Da Langelands Plads på Frederiksberg blev indviet 3. maj sidste år, var norske Kebony indbudt til arrangementet. Virksomheden har nemlig leveret det træ, som tårne og nedkørsel til den underjordiske parkeringskælder er beklædt med.
For det er ikke en hvilken som helst slags træ, arkitektfirmaet RUM har peget på, forklarer Kebonys country manager i Danmark, Mona Gøtske:
– Ud over at Kebony selvfølgelig er FSC-certificeret og Svanemærket, er vores træ også ekstremt formstabilt og langtidsholdbart. Det betyder kort og godt, at det ikke slår sig, som andre træsorter, og at vi kan give en garanti mod råd og svamp på ikke mindre end 30 år.
Bæredygtighed i fokus
Miljøvenligt, formstabilt og langtidsholdbart er da også kodeordene, hvis man vil forstå, hvordan Kebony siden grundlæggelsen i 1997 er lykkes med at få fodfæste i 30 lande inklusive USA og Japan.
Alternativet til Kebony er nemlig ofte eksotiske hårdttræs-sorter, som ikke helt kan prale af samme formstabilitet, og desuden kan være svære at fremskaffe med FSC-certificering. Dertil kommer selvfølgelig, at de hårde træsorter produceres i fjerne egne af verden, og dermed skal transporteres langt. Et forhold, der for mange arkitekter ikke rimer særlig godt med bæredygtighed. Således heller ikke for RUM-arkitekterne, der har slået stregerne til projektet på Langelands Plads.
– Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at RUM pegede på os som leverandør til et så spændende projekt, siger Mona Gøtske og nævner, at det netop var Kebonys bæredygtige profil med både Svanemærkning og FSC-certificering, arkitektfirmaet lagde vægt på.
Forvandling fra blødt til hårdt
Men ud over en træbeklædning, der med årene vil patinere i en flot sølvgrå nuance, har beboerne på Langelands Plads også fået udsyn til lidt af en bedrift udi træbehandling.
Hvad man ikke kan se med det blotte øje, er, nemlig, at beklædningen er skabt af helt almindelig Skovfyr, der under normale omstændigheder ikke holder længe i det danske vejr.
Tricket er dermed den særlige behandling, som Kebony giver den ellers så bløde træsort, før den sendes ud på alverdens markeder:
– Vi imprægnerer og modificerer træet med det biobaserede furfuryl-alkohol, der stammer fra landbrugets høstaffald. Ved at tilføre varme bliver det permanent indpodet i træcellevæggen, og resulterer i en væsentligt forbedret holdbarhed og formstabilitet, siger Mona Gøtske og nævner, at den patenterede teknologi i modsætning til traditionel imprægnering, forandrer træværkets cellestrukturer. Dermed bliver træets evne til at optage vand halveret, og vækstbetingelserne for råd og svamp væsentligt minimeret.
– Dermed er det egentlig en forvandling af hurtiggroet blødt træ til træ med de hårde træsorters karakteristika – og som sagt med en endnu bedre formstabilitet.
Af samme grund er navnet ”Kebony” da også en sammentrækning af ”The Key to Ebony” (”Nøglen til Ibenholt”, red.)
Markant voksende salg
På den baggrund er det altså knapt så mærkeligt, at Kebony-organisationen med raketfart er gået fra én ansat i 1997 til 114 i dag, og alene i Danmark vækster med omkring 30 procent om året.
Dertil kommer, at man ud over Norge, hvor det hele startede, nu også har produktionsfaciliteter i Flandern i Belgien.
– Kebony er meget målrettet gået efter at redefinere standarderne i træbehandlingsbranchen og skabe nye muligheder for træ som et bæredygtigt konstruktionsmateriale. Og det synes vi i al beskedenhed, at vi er lykkes ret godt med, smiler Mona Gøtske.
