Af Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne

Landets bygninger har en nøglerolle, hvis vi skal nå klimamålsætningerne og reducere CO2-udledningen. Men hvis det skal lykkes at realisere det enorme potentiale, der bogstaveligt talt findes indenfor vores egne fire vægge, er det nødvendigt at prioritere intelligente installationer højere og åbne adgangen til relevante data.

Lys, der automatisk tænder og slukker efter den enkelte brugers ønsker, eller opvarmning, som benytter data fra Danmarks Meteorologiske Institut til at forudsige morgendagens varmebehov.

Der findes allerede i dag en lang række eksempler på byggerier, hvor man høster gevinsterne ved at integrere intelligente tekniske løsninger og udnytte de tilgængelige data i forsøget på at øge energieffektivisering og brugernes komfort. Og det virker.

For eksempel viser erfaringerne fra Frihavnstårnet i København, at de 75 lejligheder kan reducere varmeforbruget i spidsbelastningsperioder med op til 68 procent, hvilket er med til at sikre en samlet gennemsnitsbesparelse på 10 procent på varmeregningen for forbrugeren – blot ved at man har tænkt intelligent styring af lys, ventilation og varme ind i byggeriet fra starten.

Og i Middelfart Kommune arbejder man på at energioptimere kommunens cirka 80 ejendomme på baggrund af data om bygningernes daglige drift. Foreløbig er det på den måde lykkedes at finde energibesparelser på 21 procent, og man regner med, at det stadig er muligt at spare yderligere 5-10 procent. Det er nogle af de løsninger, der bør have en nøglerolle i fremtidens byggeri.

Kombinationen af allerede eksisterende intelligente installationsløsninger og data er med andre ord den direkte vej til et lavt energiforbrug – ikke mindst med tanke på, at vores bygninger står for cirka 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug.

Alligevel oplever vi alt for ofte, at de intelligente installationer – i jagten på billigste her og nu-løsning – nedprioriteres i både offentlige og private byggeprojekter. Konsekvensen er, at man sparer nogle få kroner på den korte bane, men byggerier står i mange år, og derfor spiller driftsomkostningerne en langt større rolle for totaløkonomien end anlægsomkostningerne. Så hvis man vælger en kortsigtet besparelse i anlægsfasen, vil man i de fleste tilfælde stå med et byggeri, der er forældet, den dag det tages i brug

Og det er kun en lille del af de udfordringer bygge- og anlægsbranchen står overfor, når det gælder om at bidrage til opfyldelsen af regeringens 70 procents-målsætning for reduktion af CO2-udledningen frem mod 2030. For skal vi have det optimale energiudbytte af vores bygninger, er det helt nødvendigt at give adgang til de tilgængelige data, så fagfolk kan sørge for løbende at optimere de tekniske installationers funktionalitet. 

Danske virksomheder har gennem en række projekter som tidligere nævnt vist, at forbrugsoplysninger – som fx energi-, varme- og vanddata – kan bruges til både at optimere forretningsgange og rådgive bedst muligt. Desværre er det kun en meget begrænset del af disse data, som er tilgængelige for de relevante fagfolk.

Det gælder ikke mindst i forbindelse med offentlige bygninger. Derfor har vi også anbefalet, at regeringen letter adgangen til data om offentlige, erhvervsmæssige og private bygninger og deres drift, så disse data bliver tilgængelige for bygningsejerne – hvilket de af uransagelige årsager ikke er i dag.

Og der er meget at hente. Ved at implementere intelligent styring i bygninger, kan vi reducere Danmarks CO2-udledning med 0,51 mio. ton, hvilket svarer til 2,5 procent af den samlede reduktion, der skal til for at nå regeringens målsætning. Hvis altså vel at mærke at de nødvendige data gøres tilgængelige.

Regeringen har taget første skridt ved i den seneste finanslov specifikt at nævne intelligente installationer som et fokusområde ved energirenoveringen af offentlige bygninger. Men skal byggeriet for alvor løftes ind i en mere energieffektiv fremtid, er der altså brug for at betragte både intelligente installationer og åben adgang til bygningsdata som to sammenhængende og uundværlige våben i klimakampen.

MEST LÆSTE