3 Hurtige

Af:

Visualisering: GPP Arkitekter

Mangel på erhvervslokaler får Garmin til at flytte og bygge nyt

Den amerikanske virksomhed Garmin, der forhandler et bredt udvalg af gadgets, bl.a. til at måle fysisk aktivitet i forbindelse med sport, har medvind på cykelstien for tiden. Vækst i Norden har givet behov for mere kontor- og lagerplads, men man har opgivet at finde egnede lejemål i nærheden af det nuværende domicil i Allerød. I stedet opfører man et nyt i Ballerup. Det oplyser Colliers i en pressemeddelelse. Garmin er gennem de seneste ti år vokset betydeligt, og har derfor nået deres maksimale kapacitet i forhold til at udnytte deres nuværende domicil. Det har derfor været essentielt at finde en placering, som både passede til virksomhedens medarbejderbehov og ikke mindst det stigende lagerbehov. En kombination, som i takt med udviklingen inden for industri- og logistiksegmentet har gjort søgningen vanskelig, oplyses det. 

”De seneste år har tomgangsniveauet på erhvervsejendomme i Storkøbenhavn ligget på omkring 2-3 pct., hvilket er historisk lavt. Det betyder også, også at udbuddet af egnede ejendomme til Garmin har været begrænset,” fortæller Michael Peter Hansen, erhvervsmægler ved Colliers. 

”Indledningsvist kiggede vi efter eksisterende bygninger, men som søgningen skred frem, og efter vi ikke havde fundet den optimale lokation, sadlede vi om og begyndte at kigge efter byggegrunde i stedet. Ballerup var ønskescenariet, og vi fandt en egnet grund tæt på motorvejsnettet, som vil sikre Garmin optimale betingelser på logistikfronten,” tilføjer Helle Andersen, director og erhvervsmægler ved Colliers. Det nye domicil i Ballerup får adresse på Pederstrupvej. Byggeriet, som forventes at stå klart ved slutningen af næste år, omfatter 6000 kvm. kontor og lager. 

”Vi opfører et moderne domicil, som udover at understøtte forretningsudviklingen også skal være med til at sætte os forrest i forhold til rekruttering af medarbejdere. Vi skal kunne tilbyde de bedste rammer for vores medarbejdere på alle fronter, og det skal det nye domicil i høj grad også være med til at sikre,” fortæller Garmins nordiske direktør for operations, Jeppe Hagedorn.

Visualisering: GPP Arkitekter

PR-foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech

3F opgiver at udvikle stor kursusejendom, som i stedet sættes til salg

På årets sidste dag i 2021 overtog fagforbundet 3F det tidligere Comwell Grand Park Hotel i Korsør. Planen med den 9715 kvm. ejendom var at skabe en ny forbundsskole, som skulle åbne i år. Men efter at være gået i gang med projektet, er planerne blevet ændret. Derfor er det store hotel- og konferencecenter sat til salg. Det oplyser EDC Erhverv Poul Erik Bech, der nu skal prøve at finde en køber, i en pressemeddelelse. 

“Vi købte hotel- og konferencecenteret i Korsør for at skabe en ny forbundsskole for vores medlemmer. Men vi må erkende, at matchet ikke var det rigtige. Det krævede ganske simpelt en mere omfattende renovering end først antaget. Samtidig ville det være synd at lave alt for meget om og begynde at rive bygningerne ned, når de faktisk er utrolig velholdte og egner sig perfekt til at være et hotel- og konkurrencecenter. Derfor har vi droppet projektet om en forbundsskole og besluttet os for at sælge ejendommen igen,” forklarer Henrik Voelsberg, driftschef hos 3F.

Hotel- og konferencecenteret ligger tæt på Vestmotorvejen og Storebæltsbroen. Komplekset indeholder 134 værelser, konferencelokaler, mødelokaler, restaurant med industrikøkken, spaområde og en ældre pool samt to bygninger, der tidligere har været en del af Taarnborg Gods. Udbudsprisen er 110 mio. kr.

“Hotel- og konferencecenteret egner sig til både forretnings- og fritidsrejsende. Den smukke natur i området egner sig perfekt til vandreture, cykelture og andre udendørsaktiviteter. Samtidig er hotellet ideelt beliggende tæt på Storebæltsbroen og Vestmotorvejen, der giver nem adgang til både hovedstadsområdet og vest over mod Fyn og Jylland. Dermed egner hotel- og konferencecenteret sig også rigtig godt til virksomheder, der skal afholde teambuilding eller andre arrangementer,” siger Thomas Hansen, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Vestsjælland.

”Hotellet ligger lige ved siden af en af Danmarks smukkeste golfbaner, så dermed kan man også tiltrække golfentusiaster. Der er også fine spa-forhold, så det er et hotel- og konferencecenter, som kan det hele, og som henvender sig til mange forskellige typer gæster,” tilføjer han.

PR-foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech

Partner I SLA, Mette Skjold. Foto: Magnus Møller Freelance

SLA mangedobler antallet af parterne for at følge med udviklingen

Når parternejede virksomheder udvider ejerkredsen, er det som regel med nogle få nye partnere. Anderledes gang i sagerne er der hos landskabsarkitektvirksomheden SLA: Her har bestyrelsen godkendt, at kredsen af partnere bliver udvidet med ti, hvortil kommer syv associerede partnere. Indtil nu har der kun været tre partnere, nemlig stifteren Stig L. Andersson samt Mette Skjold og Rasmus Astrup. Udvidelsen af partnerkredsen skal ses i forbindelse med en ny strategi, som bestyrelsen også har vedtaget, forklarer Mette Skjold (billedet), der også er adm. direktør, i en pressemeddelelse. 

”Vi har i de sidste tre-fire år oplevet en markant øget efterspørgsel efter vores interdisciplinære ydelser både i Danmark, i Norden og internationalt. Vi har haft en organisk vækst på 8-10 pct. om året, hvor særligt vores internationale opgaver udenfor Norden er eksploderet til nu at udgøre 50 pct. af vores omsætning. Vores ydelser og opgaver spænder ekstremt bredt – fra store landskabsledede masterplaner over taghaver, byrum og klimaparker til biodiversitetsstrategier for pensionskasser, developere og endda hele nationer. Alle de forhold gør, at vi med vores nye strategi går et gear op og skaber de optimale rammer for, at vi kan håndtere denne udvikling både organisatorisk og forretningsmæssigt,” siger Mette Skjold.

”Helt konkret er det vores mål er at vokse fra 130 til 150 ansatte og at fordoble vores indtjeningsgrad over de næste tre år. Målet er en resultatgrad på 10 procent, hvilket jo faktisk er meget beskedent. Så vores fokus på økonomisk vækst skyldes ikke, at vi alle sammen skal ud og købe nye sommerhuse, men at vi fortsat kan investere i at udvikle vores interdisciplinære ydelser indenfor biodiversitet, LCA, klimatilpasning, naturbaseret byplanlægning og social bæredygtighed,” uddyber hun.

De tre seniorpartnere bevarer i denne omgang aktiemajoriteten i SLA. Det er dog ambitionen, at de nye partneres ejerandel skal stige, ligesom det er den klare ambition at invitere flere partnere ind i ejerkredsen på sigt, fortæller Mette Skjold. SLA er ifølge egne oplysninger Nordens største landskabsarkitekter og ”naturbaserede design studio”. Firmaet har kontorer i København, Aarhus og Oslo og arbejder for tiden med projekter i både Norden, EU, England, Canada, Dubai og Abu Dhabi.

PR-foto: Magnus Møller

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
br cø__
Læs "Cirkulær Økonomi" digitalt her
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
FUJIFILM Diosynth Biotechnologies 8336 web
Biotek-dna gør FUJIFILM i Hillerød til ombejlet CDMO

Podcast

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto Boligforening på Frederiksberg har installeret solceller – vil inspirere andre Et af de formentlig største private solcelleanlæg...
Copenhagen, Denmark
Usikkerhed om renten får ejendomsinvestorer til at tøve
2023 bød på den laveste omsætning på ejendomsmarkedet i ti år. Tal fra første kvartal i år tyder imidlertid på, at omsætningen kan...
Lena-Hartmann_X1I6025-Fotograf-Jens-Rosenfeldt-scaled copy
BREDT BRANCHESAMARBEJDE UDMØNTER SIG NU I EN OPDATERET STANDARDLEJEKONTRAKT FOR ERHVERV OG HELT NYE ESG-KLAUSULER
Med afsæt i et stærkt samarbejde kan EjendomDanmark nu lancere en opdatering af standarderhvervslejekontrakten med tilhørende ESG-klausuler.  EjendomDanmark...