3 Hurtige

Af:

Foto fra LinkedIn

Ny organisation i ejendomsbranchen får ansigt udadtil

Den store erhvervsorganisation Dansk Industri oprettede sidste år en sektion for ejendomsbranchen – DI Ejendom. Pr. 1 februar for denne sektion også en chef, som branchen – og politikerne på Christiansborg – nok kommer til at høre meget mere til: Helle Juhler-Verdoner. Hun kommer fra en stilling som branchechef for Intelligent Energi i Green Power Denmark.

”Vi er meget tilfredse med at kunne byde Helle velkommen i DI Ejendom. Hun kommer med en lang og værdifuld erfaring, som vi i ejendomsbranchen får stor glæde af. Hun har solid erfaring indenfor erhvervsorganisationer og et stærkt kompas, der kan navigere i et kompliceret juridisk og teknologisk fagområde,” udtaler Per W. Hallgren, adm. direktør i Jeudan og formand for DI Ejendom, i en pressemeddelelse.

Det er ikke første gang at Helle Juhler-Verdoner sætter sine fødder i Industriens Hus. Hun har tidligere været ansat i Dansk Industri, hvor hun fra 1998 til 2008 varetog roller som energi- og klimachef og chef for ledelsessekretariatet.

”Jeg glæder mig meget til at vende tilbage til Dansk Industri og repræsentere ejendomsbranchen. Branchen står de kommende år overfor store forandringer, og der er brug for et mere tværgående samarbejde og bedre dialog mellem beslutningstagere og de virksomheder, som vi repræsenterer i DI Ejendom,” udtaler Helle Juhler-Verdoner.

Den nye ejendomschef er cand. polit. fra Københavns Universitet (1993) og har desuden en MBA fra Henley Business School. Ifølge sin LinkedIn-profil har hun et stort netværk i ind- og udland og har gennem sin karriere specialiseret sig i at arbejde med brancher og virksomheder, der arbejder under tæt regulering fra myndighedernes side.

PR-foto

REMA 1000 sælger 64 danske butiksejendomme for 1,8 mia. kr.

2024 er trillet godt i gang på det danske ejendomsmarked. Allerede i tredje uge kom meddelelsen om, at REMA 1000 i en sale and lease back-transaktion har frasolgt 64 ejendomme til et norsk konsortium. Salgsprisen er 2,8 mia. norske kroner, eller 1,8 mia. danske. Det er, til sammenligning, lige så meget i den næststørste ejendomshandel gennem hele 2024, ifølge en opgørelse fra ReData. 

”Vi har arbejdet struktureret med denne transaktion siden foråret 2023. Dialogerne har naturligvis været påvirket af et uklart rentemiljø, men ikke desto mindre har der været stor interesse fra primært internationale investorer, som kunne se en betydelig værdi i et langsigtet samarbejde med REMA 1000 som lejer,” udtaler Steen Storgaard Møller, partner i Nordicals’ capital markets-team, der har formidlet handlen i samarbejde med partner Bo Pinholt fra Nordicals Horsens.

”Transaktionen er gennemført uden de prisreduktioner, man ellers kunne forvente i et mindre gennemsigtigt investeringsmarked. Men vi er selvfølgelig også bevidste om, at det er et meget attraktivt aktiv, der har været udbudt,” fortsætter Steen Storgaard Møller.

Køberen er et norsk konsortium bestående af selskaberne AKA, Reitan Ejendom og AS Straen, oplyses det i en pressemeddelelse. Selskaberne erhverver ejendommene med REMA 1000 som lejer på en længere lejekontrakt.  Ejendommene er til dels REMA 1000’s egne udviklede butikker, dels ejendomme, som kæden har overtaget i forbindelse med, at ALDI lukkede sine aktiviteter i Danmark. Ejendommene ombygges til REMA 1000 og afleveres til køber i løbet af 2024. 

Den omtalte næststørste handel i 2023, ifølge ReData, var Ikeas køb af logistikejendomme, koncernen anvender i Danmark. Nummer et på listen er AP Pensions køb af Codanhus og KB23 fra svenske Corem.

PR-foto: ATP Ejendomme

Kontorejendom i Glostrup føres tilbage til at bestå af mindre lokaler

Talrige gamle kontorejendomme er blevet nyindrettet, så brugerne sidder i storrum. Det er det, de fleste virksomheder ønsker i dag. Det er også sket for den 5566 kvm. store ejendom på Sydvestvej 102-104 i Glostrup, der er opført i 1987. 

Men nu skal ejeren, ATP Ejendomme, i gang med at føre ejendommen tilbage til udgangspunktet. Det sker efter ønske fra den nye lejer, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center under Region Hovedstaden, oplyses det i en pressemeddelelse fra EDC Erhverv Poul Erik Beck, der har formidlet lejeaftalen. 

”Det skyldes, at medarbejderne sammen med barnet/den unge og pårørende skal kunne sidde og snakke uforstyrret. Vi er rigtig glade for ejendommen, hvor vi får fordoblet pladsen, så vores kapacitet bliver meget større. Desuden får vi gode lejevilkår, og det har også haft betydning, at ejendommene er placeret lidt tilbagetrukket og diskret. Der bliver måske senere også mulighed for at skalere op på sigt, alt efter hvilke behov vi vil få i fremtiden,” udtaler Søren Henrik Helsted, strategichef Region Hovedstadens Center for Ejendomme.

“Det er nogle virkelig gode og gedigne kontorlokaler, hvor besøgende, lige så snart de træder ind i bygningen, vil få et godt indtryk af en god og solid bygning. Selve forløbet har taget et stykke tid, da der var behov for en dispensation til lokalplanen, men det er gået fint,” fortsætter han.

Simone Dahl, Asset Manager, ATP Ejendomme, siger: “Vi er naturligvis rigtig glade for, at vi har fået en rigtig god og solid lejer ind med Region Hovedstaden. Det betyder, at vi igen har alt fuldt udlejet på Sydvestvej i Glostrup. De har lejet sig ind på en minimum 10-årig lejeaftale, hvilket selvfølgelig er baggrunden for, at vi er begyndt på en omfattende renovering, som lever op til deres ønsker og behov for mange små samtalekontorer.”

Thomas Møller Rudlang, der er partner og salgs- og udlejningschef i EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev, fremhæver også betydningen af den kommende letbane. Den vil for mange gøre det nemmere at komme fra og til ejendommen i Glostrup.

Mest læste på BusinessReview.dk

bre141124
Ejendomme
Stationsparken-in-Glostrup_lowres
3 hurtige
DSCF6432-tryk
KLIFO satser stort på området for medicinsk udstyr
Reg_compliance_article
Etisk markedsføring: Reglerne for markedsføring af lægemidler
Jabra Evolve2 55 female working in office listening to a call boom arm up_ Large CMYK
Stemmen –arbejdsdagens nye nøgleværktøj

Podcast

Læs også

Køhlers Have
Boligbyggeriet ser ud til at komme op i tempo igen
Efter nogle år, hvor høje materialepriser, høje renter og generel usikkerhed har fået bygherrer til at aflyse eller udsætte byggeprojekter,har...
Winners gold trophy with golden star confetti
Årets vindere af ejendomsbranchens priser er fundet
Ved ejendomsbranchens topmøde, EJENDOM2024, blev de eftertragtede titler Årets Mest Nytænkende Virksomhed, Årets Bæredygtighedspris...
default
Kopenhagen Furs tidligere hovedsæde i Glostrup til salg for 630 mio. kr.
Et stykke Danmarkshistorie lukkede efter 78 år, da Kopenhagen Fur slog sit sidste hammerslag på sine pelsaktioner i sommer. EDC Erhverv...