3 Hurtige

Af:

PR-foto: Renoverprisen 2023

Københavns grimmeste bygning indstillet til MIPIM-pris

Det siges, at skønhed afhænger af øjet, der ser. Men så alligevel ikke helt: Den lange, rektangulære betonrædsel på DSB tidligere godsbaneareal på Kalvebod Brygge er jævnligt blevet betegnet som ”Københavns grimmeste bygning”, og det var så tæt på at være en objektiv kendsgerning, som sådan noget kan være.

Men det er i datid. Ejendommen er blevet renoveret og ombygget til en kontorejendom, kaldet KB32. Det udløste Nohrcons pris for Årets Kontorbyggeri 2022. Nu er projektet indstillet til yderligere to priser – dels Renoverprisen, og dels en MIPIM-award i kategorien årets bedste renoveringsprojekt. Sidstnævnte pris – ejendomsbranchens gyldne palmer – bliver uddelt i Cannes den 16. marts. 

Bag projektet står Vilhelm Laurtizen Architects og developeren Genesta. Nohrchon begrundede udnævnelsen af KB32 som Årets Kontorejendom således: ”En vaskeægte magtdemonstration af en totalrenovering og synliggørelse af det kæmpe potentiale, der ligger i den eksisterende bygningsmasse. En offentlig afstemning og en fagjury fandt vinderen, som huser begejstrede medarbejdere fra Rigsarkivet og Poul Schmith/Kammeradvokaten. Juryen kalder transformationen af ”Københavns grimmeste bygning” til en enkel, stilren, tidløs kontorbygning for intet mindre end bemærkelsesværdig.”

Det er store ord, men kommer man ikke i kvarteret, kan man billedgoogle KB32 og ved selvsyn konstatere, at der bund i dem. Yderlige et dansk byggeri er indstillet til en MIPIM-pris. Det er boligbyggeriet Dalum Papirfabrik ved Odense, der har muligheden for at blive kåret som årets udviklingsprojekt.

PR-foto

Unge kræfter forfremmet i RED Cushman & Wakefield 

Trods sine kun 32 er Natalie Kieler Kvam (billedet) udnævnt til associeret partner i capital markets-afdelingen i RED Cuhman & Wakefield. Samtidig er Charlotte Husen udpeget til en ny position som chef i samme afdeling.
Det oplyser selskabet.

”Vi har i RED behov for både en stærk styring af vores største afdeling og for stærke profiler i marken, og heldigvis har vi kunnet se indad i organisationen for at finde de rigtige folk. Charlotte har en lang erfaring med processtyring og har vist sig klar til at tage styringen af vores Capital Markets-afdeling. Natalie er med sine 32 år et af branchens talenter med et allerede veludviklet netværk og erfaring med at drive salgs- og købsmandater, og vi er ikke i tvivl om, at hun vil være en markant profil i branchen i mange år frem,” udtaler managing partner Nicholas Thurø.

Natalie Kieler Kvam har de seneste to år været i front for køberrådgivningsfunktionen i RED, som fortsat vil være et fokusområde.

”De seneste to år har været enormt lærerigt, hvor jeg har fået lov til at udfolde mig og selvstændigt drive transaktionsprocesserne fra ende til anden – selvfølgelig med god sparring fra partnergruppen. Jeg er derfor utrolig glad for den interne anerkendelse, men også den måde, brancheaktørerne har taget imod mig og udvist mig tillid. Det er en spændende branche med masser af dygtige mennesker, og jeg er blevet meget glad for min udadvendte rolle, hvor jeg får muligheden for at udvide mit netværk og skabe værdi for investorerne,” udtaler Natalie Kieler Kvam.

PR-foto: EDC Erhverv Poul Erik Beck

Lindu Ejendomme vil se på haltende ESG i logistikejendomme

Bæredygtighed og ESG er store dagsordner, også i ejendomsbranchen. Men i det ellers populære logistiksegment er man bagude på området. Det mener Lindu Ejendomme, der i 2021 blev grundlagt af Pictet og Brunswick Real Estate. I en nyindkøbt lager- og logistikejendom i Priorparken i Brøndby vil selskabet lægge handling bag ordene.

“Ejendomsbranchen har brug for et bæredygtighedsløft, og især industri, logistik- lagerejendomme halter efter, så det vil vi gerne bidrage til. Så vidt muligt forsøger vi at energioptimere vores ejendomme og spørger altid os selv, om der er steder, vi kan gøre en forskel. Det kan være små eller store tiltag, men fælles for det hele er, at det skal det have en effekt og være til gavn for både for lejerne og miljøet. Det skal give mening og gøres i samråd med vores lejere. Giver det mening, går vi langt for den rigtige bæredygtige løsning,” udtaler Kasper Stagis, portfolio manager hos Brunswick Real Estate og ansvarlig for det danske marked, i en pressemeddelelse fra EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har formidlet handlen.

 “Ejendommen i Priorparken er fuldt udlejet og har gode muligheder for at implementere ESG-initiativer. I forbindelse med købet har vi en ide om hvilke tiltag, der skal foretages, men vi går også i dialog om hvilke behov, vores lejere har, og så må vi se på, hvordan vi, bedst muligt kan gøre ejendommen bedre,” fortsætter Kasper Stagis.

Lejerne i ejendommen, hvis præcise adresse er Priorparken 359, er bl.a. Matas, Rigspolitiet, DK Flyt og Transport samt entreprenøren Hoffmann. På billedet ses Kasper Stagis (tv) sammen med Anthony Romano, investment manager hos Brunswick Real Estate, der vurderer, at Priorparken har noget nær den optimale placering for logistik i Danmark.

Mest læste på BusinessReview.dk

genopbygningafbørsen
Tillæg: Genopbygning af Børsen
sko_opdateret_
Change of Control-klausulers betydning
-
Forretningsrejserne er blevet mere sociale
nicholas-doherty-pONBhDyOFoM-unsplash
Den grønne omstilling er vores alles projekt
1-LOFT hoogglans halfopen
Vælg din nye seng med omtanke

Podcast

Læs også

kbh_faerre-og-faerre-lever-alene
Færre og færre lever alene i København – det ændrer på boligbehovet
Modsat en almindelig opfattelse er det over de seneste årtier ikke blevet mere normalt for københavnere at leve som single.Det er tværtom...
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
EJENDOMSADVOKATEN: Overvej solceller i forbindelse med nybyg og større renoveringer
En ændring af Bygningsdirektivet medfører, at solceller skal tænkes ind i nybyg og større renoveringer. Etableringen af solcelleanlæg...
Henrik-2024-1024x768-1
PKA Ejendommes nye Code Of Conduct skal åbne op for dialog om samfundsansvar
PKA Ejendomme har udarbejdet en ny Code of Conduct for leverandører og samarbejdspartnere.Målet med den er blandt andet at skabe positiv...