Sponseret indhold
Det danske PVC byggeaffald indsamles. PVC-affaldet bliver palleteret og sendt til Holland. I Holland granuleres affaldet og analyseres og kommes i bigbags. PVC’en bliver forarbejdet til nye PVC-byggeprodukter.

Den tyske miljøstyrelse Umweltsbundesamt (UBA) fastslår i en ny, over 200-sider lang rapport om genanvendelse af plast i byggeriet, at PVC er den mest anvendte og genanvendte byggeplast. Det stemmer overens med det danske billede. UBA opfordrer desuden til at lignende tilbagetagningssystemer implementeres for andre plastmaterialer.

Skrevet af; Tobias Johnsen, kommunikationskonsulent, WUPPI


I fjor udgav DTU Miljø og DI Dansk Byggeri en rapport, der kortlagde potentialer og udfordringer for øget genanvendelse af byggeplast i Danmark. Her fandt forfatterne, at PVC er den suverænt mest genanvendte plast. Nu har UBA lavet samme øvelse i Tyskland, som er Europas største producent og forbruger af PVC-plast. I en ny rapport undersøges, hvilke plastprodukter, der anvendes i byggeriet, i hvilke plasttyper og i hvor store mængder. Rapportens egentlige formål er at afdække genanvendelsespoten- tialer og -barrierer for de mere end 240 identificerede plastbyggeprodukter.

UBA finder, at PVC udgør den største enkeltfraktion, både når det gælder brugen i byggeprodukter og genan- vendelse. 30% af plastbyggepro- dukterne er fremstillet i PVC. De resterende 70% udgøres af mange forskellige polymerer, hvor de vigtigste er polyethylen (PE), ek- spanderet polystyren (EPS) og polyurethan (PUR). I det store billede er plastforbruget inden for byggeriet dog forsvindende lille. Blot 1,2% af den samlede materialemængde i byggeriet på 15 milliarder tons består af plast.

Tilbagetagning af PVC skiller sig positivt ud
I sin rapport identificerer UBA 12 forskellige frivil- lige retursystemer for byggeplast i Tyskland. Disse omfatter lokale og europæiske systemer, og langt de fleste beskæftiger sig med tilbagetagning af PVC-produkter. At retursystemer specielt dækker PVC-produkter, er der ifølge UBA flere grunde til. For det første har PVC tidligere været genstand for voldsom kritik. Blandt andet hed det sig, at PVC-produkterne ikke kunne genanvendes. Ifølge UBA blev denne kritik en af årsagerne til, at PVC-industrien etablerede re- tursystemer og udviklede genanvendelsesteknolo- gier. Desuden er PVC som nævnt den mest anvendte plast i byggeriet, hvilket giver et relativt stort mate- rialeflow, der er nødvendigt for at et indsamlings- og genanvendelsessystem vil kunne fungere.

UBA anbefaler, at der oprettes lignende retursyste- mer for andre plastmaterialer, som dem der gælder for PVC-affaldet. Generelt mener UBA, at man bør tilstræbe lukkede systemer, så eksempelvis vinduer bliver til vinduer. Kan det ikke lade sig gøre, bør den indsamlede plast genanvendes inden for byggese- ktoren.

Plastaffald er sjældent guld men kan give konkurrencefordel
I modsætning til den ofte hørte frase om, at plas- taffald til genanvendelse er guld, så fortæller rap- porten, at der i de fleste tilfælde ikke findes noget økonomisk incitament til at indsamle og genan- vende byggeplast. Det skyldes dels omkostninger ved indsamling, sortering, behandling og brug, dels de normalt lave priser på ny råvare. Da samfundet ser positivt på tilbagetagning af plast, vurderer UBA dog, at virksomheder, der delt- ager i frivillige indsamlingsordninger for bygge- plast, opnår en konkurrencefordel. Om det er nok til at øge plastgenanvendelsen generelt, er dog tvivlsomt. De videnskabelige eksperter UBA har rådført sig med finder, at lovgivning muligvis bliver nødvendig.

Barrierer for genanvendelse
UBA oplister en række barrierer for at en reel cirkulær økonomi for byggeplast kan tilvejebringes. For det første nævnes de tekniske vanskeligheder og store udgifter, som vil være forbundet med fjer- nelsen af uønskede stoffer før genanvendelse. For det andet er det svært at definere kvaliteten af det indsamlede materiale kontra den veldefinerede kvalitet, der forefindes på ny råvare. For det tredje er det vanskeligt for ansatte i genan- vendelsesindustrien at udsortere de mange plasttyp- er korrekt, da de ofte er svære at skelne fra hinanden. Dertil kommer, at den regulering, som håndterer uønskede stoffer, kan blokere for anvendelsen af regenerat. De eksperter, som UBA har rådført sig med, påpeger også vigtigheden af at diskussioner om uønskede stoffer udelukkende bygger på viden- skabelige risikovurderinger og ikke er genstand for politiske diskussioner.

Her hentydes der formentlig til, at et flertal af EU-parlamentarikerne for et par år siden nedstemte et forslag til forordning fra EU-Kommissionen, der efter grundige videnskabelige studier konkluderede, at genanvendelse af blyholdigt PVC-affald er den sikreste måde at behandle affaldet på. En massiv kampagne fra de grønne organisationer, der ikke mener, man bør genanvende blyholdigt PVC, fik dog et flertal i EU-Parlamentet til at forkaste forslaget. EU-Kommissionen har nu forfattet et nyt forslag til en forordning, som parlamentet skal tage stilling til.

Flere farlige stoffer i byggeplast kan blive identificeret
Vurdering og efterfølgende regulering af tilsætningsstoffer i plast er i rivende udvikling. UBA an- tager derfor, at flere og flere tilsætningsstoffer i den plast, der anvendes i byggeriet, vil blive reguleret i fremtiden, hvilket kan forhindre genanvendelse.

WUPPI sikrer PVC-genanvendelsen i Danmark
I Danmark indsamles hårdt PVC-byggeaffald til genanvendelse. Det sker bl.a. gennem WUPPI-ordningen, som drives i samarbejde med Marius Ped- ersen A/S. WUPPI er en forkortelse for de stiftende virksomheder Wavin, Uponor, Plastmo, Primo og Ico- pal og WUPPI har herudover en række associerede medlemmer indenfor produktion og salg af hårde PVC-byggeprodukter. WUPPI fungerer ved at aktionærer og medlemmer indbetaler til systemet afhængigt af deres forbrug af PVC. På den måde er branchen med til at tage ansvar for egne produkter.

Ny EU-forordning vil ændre dansk PVC-genanvendelse
Grundet den danske blybekendtgørelse er det i dag ikke muligt at genanvende det indsamlede PVC-affald i Danmark. De indsamlede mængder transporteres derfor til andre EU-lande, hvor de bl.a. anvendes som inderkerne i trelags kloakrør eller i vinduesprofiler, som holder i mange år, og kan genanvendes 100%. Som nævnt arbejdes der i øjeblikket på en forordning, der skal sætte grænser for, hvor stort et blyindhold der må være i genanvendt PVC. Ifølge EU’s kemika- lieagentur, ECHA, er et blyindhold på 2% ikke forbun- det med risiko for hverken mennesker eller miljø.

Hvis der opnås enighed om en sådan forordning, vil det betyde, at det danske PVC-affald i fremtiden vil kunne genanvendes i Danmark. Hvis EU-landene derimod ønsker samme beskyttelsesniveau for bly, som vi har i Danmark, nemlig 0,1%, vil det ifølge UBAs analyse betyde, at den mekaniske genanvendelse af PVC-byggeaffaldet bliver vanskelig eller måske lige- frem umulig.

Fordeling af plast i byggeriet i Tyskland. Kilde: Umweltbundesamt, 2021

MEST LÆSTE