Sponseret indhold
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Et nyt livscyklus-mærke, som beskriver en bygnings samlede miljøpåvirkning, og friere udbredelse af den nye viden, som byggeforskningen kaster af sig, er nogle af vejene frem i byggeriets grønne omstilling, mener Konstruktørforeningen.

Bolig- og bygningsejere skal have flere incitamenter til at foretage de energirenoveringer, som klimakrisen og den danske byggemasses tilstand berettiger til, og den nye viden om grønne løsninger, som byggeforskningen løbende kaster af sig, bør være gratis og tilgængelig for alle fagfolk.

Det mener Konstruktørforeningen, som udover at være den største faglige organisation for landets bygningskonstruktører arbejder for højere kvalitet og mere miljøvenlige løsninger i byggeriet.

Behov for livscyklusmærke
For at øge bolig- og bygningsejernes motivation for at tænke miljøhensyn ind i nybyggeri eller renoveringsprojekter i højere grad end i dag ønsker Konstruktørforeningen, at Danmark får et nyt livscyklusmærke, der afspejler en bygnings samlede, miljøbelastning i hele dens levetid.

”Vi har brug for et mærke, som ser på hele byggeprocessen fra vugge til vugge, lige fra råstofudvindingen til materialerne og til nedrivning og bortskaffelse,” siger næstformand i Konstruktørforeningen Kirsten Nielsen.

Mærket skal give et mål for bygningens totale CO2- og miljøbelastning. Konstruktørforeningen foreslår, at mærket får flere klasser, og at der følger fordele for bolig- og bygningsejerne med, jo bedre et livscyklusmærke en bygning har.

”En af fordelene er, at jo bedre en bygning er mærket, jo nemmere bliver bygningen at sælge. En anden fordel kunne være, at ejerne får en billigere ejendomsskat, jo højere grad af livscyklusmærket bygningen har. Der skal være et økonomisk incitament for ejeren til at realisere et projekt og søge så god en mærkning som muligt. Det skal ikke bare være et bevis, man kan hænge på væggen og holde skåltaler om, hvilket vil afholde mange fra at gøre noget. De har brug for at kunne se en gevinst for sig. Derfor må vi gøre, hvad vi kan, for at flest mulige bliver bevidste om, hvordan deres bygninger påvirker miljøet. Økonomiske incitamenter kan få mange flere til at gøre noget end i dag, men der må også politisk opbakning til – gerne i form af lovgivning,” siger Kirsten Nielsen.

Genanvendelse af materialer
Et livscyklusmærke bør også have fokus på materialers miljøbelastning i hele boligens levetid, hvilket vil øge opmærksomheden på fordelene ved at genbruge materialer.

”Mærket bør derfor også tilskynde til at genbruge byggematerialer, da genanvendte materialer ikke vægter lige så højt i det samlede klimaregnestykke som nye materialer, der sætter et større CO2-aftryk ved fremstilling og transport.”

De nuværende certificerings- og mærkningsordninger, som fremmer miljø- og klimamæssige tiltag i bygninger, mangler ifølge Konstruktørforeningen et fælles fokus, så alle bygninger nemt kan sammenlignes på lige fod.

”Vi ønsker en standardiseret mærkningsordning, der svarer til den varedeklaration, som vi fx har på fødevareområdet. Den skal alle bygninger igennem uanset deres type og formål, og uanset om der er tale om nybyggeri eller renovering.”

Mere energirenovering
Introduktionen af et livscyklusmærke er en af vejene til mere energieffektivisering i danske bygninger. Det er stadig for få bygninger, der bliver energirenoveret, og når det sker, mangler der fokus på de energiforbedringer, der batter mest.

”I private boliger er det mest almindelige stadig, at en ejendom bliver energirenoveret i forbindelse med et salg, hvor en ny generation med andre ønsker til boligen rykker ind. Dette betyder at energirenoveringensprocessen går alt for langsomt. Vi er nødt til at øge andelen af energirenoveringsprojekter hastigt, hvis vi som samfund skal leve op til vores forpligtigelser i forhold til klima og miljø”.

”Energirenovering handler både om konstruktion og installation, men for mange projekter har alene fokus på konstruktionen. Mange klimaskærme får nye vinduer eller ekstra isolering på loftet. Det er da også nemmere at forholde sig til, om vinduet har et eller flere lag glas. Men der er endnu større energibesparelser at hente ved at kigge på vores installationer med el, vand og varme. Det kan fx ske ved at installere varmepumper, der drives af el, som typisk er produceret mere grønt. Her kan vi stadig gøre mange ting, som kan gøre vores boliger meget mere miljøvenlige,” siger Kirsten Nielsen.

Bygge-viden skal spredes
Ifølge Konstruktørforeningen sænker det tempoet i byggeriets grønne omstilling, at meget ny viden på området ikke er umiddelbart tilgængelig for alle fagpersoner i branchen.

”I dag ligger meget viden gemt bag abonnementer og betalingsløsninger. Hvis du som projekterende medarbejder i byggeriet har brug for ny viden fra et forskningsfelt, skal du betale for den, selv om en stor del af byggeforskningen sker i regi af universiteter og er offentligt finansieret. Det giver ikke mening, at det skal koste penge, da det begrænser udbredelsen af den viden, der skal øge tempoet i byggeriets grønne omstilling. Derfor foreslår vi, at Danmark etablerer en offentlig og gratis videns-platform, hvor fagfolk har gratis adgang til den viden, de har brug for.”

FAKTA

Konstruktørforeningen (KF) er den største faglige organisation for mere

end 9.000 bygningskonstruktører og er også Danmarks største netværk for professionen. KF er også den eneste organisation, som varetager bygningskonstruktørernes interesser og repræsenterer dem bredt, både uddannelsespolitisk, byggefagligt og med løn- og arbejdsvilkår. Foreningen er dannet og ledet af bygningskonstruktører.

Læs mere på www.kf.dk

Vi har brug for et mærke, som ser på hele byggeprocessen fra vugge til vugge, lige fra råstofudvindingen til materialerne og til nedrivning og bortskaffelse

MEST LÆSTE