I dag er det at være elektriker meget andet end blot at skrue en pære i ude på byggepladsen. De nye teknologier som IoT (Internet of Things), automation og robotteknologi er i stigende grad blevet arbejdsområder for elektrikere og teknikere.
– Vi reformerede elektrikeruddannelsen i 2015 for at sikre, at flere elektrikere kan specialisere sig i de nye teknologier, fortæller Benny Yssing, der er næstformand i Dansk El-Forbund, som har stort fokus på uddannelse og efter- og videreuddannelse i branchen.
De seks vigtige teknologier
Bag reformen af uddannelsen står Dansk El-Forbund og TEKNIQ, der sammen har skabt elbranchens Vision 2025, som sætter en fælles retning for branchen, der fremhæver disse seks vigtige teknologier: IoT, augmented reality, data analytics, grøn energi, mobilapplikationer og robotter.
– Ud over de seks områder ser vi også en rivende udvikling på områder som automatisering og robotteknologi, fortæller Benny Yssing, der opfordrer til, at virksomhederne byder flere lærlinge velkomne.
Vi reformerede elektrikeruddannelsen i 2015 for at sikre, at flere elektrikere kan specialisere sig i de nye teknologier
Ny viden til branchen
Branchen har efterspurgt flere specialiserede lærlinge, og det har den fået med den reformerede elektrikeruddannelse, der sikrer, at virksomhederne har masser af muligheder for at uddanne lærlinge.
De 28 forskellige moduler på uddannelsen sikrer, at det er højtspecialiserede elektrikere, der er klar til at prøve kræfter med digitaliseringens nyeste teknologier.
– De unge mennesker kommer ind i virksomhederne med højt specialiseret viden og en nysgerrighed, der kan give et boost. Lærlingene kan være med til at præge virksomhederne, så de bevæger sig hen i retningen af de vigtige digitaliseringstiltag, forklarer Benny Yssing og uddyber:
– Vi oplever tit, at de unge lærlinge kan være med til at skubbe til svendene ude på virksomhederne, og det kan være starten på at finde helt nye forretningsområder, som på sigt kan gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige.
Virksomhederne skal med
I branchen er der allerede efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, og der kan være fire til fem års levering på en lærling.
– Selv om det går rigtigt godt, og vi har over dobbelt så mange på uddannelsen, siden vi reformerede, er der brug for endnu flere. Vi ved, at mange elektrikere med tiden også ender i andre brancher som mellemledere, direktører eller i andre funktioner, så der er masser af fremtidsperspektiver i at tage uddannelsen, forklarer Benny Yssing.
28 moduler på uddannelsen
Det tager enten 4 eller 4½ år at uddanne sig til elektriker, og man får løn gennem alle årene. I løbet af uddannelsen skal man vælge mellem 28 moduler, som tæller blandt andre ’Robotteknik’, ’Intelligente bygningsinstallationer’, ’Automatiske anlæg på maskiner’ og ’El-teknik i velfærdsteknologiske løsninger’ – blot for at nævne nogle få.
– De mange forskellige moduler sikrer, at elektrikerne får en skræddersyet uddannelse, der passer ind i de nye teknologier, som virksomhederne opererer med, forklarer Benny Yssing.
Tilpasningsparatheden afspejles ikke blot i modulerne, men også i at uddannelsen løbende tilpasses, så den er ajour med udviklingen.
Dansk El-Forbund arbejder også med at gøre nogle af modulerne tilgængelige som efter- og videreuddannelsestilbud til elektrikerne. Det kan være AMU-kurser, akademimoduler og hele akademiuddannelser.
Ifølge en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ligger elektrikere på tredjepladsen over de fag, hvor virksomhederne har sværest ved at skaffe den nødvendige arbejdskraft.
Læs mere på elektrikeruddannelsen.dk
