Sponseret indhold
Øget kompleksitet kræver øget tværfaglighed
Torben Klitgaard, CEO i BLOXHUB
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Byggeriet står for 40 pct af energiforbruget, 30 pct af CO2 udledningen og godt 35 pct af affaldet i Danmark, så der ligger et stort potentiale i forsknings- og innovationsprojekter, der reducerer ressource- og klimabelastningen. Fakta er på plads, og vi har brug for nye løsninger. Tværfaglige løsninger. 

Skrevet af; Torben Klitgaard, CEO i BLOXHUB


De sidste 5 år har BLOXHUB som et tværfagligt netværk og kontorfællesskab for bæredygtig byudvikling arbejdet for at synliggøre og insistere på, at fremtidens byggeri og klimaændringer kræver innovative partnerskaber og radikale nye måder at samarbejde på. BLOXHUB er det byggede miljøs tværfaglige mødested, der danner værdiskabende partnerskaber og netværk på tværs af fagligheder. Resultatet udmønter sig i ny tværfaglig, brugbar viden og kommercielle muligheder, der understreger at best practise er shared practise. 3 observationer fra arbejdet med aktørerne i BLOXHUB netværket peger på, at klimakonstruktive mind-sets eksisterer og klimavenlige løsninger er på vej: 

Den cirkulære økonomi bliver ikke et valg, men et vilkår
I Danmark forbruger vi i gennemsnit naturressourcer som om vi har 3,6 jordkloder til rådighed. Earth overshoot day i Danmark var i år 26. marts – skræmmende! Byggeriet kan gøre sit og tage denne udfordring ekstra alvorlig, da bygge og anlægsaffald udgør ca. 30% af det samlede producerede affald i Danmark. Den cirkulære økonomi skal derfor op i et andet gear og gøres til et vilkår for byggeriet. Det er ikke et valg, der kan vælges til og fra. Næste vigtige skridt er derfor at gøre den cirkulære økonomi eftertragtet, oplagt og selvfølgelig. Det kræver mange ting, bl.a. dokumentation og evidens. 

Næste skridt er derfor også veludviklede evalueringsmetoder til at tydeliggøre fordele, ulemper og effekter ved den cirkulære tankegang. Vi skal tænke cirkulært, handle cirkulært og måle cirkulært. 

Tænk en grøn arbejdsplads som en muskel, der skal trænes
En organisations evne til at udnytte den kollektive intelligens blandt alle ansatte bliver afgørende på et post-pandemisk arbejdsmarked, hvor hybride arbejdsformer er kommet for at blive, og digitaliseringen vil presse ændringer med sig. Byggeriets udfordringer er for store til at tænke i siloer og tværfaglighed, og videndeling bliver forudsætningen for at løse de store klimarelaterede udfordringer. 

Vi ser allerede nu at CO2-udledningen er tilbage på samme niveau som før Covid-19 ramte verden. Hvis Danmark skal nå at blive et CO2-neutralt samfund i 2050, så kræver det viden og ændringer, der udnytter alle potentialer og intelligenser optimalt. ”Post-Corona arbejdspladsen” skal derfor bygges på fleksibilitet, velvære og motivation. Det kræver træning, ganske som en muskel, men træning af arbejdspladsen, der tager de nye hybride arbejdsformer til sig og insisterer på at bygge videre på den læring, der opstod under Corona-krisen. 

Brugerens omgivelser bliver så intelligente, at de er adfærdsændrende. 
Præmissen vil i stigende grad blive på brugerens behov. Om det så er en ageren i en bygning eller i et bysamfund, så vil en brugers adfærd sætte rammen for hvordan og hvorfor planlægningen er udført som den er. Dette udgør et vigtigt element i den grønne omstilling, der skal bryde vanetænkning. Opdraget er at gøre bæredygtige valg så uimodståelige, at de bliver det indlysende og naturlige valg. Vi skal bruge denne viden til at udvikle løsninger, der er mere proaktive end reaktive, mere responsive end forebyggende, mere regenerative end forbrugende. 

Sikke en verden vi går i møde – can’t wait to get started!

Opdraget er at gøre bæredygtige valg så uimodståelige, at de bliver det indlysende og naturlige valg. Vi skal bruge denne viden til at udvikle løsninger, der er mere proaktive end reaktive, mere responsive end forebyggende, mere regenerative end forbrugende

MEST LÆSTE