Historisk fabrik – nu kontorejendom – på Frederiksberg i offentligt udbud
Socialrådgiveruddannelsen i København flytter næste år til Campus Carlsberg, hvor de 1700 studerende bliver en del af et uddannelsesmiljø, der også omfatter lærer- og pædagoguddannelse. Bag sig efterlader de lokaler på Kronprinsesse Sofies Vej på Frederiksberg, som Københavns Professionshøjskole derfor har sat til salg. Og det er lokaler, som indeholder spændende muligheder: Den godt 7000 kvm. store ejendom var oprindeligt konfektionsfabrik og består af syv ”bygningskroppe”, der er opført i henholdsvis 1898, 1918, 1934, 1947 og 1951, mens hovedbygningen har gennemgået til- og ombygning i 2021. Det oplyser Nordicals København, som formidler salget. Dette salg foregår ved udbud. Der er ikke sat prisforslag på, men interesserede kan fremsende bud frem til den 15. august.
I sagens natur vil der ikke være nogen lejer i ejendommen, og det vil man normalt betragte som en ulempe. Men Nordicals fremhæver, at man også kan se positivt på det. ”Det betyder, at der foreligger spændende udviklingsmuligheder fra dag ét med mulighed for en signifikant upside. Det er tilmed unikt, at der er mulighed for at overtage så mange kvadratmeter så centralt på Frederiksberg, som der er tale om i dette tilfælde. Herudover giver de forholdsvis få bærende vægge i den eksisterende kontor- og undervisningsejendom mulighed for stor fleksibilitet i forbindelse med indretning af ejendommen,” udtaler Phillip Adler fra Nordicals København.
Københavns Professionshøjskole fraflytter løbende ejendommen i takt med, at eksaminer og andet forfaldende er afviklet. Der lægges op til overtagelse per 1. marts 2025, oplyses det videre. Ifølge professionshøjskolens hjemmeside er en fraflytningsdato ikke endeligt besluttet. Skolen glæder sig til at blive en del af campus i Carlsberg Byen, men det er ikke uden vemod, at man flytter fra konfektionsfabrikken, der, som man skriver, ”kombinerer historie og modernitet.”
Efter coronaen: Trængslen på vejene bliver ved med at stige
Der var en god og en dårlig nyhed, da Vejdirektoratet i begyndelsen af maj offentliggjorde en undersøgelse om trængslen på danske veje. Den gode nyhed var, at bilisterne holdt 4 pct. mindre i kø end i 2019. Den dårlige nyhed var, at det mest skyldtes særlige forhold i 2022, primært de høje brændstofpriserne dét år, der spillede ind. Den langsigtede realitet er, at vejene bliver mere og mere utilstrækkelige.
Spørgsmålet har væsentlig betydning for ejendomsbranchen. Det forringer værdien af en ejendom, hvis infrastrukturen omkring den er dårlig, f.eks. på den måde, at mange af ejendommens bruge dagligt sidder fast i trafikpropper. Præcis hvor stor betydning det har er blevet klart illustreret under og efter pandemien – da først kontorfolket havde oplevet at arbejde hjemmefra, og dermed slippe for den daglige pendling, var det umuligt at lokke dem tilbage til kontorerne i samme omfang som før.
De sidste formelle restriktioner efter coronaen blev først ophævet den 1. februar 2022, så de nåede også at have en dæmpende effekt på kødannelsen det år. Men især havde det altså betydning, at mange bilister valgte at sætte farten ned, da priserne på benzin og diesel fløj i vejret ovenpå udbruddet af krigen i Ukraine. Bilisterne har senere sat farten op igen, men selv mens de kørte langsomt, var det ikke nogen rigtig tidsbesparelse, fordi kun egentlig kø-tid indgår i Vejdirektoratets opgørelse; ikke tidsforbruget fra lavere hastighed. Selv med alle disse forbehold var gevinsten kun marginal i Region Hovedstad, hvor tiden i kø kun faldt med 2 pct. fra 2019 til 2022. Bedre er det gået i Trekantområdet – et andet hotspot for kødannelse – hvor ventetiden i kø faldt med 7 pct. De fleste forbinder nok kødannelse med motorveje, men faktisk står disse kun for en syvendedel af den samlede ventetid på vejene. Langt den største del af ventetid finder sted på almindelige kommuneveje.
På en gennemsnitlig dag i 2022 blev der ventet i 350.000 timer. Det svarer til 67.000 årsværk. Teoretisk set kunne man altså løse meget af problemet med mangel på arbejdskraft, hvis man fjerne trafikpropperne. Pendlerne selv vil dog nok mene, at denne besparelse skulle lægges til deres fritid.
Statens ejendomsselskab sætter små, men spændende, ejendomme til salg
Hvis den store drøm er er at eje et lille hus i klassisk, britisk stil, nær skov og strand, så kan drømmen blive opfyldt nu: Præcis sådan en et hus en af seks ejendomme, Freja Ejendomme netop har sat til salg – se billedet herover. Freja Ejendomme er et statsligt selskab, hvis opgave det er at få mest muligt ud af ejendomme, som staten ikke længere selv skal bruge. De seks ejendomme er gode eksempler på, at det langt fra kun er ”almindelige” ejendomme, f.eks. kontorer, som staten gennem tiden har brugt.
Det omtalte hus ligger i Rungsted Kyst og har været anvendt som skovløberbolig. I nyere tid har den været fuldmægtigbolig for Naturstyrelsen. Tilsvarende skovløber- og fuldmægtigboliger er til salg i Nykøbing Falster og i Silkeborg. Ønsker man lidt mere end bare boliger, er der landejendomme med tilhørende lader mv. til salg i Gørløse og Slangerup. Også disse ejendomme har været anvendt af Naturstyrelsen.
”Der er ingen tvivl om, at der blandt dagens nye ejendomme gemmer sig flere naturperler, hvor man køber en helt særlig beliggenhed. Det er boliger til familier, som holder af at være i naturen, og som værdsætter en rolig placering uden tætte naboer. Dette er eksempelvis tilfældet med den attraktive ejendom på Folehavevej ved Rungsted kyst,” udtaler Per Kondrup, salgschef i Freja Ejendomme, i en pressemeddelelse.
Med den sjette og sidste ejendom kommer man ind til byen igen – helt præcist til Blegdammen midt i Holbæk, hvor Freja sælger en 266 kvm. stor ejendom, som Kriminalforsorgen har anvendt. Ejendommen er registreret som erhvervsejendom, men den er oprindeligt opført som en boligejendom, og en køber har muligheden for at føre den tilbage til denne anvendelse.
