Foto: Flickr. / dm1795  

Statsgaranti til realkreditlån i udkantsdanmark er en død sild

Det var en triumf for regeringen, da den i juni fik vedtaget et lovforslag om statsgaranti til realkreditlån i landdistrikter, hvor det ellers kan være svært at få finansieret et boligkøb. Hermed sørgede erhvervsminister Simon Kollerup for at opfylde et løfte fra valgkampen i 2019. Løftet blev efterfølgende gentaget i det såkaldte forståelsespapir mellem Socialdemokratiet og støttepartierne.

Alligevel skal Socialdemokratiet ikke vente nogen syndflod af taknemmelige vælgere, der omsider har fået opfyldt deres boligdrøm. Efter fire måneder har Finansiel Stabilitet, der administrerer ordningen, nemlig endnu til gode at se den første ansøgning om statsgaranti efter den nye lov, oplyser Dagbladet Børsen, der har undersøgt sagen.

”Ordningen er ikke relevant, og den bliver ikke efterspurgt,” konstaterer Gert Jonassen, adm. direktør i Arbejdernes Landsbank, over for avisen.

Bankernes og realkreditinstitutternes brancheorganisation havde i forvejen advaret om, at loven ramte ved siden. Argumentet var grundlæggende, at det er en myte, at det er specielt svært at få lån i udkantsdanmark. Var det endelig problematisk at få enderne til at hænge sammen, blev det ikke bedre af, at der også skulle betales 1 procent af restgælden i garantiprovision om året. 

Nykredit har dog udtrykt sin støtte til en statsgaranti. Men instituttet, der i kraft af samarbejdsaftaler med lokalbankerne står særligt stærkt i de berørte områder, har bemærket, at det trak ned, at ordningen kun gælder ved køb af bolig, og ikke hvis ejeren f.eks. ønsker at hæve af friværdien for at investere i en større energieffektivitet.

PR-foto: Nykredit

Nykredit og Rambøll tilbyder pakkeløsning med energirenovering

Mange ejendomsejere vil gerne foretage energirenoveringer og andre klimainvesteringer, og realkreditinstitutterne vil gerne låne penge til det. Men hvad skal der til, for at projektet lander under kategorien ”grønne investeringer”? Det kan godt være svært at gennemskue.

Rambøll og Nykredit er nu gået sammen om en pakkeløsning, hvor førstnævnte kommer med rådgivningen til de projekter, som sidstnævnte derefter kan bevilge lån til.

”Samarbejdet skal gøre det nemmere og mere smidigt for ejendomsbranchen at foretage grønne investeringer i ejendomme, hvor det både bliver lettere at føre planen for deres grønne omstilling af ejendomsporteføljen ud i livet og at rapportere på den efterfølgende,” oplyser parterne – der anfører at de hver især er størst i deres brancher – i en pressemeddelelse.

”Holdet bag partnerskabet peger på, at den tætte kobling mellem rådgivning om konkrete, bæredygtige løsninger og finansieringen af dem vil gøre branchen i stand til at rykke hurtigt i deres omstilling mod grønnere og klogere ejendomme på et velfunderet grundlag,” hedder det videre. 

”Vi har alle en opgave i at bidrage til et lavemissionssamfund, og bygninger står i dag for ca. 40 procent af Danmarks energiforbrug. Derfor har vi som landets største udlåner til boliger en særlig interesse i at understøtte den grønne omstilling i ejendomsbranchen bedst muligt,” udtaler Tonny Thierry Andersen (billedet), koncerndirektør i Nykredit.

Nykredit og Rambøll oplyser samtidig, at de vil overveje senere at udbrede tilbuddet til andre brancher end ejendomsbranchen. 

PR-foto: Barfoed Group

Vismænd advarer mod huslejeloft – historien skræmmer

Det er ikke kun fra ejendomsbranchen, der er modstand mod det såkaldte huslejeloft for boliger udlejet til markedsleje – det vil i praksis mest sige boliger i nyere ejendomme. Også vismændene er bekymrede over tiltaget, fremgår det af deres efterårsrapport. Bl.a. er de skeptiske overfor, om huslejeloftet i praksis vil være midlertidigt og blive afskaffet igen om to år, som det fremgår af loven, eller om der vil være tale om en ny, permanent regulering.

”Den afdæmpede regulering er i forslaget begrænset til en toårig periode, men midlertidig huslejeregulering har tidligere i historien vist sig vanskelig at ophæve. En del af den eksisterende huslejeregulering blev eksempelvis indført som midlertidige foranstaltninger ved udbruddet af 2. verdenskrig i 1939. Hvis den afdæmpede regulering forlænges, vil gevinsten for lejerne gradvist stige eller vare længere. Det vil gøre det mindre attraktivt at forlade den regulerede bolig, hvilket kan skabe mismatch mellem udbud og efterspørgsel og hæmme mobiliteten på boligmarkedet såvel som arbejdsmarkedet,” skriver vismændene.

De nævner også, at usikkerheden kan få investorerne til at trække sig tilbage. Præcis dét har man set hos Barfoed Group, der for tre uger siden fik grønt lys til at påbegynde 50 boliger i Rebekkas Have i Odense (billedet). I en pressemeddelelse oplyste koncerndirektør Frederik Barfoed, at virksomheden forholder sig afventende med nye byggerier ”så længe den nuværende regering forsøger at bremse udviklingen af private lejeboliger i Danmark.” 

”Det vurderer jeg er meget bekymrende, og forsætter det, så vil det mange steder sætte private projekter i bero og dermed få store konsekvenser for byggebranchen generelt,” udtalte Frederik Barfoed.

PODCAST

MEST LÆSTE