Bæredygtigheden skrider, hvis ikke nye bygninger opføres optimalt første gang. Anlæg og drift skal tænkes sammen, og branchen skal være bedre til at netværke og dele viden, så teori og praksis hænger sammen på byggepladsen, mener Danvak.
”Jo flere fejl, der opstår, og jo flere ombygninger, der må til, desto mindre bæredygtig bliver bygningen. Derfor er vores mantra i Danvak: Hvis du vil bygge bæredygtigt, så byg rigtigt første gang. Byg med et højt teknisk niveau, som er fremtidssikret. Og det er vi stadig ikke særligt dygtige til i Danmark.” Det siger Claus Andreasson, direktør i Danvak, det faglige netværk for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima.
Bæredygtighed er mere end indlejret CO2
Men bæredygtighed står allerede øverst på agendaen i den danske byggebranche, så hvori består problemet? Ifølge Claus Andreasson er udfordringen, at vi stadig tænker for snævert, når vi tænker bæredygtighed.
”Bæredygtighed er mere end den umiddelbart indlejrede CO2 og de bæredygtige materialer. Bæredygtighed har også at gøre med vores klima, vores sociale adfærd, trivsel, naturlige ressourcer og økonomi. Vi skal have mange flere facetter ind, når vi taler om bæredygtighed i byggeriet.”
Hele bygningens levetid
Det kan EU’s taksonomi – det nye klassifikationssystem for afrapportering af bæredygtige investeringer og aktiviteter – hjælpe os med, for et af de største problemer i byggebranchen, når det gælder bæredygtighed, er det manglende fokus på bæredygtigheden i hele en ny bygnings levetid. Kortsigtede økonomiske kriterier og manglende samtænkning af anlægs- og driftsøkonomi dur ikke i et bæredygtigheds-perspektiv.
Anlæg og drift i sammenhæng
”Hvis ikke kunden kan se økonomien i de flotte, dyre systemer, som en rådgiver specificerer som energirigtige og bæredygtige, og derfor skærer ned, så bliver det en halv løsning. Specielt i det offentlige byggeri adskiller man anlægsbudget og driftsbudget. Det betyder, at når man laver en ny bygning med et anlægsbudget og økonomiske restriktioner, så bygger man en bygning med de tekniske installationer, økonomien kan rumme. Og det er ikke altid optimalt, når man ser på driften af bygningen, der måske skal stå i 50-100 år. Hvis ikke man gør det godt fra starten, energi- og materialemæssigt, koster det vanvittig mange penge i drift hen over byggeriets levetid. Det er ikke fornuftigt. Hvis du må bygge om senere hen, binder du mere CO2 i byggerier, end nødvendigt er.”
En vigtig rolle for Danvak
Danvak er til for at udbrede viden om regler, standarder og best practice, og ikke mindst praktikken er et felt, hvor bæredygtigheden kan skride på grund af stramme økonomiske hensyn eller mangelfuld kommunikation mellem ingeniører og installatører, vurderer Claus Andreasson.
”Det kan godt være, at man umiddelbart bygger rigtigt, men når bygningen er i drift, viser de tekniske installationer sig at være klemt sammen i trange tekniske installationsskakte, hvor man ikke kan komme til at reparere og vedligeholde. Derfor har Danvak en vigtig rolle, fordi vi bruger dygtige og meget erfarne folk fra branchen til at undervise på kurser og tale ved konferencer for at sprede budskabet om, hvad man skal gøre for at bygge rigtigt første gang. Sådan mener vi, at vi bedst kan bidrage til, at vi får gode, sunde byggerier gennem praktisk og langsigtet fokus på bæredygtighed og CO2 -reduktion.”
Bæredygtighed, byggestyring, praksis, regler og EU’s taksonomi er derfor også i fokus på Danvak Dagen, som i år finder sted 6. april.
Teori og praksis skal hænge sammen
Ifølge Claus Andreasson vil byggebranchen komme et stort skridt mod reel bæredygtighed, hvis den bliver bedre til at udnytte de dygtige nye ingeniørers viden. Her har både entreprenører, installatører og unge ingeniører et ansvar for at mødes i en praksis, der udnytter det bedste fra begge verdener.
”Der bliver gjort meget i forhold til bæredygtighed og rigtigt byggeri på de tekniske universiteter. Men praksiserfaringen på byggepladserne er mere nuanceret, og det er egentlig ikke anderledes, end da jeg selv var ung, nyuddannet ingeniør. Jeg kunne regne på rørene til et nyt varmeanlæg, men måtte lukrere på et godt netværk af erfarne ingeniører for at klare mødet med virkeligheden på byggepladserne. Vi uddanner sindssygt skarpe ingeniører, men der er mangel på praktisk erfaring. Ingeniørerne skal blive bedre til at tegne streger, der kan udføres i virkeligheden, og entreprenøren/installatøren skal ikke bare i trods gøre tingene på deres egen måde, fordi de ikke umiddelbart kan lade sig gøre.”
Fysisk netværk har stor værdi
Resultatet bliver en bygning, der skal bygges om senere hen, og så er den måske ikke bæredygtig længere.
”Kombinationen af teori og praktis er vigtig, og det er her, at Danvak kommer ind. Ikke mindst i forhold til de unge, som vi skal gøre interesserede i at netværke med andre i branchen. De unge netværker i dag flittigt på sociale medier, men det er – sat på spidsen – ikke på Facebook, at du henter den rette information, du kan bruge på byggepladsen. Vi skal have den fysiske netværkskultur op at stå igen. Vi formidler bedst viden om fremtidens bæredygtige byggeri i teori og praksis gennem det fysiske møde med kolleger og eksperter i branchen.”
