Bygge- og anlægsbranchen skal levere svar på centrale samfundsdagsordener for at være relevant og dermed have et marked at levere til. Og hvad er det så for krav og forventninger, branchen skal levere på i de kommende år? For det første skal branchen levere på den bæredygtige dagsorden. For det andet på øget produktivitet og effektivitet, og for det tredje på nye forretningsmodeller og internationalisering.
Klimamål som markedsdriver
Når vi frem mod 2030 skal udfase 100.000 oliefyr og 400.000 naturgasfyr for at reducere Danmarks CO2-udledning, er det en oplagt mulighed at lade den fossile varmeforsyning overgå til vedvarende energi. Enten ved at koble bygninger på fjernvarmenettet eller installere varmepumper, der drives af grøn strøm.
Begge er opgaver, som branchen skal levere. Det kræver nye samarbejder på tværs af brancher, og at virksomhederne i endnu højere grad får en rådgivende rolle overfor kunden.
Mange virksomheder i branchen skal derfor tilegne sig nye kompetencer. Kompetencer, der giver viden om valg af den rette varmepumpe og korrekt installering og indregulering, så kunden får den varmeforsyning, der er brug for. Og kompetencer til at rådgive om oplagte energiforbedringer i form af isolering og udskiftning af vinduer. Og ja, måske endda kompetencer til at kunne pege på finansieringsmuligheder.
For at være relevant i fremtiden skal man kunne levere meget mere end et produkt. Der skal leveres en samlet løsning – en komplet service om man vil, hvor man med sin erfaring og kompetencer hjælper kunden til at se nye muligheder i boligen – muligheder kunden måske aldrig selv havde set. Det kan være en bygningsforbedring i samarbejde med en arkitekt, der giver bedre indeklima, mere dagslys eller andre forbedringer. Samlede løsninger, der forbedrer boligens værdi både for kunden, men også ved et senere salg.
Bæredygtigt byggeri og anlæg
Samtidig skal der i fremtiden leveres grønne løsninger, når det gælder valg af byggematerialer, eller når byggepladsen skal være bæredygtig. I de kommende år vil der komme flere og flere udbud, hvor der efterspørges dokumentation i form af livscyklus analyser – såkaldte LCA –, der skal redegøre for en bygnings miljøaftryk i hele levetiden.
Allerede fra 2023 forventes der krav til dokumentation af bæredygtighed i bygningsreglementet. Det indebærer dokumentation af indeklima, afgasning fra byggematerialer eller lydforhold i en bygning. Krav, der skal dokumenteres i fremtidens byggeri, og som branchen skal gøre sig klar til at levere på.
Branchen vil også møde krav fra bygherrer, der stiller krav om en bæredygtig byggeproces for eksempel en byggeplads med minimal CO2-belastning og minimering af spild og recirkulering af affald. Det kan være det almene boligselskab, der udbyder en renoveringsopgave med krav om, at der kun må anvendes eldrevne entreprenørmaskiner eller kommunen, der kræver, at alle større maskiner kører på biodiesel, når der skal etableres nye veje.
Behov for ny teknologi
De mange nye krav betyder, at virksomhederne skal håndtere meget mere data. Det vil kræve mere digitalisering, og at man bliver endnu bedre til at anvende ny teknologi. Simpelthen for at kunne blive ved med at levere effektivt og til konkurrencedygtige priser. Men det kræver også, at der udvikles helt nye digitale værktøjer til dokumentationen af bæredygtighed, dagslyskrav eller energiforbrug til drift.
Branchen vil skulle arbejde med digitale modeller, hvor data, der er skabt i projekteringen, kan anvendes direkte som grundlag for produktionsforbedringer og som grundlag for en effektiv produktionsproces – særligt når det gælder logistik og samspil mellem flere virksomheder på en opgave.
Og ser vi på anlæggelse af en vej, så kræver det, at entreprenøren kan anvende digitale modeller til at optimere arbejdets udførelse eksempelvis ved at minimere flytning af jord. At mestre ny teknologi bliver i fremtiden ikke bare et konkurrenceparameter – det bliver en forudsætning for at kunne være med.
Internationale muligheder
Hvis vi i Danmark formår at levere på den bæredygtige efterspørgsel, har vi mulighed for at levere på det tredje krav, jeg slog an i indledningen – internationalisering og nye forretningsmodeller. Og hvis vi lykkes med den opgave, så kan Danmark komme til at fungere som udstillingsvindue for andre lande, der skal ned ad samme bæredygtige vej.
En vej, der er understøttet af internationale klimaaftaler og EU-initiativer indenfor grøn omstilling, der vil fungere som vækstmotor efter en verdensomspændende pandemi. Det handler om at være relevant for at få del i de kommende års markeder!