruge det der, hvor man i dag bruger imprægneret træ.
Hvad med stærkt træ med majs?
En anden metode, furfurylering, gør fyrretræ så hårdt som eg og samtidig meget fugtstabilt. Det giver også nye anvendelsesmuligheder i fugtige miljøer. I furfuryleringsprocessen tilføjes træet kun et bionedbrydeligt restprodukt baseret på majs.
Kan du slippe for at vaske vinduer med nanopartikler?
Også fotokatalyse testes i forbindelse med selvrensende overflader. Her bruges nanopartikler af titandioxid til at skabe smuds- og bakterienedbrydende overfladebelægninger, da titandioxid under de korrekte lysforhold får såkaldte fotokatalytiske egenskaber, som resulterer i en nedbrydning af organiske stoffer på overfladen.
Fotokatalyse er en meget miljøvenlig teknologi til at skabe rene overflader og kan med fordel bruges på vinduespartier og større bygningselementer.