Energiruder og mere isolering på loftet kan ikke løse problemet alene. Hvis regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030 – og målet om et CO2-neutralt Danmark i 2050 skal have gang på jord, er der brug for helt andre og langt mere radikale løsninger. Det mener ikke bare en række klima- og energieksperter, men også mange af de fagfolk, der hver dag arbejder med konkrete energiløsninger.
– Én af dem er Einar Seerup, der ud over at drive arkitektvirksomheden ark-unica på Frederiksberg, har mange års erfaring med energibesparelser – bl.a. som tidligere rådgiver i Boligministeriet og som Plan- og Anlægschef i Albertslund Kommune.
Nødvendigt med bindende regler
– De traditionelle energibesparende foranstaltninger er slet ikke tilstrækkelige. Der skal handlingsplaner og bindende regler til, hvis vi overhovedet skal have en chance for at nå i mål, siger han og peger som eksempel på CO2-udledningen ved fremstilling af byggematerialer:
– Det handler jo langt fra kun om bygningens energiforbrug, når den står der. Derfor bør der som minimum udarbejdes livscyklusanalyser på alle gængse byggematerialer, så vi har et reelt og oplyst grundlag at træffe beslutninger på. Derudover bør der stilles krav i bygningsreglementet, så det ikke bare er frivilligt, om man vil vælge den CO2-venlige løsning eller ej, siger han.
Genbrug og udvendig isolering som minimum
I ark-unica beskæftiger Einar Seerup sig blandt andet med energirenoveringer. Og skal der laves en bæredygtig løsning her, handler det ikke kun om lavenergiruder og mere isolering på loftet.
– Den type løsninger nedbringer selvfølgelig også energiforbruget, men slet ikke nok, siger Einar Seerup, der i stedet peger på helhedsorienterede og holdbare løsninger i form af f.eks. udvendig isolering af eksisterende bygninger samt jordvarmeanlæg, varmepumper og varmegenvindingsanlæg.
– Kravet er faktisk energiklasse nul-energihuse, passivhuse eller som minimum lavenergihus 2020, siger han og nævner, at der også bør være langt mere fokus på genbrug af materialer indenfor både nybyggeri og bygningsrenovering.
Bør overveje atomkraft
Men selvom den udvendige isolering eliminerer kuldebroer, og dermed er særdeles effektiv, har den også sine begrænsninger. F.eks. i forhold til de omkring 10.000 fredede og. 375.000 bevaringsværdige bygninger, der findes i Danmark. Deres facader må nemlig ikke ændres.
– Det er bestemt en udfordring at få disse bygningers energiforbrug ned. Derfor undgår vi heller ikke at diskutere de forskellige former for vedvarende energi – og måske ligefrem tage spørgsmålet om atomkraft op igen, siger Einar Seerup og fortsætter:
– Udfordringen er jo, at vi får brug for rigtig mange vindmøller og solceller for at nå målet om en fossilfri energiforsyning. Og da det som bekendt ikke altid blæser, og solen heller ikke altid skinner, er der sandsynligvis brug for noget mere. Ifølge en ny meningsmåling er der faktisk et flertal i befolkningen, der ønsker at indføre atomkraft som et bidrag i kampen mod CO2. Personligt synes jeg, det er værd at overveje, også selvom der er nogle udfordringer vedrørende affaldet.
Branchen må træde i karakter
Spørger man Einar Seerup, burde værktøjerne i CO2-kampen komme fra regeringen. Men hvis det ikke sker, må branchen selv træde i karakter, siger han:
– Hvis de nævnte initiativer udebliver – og det er der desværre meget, der tyder på – synes jeg, at alle aktører i byggebranchen bør gå sammen og udarbejde en klimahandlingsplan. Både for nybyggeri og for CO2 neutrale energirenoveringer, siger han og peger på, at der i forvejen udfoldes mange bestræbelser i branchen, men at det er for spredt og for uorganiseret. Dobbeltarbejde er en overhængende risiko.
– Svanemærket, EU-Blomsten og LCA (livscyklusanalyser, red) er eksempler på miljømærker og analyser, der efter hans mening burde slås sammen og dermed opnå bedre dækning og en større gennemslagskraft.
– Derudover er der jo en lang række aktører fra forskningsinstitutter til universiteter, brancheorganisationer og producenter, der burde have en fælles interesse i at sætte sig sammen og udvikle en fælles strategi. Jeg synes, det ville være den helt rigtige vej at gå, hvis politikerne sidder på hænderne, og branchen i øvrigt mener klimamålsætningerne alvorligt, lyder det fra Einar Seerup.
