Sponseret indhold

Digitalisering giver bedre planlægning ved renoveringsprojekter

Forældede 2D-tegninger og mangelfuld planlægning kan føre et hav af problemer med sig, når renoveringsprojekter skal realiseres. Moderne teknologi giver ikke bare bygherrerne bedre og mere tidssvarende muligheder for at planlægge processen i dybden, de bidrager også til at skabe mere bæredygtige projekter.

Der er ingen tvivl om, at kravene omkring bæredygtighed i byggeriet kun vil blive mere og mere omfattende i de kommende år. ”Vi kan allerede nu mærke, hvordan der hele tiden er behov for ny teknologi, der kan hjælpe med at løse opgaven bedst muligt,” siger Lars Kanneworff, Divisionschef ved NTI, et dansk firma, med ekspertise i at digitalisere byggebranchens og industriens design- og konstruktionsprocesser. NTI arbejder sammen med ingeniører, arkitekter og ikke mindst landets mange bygherrer, når bygningsværker skal gennemgå store renoveringsprojekter, f.eks. energirenovering, der ofte er ekstremt planlægningstunge projekter, der sætter store krav til affaldshåndtering og genanvendelse af de materialer, der allerede findes i bygningen.

“Utrolig meget kan genanvendes uden problemer. Armaturer, gulvbrædder, dørkarme, vinduer og meget andet. Samtidig er det dyrt og besværligt at skaffe sig af med byggeaffald. Så genanvendelse gør både projektet billigere og mere bæredygtigt,” siger Lars Kanneworff. 

Indenfor sektorer, hvor der er en meget stor Co2-udledning, såsom beton og stål, har det afgørende betydning, at man hele tiden er på forkant med at nedbringe sit Co2-aftryk. Det sætter yderligere streg under behovet for nye teknologier og nye innovative løsninger.

“Har en bygherre ikke fuldstændig styr på, hvor meget beton, der er i en bygning, og hvor meget af det, der kan genanvendes, så får man svært ved at sænke udledningen generelt. Uden den nødvendige viden om de bygninger, man arbejder på, får man svært ved at træffe de rette og bæredygtige valg,” siger Lars Kanneworff.

Planlægning er nøglen til et vellykket projekt
At renovere en stor bygning handler om andet og mere end at skifte de eksisterende elementer ud med nye og mere moderne. Bag hele dette maskineri finder man en planlægningsproces, som det er nødvendigt at have fuldt overblik over, for at hele projektet skal blive en succes. Der er f.eks. udfordringen med, hvad beboere, kontorfolk og andet skal gøre, så længe byggeriet står på. Med mangelfuld planlægning kan det være svært for en bygherre at sige præcis, hvor lang tid der vil gå, før de mennesker, der bruger bygningerne, kan vende tilbage.

“For beboerne er det alfa-omega at vide, hvad de har at regne med. Skal de være tilbage om fjorten dage eller om fire uger? Det er netop der, innovativ teknologi og digitale værktøjer bliver helt afgørende. For ved at vide nøjagtigt, hvad der er i bygningen, og hvor langt tid renoveringen vil tage, kan man give beboerne et præcist estimat af arbejdstiden.”

3D er vejen frem 
For en bygherre er det således afgørende at vide, hvad der er af materialer i den bygning, der skal renoveres, men samtidig også at få et millimeterpræcist indblik i bygningens indre, for derfor f.eks. at kunne definere pladskrav til lofter og installationer. Og NTI er for mange bygherrer en afgørende hjælp for at opnå større bæredygtighed. Ved hjælp af præcise 3D-scanninger, laver NTI en digital model af hele byggeriet, der samtidig fungerer som en samarbejdsplatform og Building Information Modelling (BIM) for renoveringen i et live 3D-miljø. En såkaldt ”Digital Twin”, der kan give fuldt overblik over evt. asbest i bygningen, farlige materialer, eller hvilke materialer der kan genanvendes senere i projektet. 

“De øgede krav til bæredygtighed gør, at bygherrerne er nødt til at være på forkant med digitaliseringen. 3D-scanninger er utrolig vigtige for at kunne vide, hvad der helt præcis er i bygningen. Kun ved at vide det, kan man lave digitaliserede work-flows og få et fuldt overblik over genanvendelsesmulighederne og pladskrav til det nye, der skal bygges,” siger Lars Kanneworff, og fortsætter. 

“Renovering vil være evigt aktuelt, og øget digitalisering er essentiel for at bygherrerne kan følge med udviklingen og skabe bedre planlægning og bæredygtighed.”

 NTI A/S er grundlagt i 1945 og er i dag specialiseret i digitalisering af industriens og byggebranchens design- og konstruktionsprocesser. NTI tilbyder rådgivning, softwareløsninger og kompetenceud¬vikling. NTI har 145 ansatte i DK, heraf 36 dedikeret til egenudviklet software samt 41 konsulenter inden for en stor bredde af ekspertiseområder. 

Se mere på www.nti.biz

Utrolig meget kan genanvendes uden problemer. Armaturer, gulvbrædder, dørkarme, vinduer og meget andet. Samtidig er det dyrt og besværligt at skaffe sig af med byggeaffald. Så genanvendelse gør både projektet billigere og mere bæredygtigt

Seneste nyt

Papirøen
Ny rapport: Det er en myte, at seniorer i parcelhuse drømmer om storbylivet
Birmingham
Faldende indvandring på vej til at udfordre det britiske ejendomsmarked
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
Foto ESG-Panelet 300626
Det skjulte guld i fødevareproduktionen

Mest læste på BusinessReview.dk

Christian Keldsen udendørs 1 1
Grønlands erhvervsliv er under forandring
London[42346]--
Europæiske ejendomsinvestorer har fokus på sikre og modne markeder
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
kalvebod_faelled_orestad4-large
Fem nye proptech-løsninger, der kan hjælpe dig mod en mere bæredygtig bygningsdrift
Blue_Capital_portræt_082019 (3 of 9)--
EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN: Det betyder den stigende rente for din formue
1
Passion for pharma-transport
Cphbusiness_EVU_GLP_dec2017_46_CMYK
Kend dig selv som leder
Kunstnerkarreen_Photo Niels Nygaard_01
Grøn omstilling opstår i tværfagligheden
1-2-startopslag-TF-DYN_BR-Bird_Haute-Res (1)
Ready for take off?
Nybygget laboratorie hos virksomheden Umicore, som bor i DTU Science Park i Hørsholm
DTU Science Park skaber rum for vækst i biotek og life science

Læs også

vordingborghavn-hero
Østdanmarks kraftcenter for grøn energi
I Vordingborg Kommune er kursen sat mod 2030-visionen om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi. Kommunen vil fremme det...
20211118_RW-CWE-D_PHO_1122
ROCKWOOL skubber til grænserne for cirkularitet i byggebranchen
Byggebranchen har et affaldsproblem. Værdifulde materialer bliver alt for ofte ikke indsamlet og fejlagtigt sendt til almindeligt affald,...
Side 3_advertorial GSV_Berlingske_266x365mm_
 GSV: Sådan bruger vi digitale værktøjer til at nedbringe CO2 i byggeriet
Bygge- og anlægssektoren står for mere end 30 % af Danmarks CO2-udledning, og derfor er det vigtigt, at byggebranchen får CO2-reduktion...