Sponseret indhold

Cirkulær økonomi er en efterspurgt vare

I takt med, at bæredygtighed og CO2-belastning er ved at blive afgørende faktorer for byggeriet, er der øget fokus på cirkulære forretningsmodeller i branchen. Her bruges affald fra byggeriet oftere og oftere som en ressource i nyt byggeri. I Ørestaden er byggeriet Upcycle Studios netop blevet fuldt udlejet. Det viser at modellen også er økonomisk bæredygtig.

Den sidste af de 20 boliger, der udgør Upcycle Studios i Ørestaden i København, er netop blevet udlejet. Bygningerne er alle lavet med en meget høj grad af genanvendte materialer og bæredygtige løsninger.

At alle boliger nu er udlejet viser, at bæredygtighed efterspørges på markedet, og den kommercielle relevans er vigtig, lyder det fra NREP, der sammen med AG Gruppen er bygherre på projektet.

“Som bygherre er vi selvfølgelig optaget af, om vi kan udleje vores boliger. For uanset hvor meget man brænder for bæredygtighed, så skal vores projekter også være kommercielt bæredygtige. Det har Upcycle Studios vist sig at være, fordi omkostningerne stort set svarer til et konventionelt byggeri i tilsvarende kvalitet, og fordi produktet efterspørges,” siger Rune Kock, partner hos NREP.

Ifølge ham er Upcycle Studios et eksempel på en af de retninger som fremtidens bæredygtige byggeri kan tage. I forbindelse med byggeriet er der brugt 1.400 ton beton i form af genanvendt byggeaffald fra metrobyggeriet. Der er udelukkende brugt genanvendt glas. Husene er ekstremt energieffektive og med egne solceller.

“Vi har bygget Upcycle Studios efter nogle ret ekstreme principper og strikse retningslinjer for netop bæredygtighed, og det er bare ét eksempel på en retning inden for bæredygtigt byggeri. Samtidig har vi flere og flere projekter med træ og i moduler,” siger Rune Kock, der glæder sig over, at kunderne reagerer positivt på projekterne.

Krævede at arkitekten blev producent
Upcycle Studios er tegnet og udtænkt af arkitektfirmaet Lendager Group. Udover at tegne husene, måtte arkitektfirmaet påtage sig den uvante rolle at sikre, at de dele og materialer som husene skulle bygges med, rent faktisk fandtes.

“Vi er selv blevet en slags producerende virksomhed, i hvert fald i partnerskaber, for at kunne realisere vores fælles vision om at bygge bæredygtigt med genbrugsmaterialer og upcyclede materialer,” siger Anders Lendager, direktør i Lendager Group ApS.

Det betyder, at arkitektfirmaet f.eks. er gået i partnerskab med en virksomhed, der tager gamle termoruder og sætter dem i nye rammer – simpelthen for at sikre, at de kunne levere til Upcycle Studios.

“Vi samarbejder med en virksomhed, der renser gamle mursten og en vindues-upcycler. Vi har et partnerskab med nedbrydningsfirmaer og f.eks. Metroen, hvor vi har hentet betonaffald til byggeriet. Det er altsammen med til at demonstrere, at der faktisk er forretning i at bruge byggeaffald som en ressource,” siger Anders Lendager, der understreger at Lendager finder materialerne, udvikler innovationerne og så får det produceret gennem partnere.

Visionen er at udvikle bæredygtigt byggeri, der er kostneutralt, dvs. som ikke koster mere end traditionelt byggeri, når man regner alle faktorer med. Kun på den måde kan man, ifølge arkitekten, sikre at byggeriet udvikler sig i en mere bæredygtig retning.

Genbrug af byggematerialer til private

Cirkulært byggeri er også en mulighed for private. Genbyg er en portal, hvor man i 21 år har kunnet købe brugte byggematerialer og -dele.

“Vi ser støt stigende interesse fra de private, der køber på vores site, og har en million besøgende om året. Så der er klar interesse for den cirkulære tanke hos de private kunder,” siger Jesper Holmberg, direktør og medstifter af Genbyg.

På portalen er de fleste genbrugte bygningsdele og materialer af en meget høj kvalitet, så mange kunder køber genanvendte dele pga. kvaliteten og for at tilføje nogle historiske og bæredygtige elementer til deres hus.

Fakta om Upcycle Studios

Adresse: Robert Jacobsens Vej, Ørestad Syd

Arkitekt: Lendager Group

Ingeniør: MOE

Bygherre: NREP A/S, Arkitektgruppen A/S

Opført: 2018

Boliger: 20 rækkehuse i tre plan på ca. 185 kvm

Samlet areal: 3.911 kvm

www.genbyg.dk

Som bygherre er vi selvfølgelig optaget af, om vi kan udleje vores boliger. For uanset hvor meget man brænder for bæredygtighed, så skal vores projekter også være kommercielt bæredygtige

Seneste nyt

Papirøen
Ny rapport: Det er en myte, at seniorer i parcelhuse drømmer om storbylivet
Birmingham
Faldende indvandring på vej til at udfordre det britiske ejendomsmarked
default
JYSK overtager tidligere DSV-lejemål i årets nok største lejesag
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
Foto ESG-Panelet 300626
Det skjulte guld i fødevareproduktionen

Mest læste på BusinessReview.dk

Blue_Capital_portræt_082019 (3 of 9)--
EJENDOMSINVESTERINGS-RÅDGIVEREN: Det betyder den stigende rente for din formue
Christian Keldsen udendørs 1 1
Grønlands erhvervsliv er under forandring
Aalborg
Færre off market-handler forklarer forskel mellem stemning og handelsstatistikker
London[42346]--
Europæiske ejendomsinvestorer har fokus på sikre og modne markeder
kalvebod_faelled_orestad4-large
Fem nye proptech-løsninger, der kan hjælpe dig mod en mere bæredygtig bygningsdrift
Självsäker kvinna förklarar post-it-lappar för kollegor under möte
Hvad tiltrækker de dygtigste unge mennesker?
Kunstnerkarreen_Photo Niels Nygaard_01
Grøn omstilling opstår i tværfagligheden
2-Rosbergkoelang
Sildebenene spreder sig i de danske hjem
Bruun Hjejle
Due diligence-undersøgelser ved transaktioner af fast ejendom
Antal lærlinge fordelt på brancher--
Elektrikerlærlinge mangler lærepladser

Læs også

vordingborghavn-hero
Østdanmarks kraftcenter for grøn energi
I Vordingborg Kommune er kursen sat mod 2030-visionen om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi. Kommunen vil fremme det...
20211118_RW-CWE-D_PHO_1122
ROCKWOOL skubber til grænserne for cirkularitet i byggebranchen
Byggebranchen har et affaldsproblem. Værdifulde materialer bliver alt for ofte ikke indsamlet og fejlagtigt sendt til almindeligt affald,...
Side 3_advertorial GSV_Berlingske_266x365mm_
 GSV: Sådan bruger vi digitale værktøjer til at nedbringe CO2 i byggeriet
Bygge- og anlægssektoren står for mere end 30 % af Danmarks CO2-udledning, og derfor er det vigtigt, at byggebranchen får CO2-reduktion...