Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Kampen for en mere bæredygtig verden spidser til i byggebranchen, der kommer på overarbejde for at sikre et mere bæredygtigt byggeri med lavere CO2-aftryk, mindre affald og flere genanvendte materialer. Presset på branchen kommer både fra investorer, EU og regeringen, der allerede fra næste år indfører bindende klimakrav i bygningsreglementet.

Byggeriet er en af de mest CO2-udledende brancher i verden. På globalt plan tegner bygge- og anlægsbranchen sig for et sted mellem 30 og 40% af al CO2-udledning når vi taler opførsel af nybyggeri, renoveringer og drift af bygningerne sammenlagt. Så byggebranchen er et oplagt sted at sætte ind, når vi skal arbejde for en mere bæredygtig fremtid og reducere vores CO2 udledninger, lyder det fra direktør i Green Building Council Denmark, Mette Qvist:   

– Byggeriet har i mange år bygget efter en lineær tankegang, hvor det har handlet om at bygge hurtigt fremfor at genanvende, spare på materialerne og sikre lang levetid. Men vi har oplevet et stigende fokus på bæredygtighed fra branchen de seneste år, og nu bliver der også sat en øvre grænse for CO2-udledningen for nybyggeri over 1000 m2 i det nye bygningsreglement. Det er et wake up call til de dele af branchen, som endnu ikke har set skriften på væggen. De bliver nødt til at bygge mere bæredygtigt.

Certificeringer efterspørges af investorer
Green Building Council certificerer bygninger og byområder efter bæredygtighedscertificeringen DGNB, hvor bygninger og byområder bliver scoret efter deres miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. Det kan være brug af byggematerialer med lavt CO2-aftryk, fokus på fællesskaber, gode betingelser for biodiversitet eller noget helt fjerde. Bygningerne eller byområderne får point alt efter deres evne til at leve op til de forskellige kriterier og kan opnå sølv, guld eller platin certificering. Ordningen har de seneste år oplevet en massiv stigning i efterspørgslen fra bygherrer, investorer og developere, som vil have et fremtidssikret byggeri. 

– Ejerne efterspørger et mere bæredygtigt byggeri, fordi det fremtidssikrer deres bygning. Lige nu er det guld, sølv eller platin, der efterspørges af markedet, men langt de fleste af vores kunder vil mere end det. Vi kommer også til at se en certificeringsbølge på bygninger, der allerede er i drift. De skal gencertificeres hvert 3. år, hvis ejendommens værdi skal opretholdes. Det bliver ret interessant, fordi det stiller helt nye krav til forholdet mellem ejere og lejere. Ejerne skal have data fra brugerne og i højere grad få dem til at have en bestemt klimavenlig adfærd, siger advokat Luise Christensen, partner i advokatfirmaet Accura.

Pres for at bygge mere bæredygtigt
Accura har meldt sig ind i Green Building Council, fordi advokatfirmaet oplever, at flere og flere af deres kunder bruger DGNB til at fremtidssikre deres bygninger. Voksende klimakrav kan på sigt udhule værdien af en ejendom, hvis den ikke er fremtidssikret nok. Derfor er det vigtigt at være innoverende og tænke bæredygtigt, så ejendommen stadig er attraktiv, hvis den skal sælges om fem år.  

Samtidig med at investorerne efterspørger mere bæredygtighedscertificeret byggeri, presser regeringen og EU også på for mere grønt byggeri. Næste år lanceres klimakrav i bygningsreglement, som stiller krav om livscyklusvurdering på alt nybyggeri og sætter et loft på CO2-udledningen for alt nybyggeri over 1000 m2. Samtidig har EU lanceret taksonomier, der skal skabe gennemsigtighed i forhold til bæredygtige investeringer og forhindre green washing. Taksonomien kan ændre spillereglerne for nybyggeri, renoveringer og ejendomsdrift. Og hvis det ikke var nok, så er der også FN’s verdensmål, som mange investorer opererer efter for at sikre mere bæredygtige udviklingsmål. De mange forskellige ordninger skaber en vis forvirring i branchen, mener Luise Christensen: 

– Vi har brug for at højne vidensniveauet i hele branchen fra investorer og udviklere til entreprenører og bygherrer. Alle har en mening, men de færreste ved præcist, hvad de enkelte ordninger betyder. Derfor plukker de i ordningerne alt efter, hvad der giver mening for dem.  

Brug for et fælles sprog
I Green Building Council kan de godt forstå forvirringen. For at skabe et større overblik har de identificeret overlap mellem EU’s taksonomi og DGNB-kriterierne, så det er let at se, hvordan DGNB-kriterierne bidrager til at opfylde taksonomikriterierne for bygninger og byggeri. Derudover lancerer Green Building Council snart en taksonomicompliant vurdering af både eksisterende bygninger og nybyggeri, der fungerer som supplement til DGNB-certificeringen.

– Der er brug for at tale et fælles sprog, så alle kan være med. Hvis kravene veksler fra byggesag til byggesag, bliver det for tidskrævende at byde ind på opgaverne for mange mindre virksomheder. DGNB er med til at sætte fælles standarder for, hvordan vi sammen kan trække byggeriet i en mere bæredygtig retning. For der er ingen tvivl om, at der er store grønne forandringer i horisonten. Byggeriet kan ikke længere køre business as usual, slutter Mette Qvist.

MEST LÆSTE