3 Hurtige

Af:

Foto: rupixen-Q59HmzK38eQ-unsplash

Opdatering på EU-Kommissionens forslag om maksimal betalingsfrist

Europa-Kommissionen præsenterede den 12. september 2023 dets forslag til en ny forordning vedrørende bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. Forslaget til forordningen har til formål at stramme op på ordningen for forsinket betaling i hele EU ved fastsættelse af en maksimal betalingsfrist og indførsel af strengere håndhævelsesforanstaltninger for alle transaktioner mellem virksomheder (B2B) og mellem offentlige myndigheder og virksomheder (G2B). Den 20. marts 2024 fremlagde et udvalg under Europa-Parlamentet (IMCO) en rapport med forslag til ændringer i forordningen. Den 23. april 2024 blev rapporten behandlet af EU-Parlamentet og vedtaget med enkelte tilføjelser.

PR-foto: Catella

Greenpoint modtager første dobbelte platin-certificering i Danmark

I denne måned flytter de første beboere ind i Greenpoint i Herlev, og de kan prale med, at de også, som de første i Danmark, bor i en ejendom, der har modtaget en dobbelt platin-certificering for bæredygtighed fra DGNB. Det oplyser ejerne, Catella og DWS, i en pressemeddelelse. Ejendommen har tillige modtaget WiredScore Home Platin-certificering, som er den højest mulige certificering for bredbånds- og telekommunikationsinfrastruktur. Også med denne certificering er man først i Danmark.

”ESG er kernen i vores værdier og indarbejdet i alt, hvad vi gør inden for projektledelse. Vi er begejstrede for, at vores projekt er blevet certificeret til både DGNB Platin og WiredScore Platin. Vi tror på, at ejendommen indfanger mange vigtige socioøkonomiske tendenser, der gør den relevant for lejere ikke kun i dag, men mange år fremover,” udtaler Morten Gustafson, adm. direktør for Catella Investment Management Danmark.

Projektet Greenpoint er et joint venture, der foruden de to nævnte selskaber omfatter Nordkranen. Siden 2021 har man arbejdet på at udvikle og opføre boligkomplekset i Herlev. Det oplyses, at projektet sigter mod at levere en boligoplevelse af høj kvalitet til sine lejere og vil tilbyde 445 flerfamilieboliger på tværs af generationer. Byggeriet af komplekset begyndte i 2022, og de første 65 enheder vil være tilgængelige for udlejning her i juni, med færdiggørelse planlagt til udgangen af 2025.

Ejendommen tilbyder en række fællesskabsmuligheder. Disse inkluderer eksklusive fællesrum til hjemmearbejde, madlavning, spisning, motion, spil og større udendørs områder. Derudover byder ejendommen på faciliteter som 1000-Mbit internet, en digital butler, cykelvask, elbilopladningsstationer og en delebilservice samt en underjordisk parkering med 223 tilgængelige parkeringspladser, oplyses det.

PR-foto: SLA

SLA skal være med til at udvikle det sidste, gamle havneområde i Oslo

Når det sidste store byudviklingsområde i Oslo Havn skal planlægges, sker det med et dansk-nordisk team ved roret. Oslo Kommune har peget på landskabsarkitektfirmaet SLA, Nordic Office of Architecture og Norconsult som dem, der skal forvandle området Filipstad fra havneindustri til grøn og klimasikret blandet bydel med bl.a. 3.000 nye boliger. Det oplyser SLA i en pressemeddelelse.

Ambitionen fra Oslo Kommunes side er at udvikle det 320.000 kvm. store område til en levende ny fjordbydel med knap 3000 nye boliger, 9000 arbejdspladser og et rigt udbud af parker, byrum og offentlige tilbud – herunder en 41.000 kvm. stor strandpark, der skal integrere den nye bydel med fjorden.

”At designe den overordnede plan for Filipstad er en landskabsarkitektonisk drømmeopgave. I Filipstad ønsker vi at sætte naturen først ved at skabe en omfattende blågrøn struktur, der beskytter kvarteret mod oversvømmelser og skybrud, samtidig med at den optimerer forholdene med hensyn til mikroklima, luftforurening, urbane varmeøer og biodiversitet. Målet er at gøre Filipstad til et helt særligt sted i Oslo med tæt kontakt til fjorden, et aktivt byliv og ægte livskvalitet for alle,” udtaler Louise Fiil Hansen, partner i SLA. 

Filipstad er den sidste del af Oslos store byudviklingsinitiativ kaldet ”Fjordbyen”, der siden 2000 har udviklet Oslos havnearealer til nye byområder. Udviklingen af Filipstad forventes at have byggestart i 2026 med en udviklingstid på 10-20 år. Den totale værdi af byudviklingen i Filipstad anslås til ca. 17 mia. danske kroner. Det er ikke første gang, at teamet står overfor planlægningen af nye havnebydele i Oslo. SLA og Norconsult har samarbejdet om udviklingen af ni byrum og promenader i Bjørvika, Oslos centrale havneområde – et område som SLA også tegnede helhedsplanen for helt tilbage i 2005, oplyses det.

Mest læste på BusinessReview.dk

IAN-C-0005
Trods Blackstone-indgreb: Ian Winther-Høiland geninvesterer fortjeneste i ejendomsmarkedet
_J3I5661
Kunstig intelligens hjælper med at optimere kommunal sagsbehandling i byggesager
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
etf_
🔊 Nyt afsnit af "Energi til Fremtiden" – Uudnyttet potentiale i overskudsvarme
2
Al kommunikation samlet på én platform

Podcast

Læs også

Til debat ved EJENDOM2024 - Hvordan påvirker AI ejendomsbranchen - Foto
Til debat ved EJENDOM2024: Hvordan påvirker AI ejendomsbranchen?
Tre aktører fra ejendomsbranchen giver deres bud på AI’s rolle for fremtiden, når EjendomDanmark igen inviterer til topmøde. Mød dem...
Street view
Pres på kontormarkedet stiger med nye jobtal
Der er igen en stigning i antallet af ubesatte stillinger. Men denne gang er det ikke kontorfag, der ekspanderer.Dermed er der udsigt...
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN: Grønne klausuler i lejeforhold
I takt med at bæredygtighed bliver stadig vigtigere for virksomheders fundament, er grønne lejeklausuler, også kendt som ESG-klausuler,...