Sponseret indhold

To mænd står på savannen. De får øje på en sulten tiger, der nærmer sig. Den ene mand tager løbesko på. – Hvorfor gør du det. Du kan da ikke løbe fra tigeren? spørger den anden mand – Nej, men jeg skal løbe fra dig, siger manden med løbeskoene.

Skrevet af; Elly Kjems Hove, Souschef DI Byggeri 

At drive virksomhed i byggebranchen kræver som aldrig før, at man kan løbe hurtigt, og at man hele tiden kan tilpasse sig nye udfordringer. Næsten hver anden virksomhed inden for byggeriet måtte i 2021 sige nej til opgaver, fordi de manglede medarbejdere. Og hver fjerde blev begrænset af, at det var svært at skaffe materialer. Og de materialer man kunne få, blev pludseligt meget dyrere end tidligere. Denne mangel på medarbejdere og materialer har aldrig været større for byggeriet, og disse udfordringer fortsætter stadig, så længe øjet rækker. 

Man kan derfor ikke fortænke, at mange virksomheder har næsen i sporet og fokuserer på at få dagligdagen til at hænge sammen. Men busines as usual bliver ikke ved med at være en mulighed for byggevirksomhederne. Som alle andre brancher står byggeriet foran en grøn omstilling. 

Ny ambitiøs strategi for bæredygtigt byggeri
I marts måned 2021 vedtog folketinget en ambitiøs strategi for bæredygtigt byggeri. Denne strategi kommer til at præge udviklingen for byggeriet i de næste mange år. Vi forventer, at den frivillige bæredygtighedsklasse bliver implementeret i bygningsreglementet allerede fra januar 2023. Derudover bliver det obligatorisk at anvende LCA-beregninger for al nybyggeri, og hvis man bygger større end 1000 m2, skal man overholde en fastlagt grænseværdi for CO2-udledninger.

Bæredygtighedsstrategien kommer derfor til at betyde et stort skifte i, hvordan vi designer og dokumenterer vores byggeprojekter i fremtiden. De nye krav vil endda blive strammet yderligere i de kommende år i takt med, at målene for CO2-reduktioner skærpes. Det kommer til at påvirke alle led i byggeriets værdikæde – fra bygherrer og rådgivere til leverandører og de mange udførende entreprenører og håndværksmestre.

Dokumentationskrav vokser voldsomt
En ting er at bygge bæredygtigt. En anden ting er at dokumentere det. Det er slet ikke så nemt. Hvor meget CO2 udledes der for at producere en gips-plade? Hvor meget CO2-udledes i transporten? Hvor meget spildes af gipspladen på byggepladsen? Hvordan lever gipspladen op til krav til klimaskærm, brandkrav og krav til arbejdsmiljø? Hvor meget af gipspladen kan genanvendes, når bygningen en gang rives ned? Spørgsmål som disse skal vi kunne svare på i fremtiden – for alle materialer og processer.

Behovet for alle disse svar og data vokser voldsomt i disse år. Det er en stor udfordring. Særligt fordi vi som branche endnu ikke fået udviklet vores digitale infrastruktur med fælles værktøjer og automatisk deling af data. Faktisk udveksler vi ofte data via PDF-filer. Tidligere var branchen udfordret af papirtigre – nu er de afløst af PDF-tigre. Hvis vi som branche ikke lykkes med at få automatiseret vores dokumentation, så bliver bæredygtigt byggeri lig med dyrere byggeri. Ikke kun fordi priserne for byggematerialer i sig selv stiger, men også fordi vores produktivitet falder. 

Ny teknologi pibler frem
Derfor skal vi som branche bliver bedre til at innovere. Det pibler frem med nye bæredygtige produkter, smarte robotter og digitale værktøjer. Men de nye produkter og teknologier optages for alt langsomt i vores branche. Typisk fordi vi har for travlt med driften, andre gange fordi vi ikke ved, hvad vi skal gøre, når vi skal prøve noget nyt. Byggeriets grønne omstilling bliver en massiv opgave. Den samlede værdi i vores mursten, beton og asfalt vurderes at udgøre godt 5.000 mia. kr., og vores bygninger bliver stående længe. Otte ud af ti af de bygninger, der står i dag, vil stadig være i brug i 2050. Vi har som branche et stort fælles ansvar for at den grønne omstilling går hånd i hånd med digitalisering og anvendelse af ny teknologi. På med løbeskoene – vi skal løbe stærkt i den grønne og digitale retning.

MEST LÆSTE