Sponseret indhold

Bæredygtige træbroer boomer over hele landet

Af:

Landets kommuner har for alvor fået øjnene op for smukke og miljøcertificerede træbroer. Det er en interesse, der har skabt travlhed hos danske Wood-ways.com, der er én af de største leverandører.

Tager man en tur på de danske veje og stisystemer, kan man ved selvsyn konstatere at mange af de traditionelle stål- og betonbroer er forsvundet. I stedet er de erstattet med flotte træbroer, der harmonerer med den omgivende natur.

Men æstetikken er langt fra den eneste årsag, når kommuner og andre vælger at udskifte stål og beton med træ – selv når det gælder meget store broer. Sådan lyder det fra Wood-ways.com, der har produceret og monteret mange af træbroerne landet over.

– Ud over prisen stræber kommunerne efter en grønnere miljøprofil, og derfor vælger de træ fremfor stål eller beton, siger direktør John Paaskesen, og peger på de bagvedliggende beregninger.

De viser ifølge organisationen Træ, at hver kubikmeter træ, der erstatter andre byggematerialer, reducerer CO2 udslippet i atmosfæren med 1,1 ton. Dertil kommer, at træet i sig selv binder yderligere 0,9 ton CO2. Det er en forskel, der er til at tage og føle på – og det er altså den, der ifølge John Paaskesen betyder mere og mere.

– Træ er det naturlige valg, når løsningen skal passe ind i miljøet, og træ er også langt at foretrække, når det handler om bæredygtighed. Af samme grund er de fleste af Wood-ways.com’ broer udført i netop træ, lyder det.

Certificeret og innovativ
For Wood-ways.com har de miljømæssige hensyn altid været afgørende i valg af materialer og produktionsprocesser, fortsætter John Paaskesen.

Faktisk har Wood-ways.com siden 2010 været FSC-certificeret, hvilket betyder, at man lever op til markedets skrappeste miljøkrav og samtidig kan sikre og dokumentere både lovlighed, bæredygtighed og sporbarhed for alle sine produkter.

– Vores erfaring siger, at man sagtens kan være miljømæssig ansvarlig uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller æstetik, siger han og nævner, at en vis innovationskraft dog har været nødvendig.

Hårdttræ – hele vejen
Tidligere var det eksempelvis kun broernes dæk og værn, der blev lavet i hårdttræ. Anledningen var, at den bærende konstruktion skulle udføres i limtræ, og da hårdttræ ikke lader sig lime på samme måde som blødere træsorter, benyttede man i stedet sibirisk lærk.

Hos Wood-ways.com ønskede man imidlertid at bygge komplette broer i hårdttræ, og begyndte derfor at eksperimentere med forskellige teknikker. Efter noget tid – i 2009 – kom man op med en metode, hvor lag på lag af hårdttræs-lameller skrues og boltes sammen, indtil de udgør en solid brovange. En løsning der naturligvis er eftervist af statiske beregninger. Det var noget af et gennembrud, fortæller John Paaskesen:

– Det betyder, at vores broer i dag hele vejen igennem er udført i hårdttræ fra Afrika og Sydamerika, og dermed er helt unikke rent æstetisk. Dertil kommer, at de sorter vi bruger, er ekstremt kompakte i struktur og vægtfylde, og har et højt indhold af naturlige olier. Det sidste er med til at beskytte træet og overflødiggøre yderligere imprægnering og vedligehold, til glæde for både miljø og ejeren af broen.

Bygges på værkstedet
John Paaskesen anslår, at han og hans 15 mand store mandskab har produceret og montere flere end 500 broer landet over. Det tæller alt fra den lille bro på tre meter i længden og til store broer på mere end 30 meter, som selv lastbiler og landbrugsmaskiner kan passere.

– Vi laver i princippet alt fra de mindste til de største broer, som vi udfører med skrid sikring, og i øvrigt designer helt efter kundens ønsker, siger han og fortæller, at broerne produceres hjemme på værkstedet og derefter transporteres til den ønskede adresse. Når broen er vel fremme, funderes den enten på præfabrikerede betonfundamenter eller ved hjælp af jordskruer.

Behov for flere og større broer
Frem til 2016 var der bare ti mand ansat i Wood-ways.com. Men derefter eskalerede efterspørgslen, og det var nødvendigt at udvide mandskabet med yderligere fem mand. Og kikker man på tendenserne, er der meget, der tyder på, at det ikke er sidste gang John Paaskesen skal ud og ansætte flere folk.

– Der kommer hele tiden mere vand i vores søer og åer, hvilket stiller krav om flere og længere broer. Dertil kommer at der etableres flere og flere supercykelstier, som også stiller krav om bredere og stærkere broer. På den baggrund forventer vi ikke at bliver arbejdsløse lige med det samme, smiler han.

Vi tilbyder alle længder, bredder, former og farver, hvad enten det drejer sig om Fodgænger-broer, Materiel-broer eller Træ-stier til både lette og tunge køretøjer.

Wood-ways.com værner om miljøet og tilbyder bæredygtige broer i mere end en forstand.

Wood-ways.com er certificeret efter markedets stærkeste certifikat fra Forest Stewardship Council®. Certifikatet er både dokumentation for sporbar og bæredygtig skovdrift.

Læs mere på www.wood-ways.com

Seneste nyt

AI Regulation and Justice. Legal and Technology concept
AI rykker ind i den juridiske verden: Jurister skal lære at spørge på ny
Foto BRE 240425
PODCAST: Er kontoret stadig relevant – eller skal det genopfindes?
Samsung-Mobile-Galaxy-XCover7-Pro-and-Galaxy-Tab-Active5-Pro-Ruggedized-Devices_dl3
Sikkerhed er ikke længere valgfrit: Sådan hjælper Samsung virksomheder med at leve op til de nye EU-krav
GlobalConnect network operations center
GlobalConnect investerer i AI-drevet platform for at revolutionere kundeoplevelsen
per_husted (1) - lav opløsing
Kunstig intelligens må aldrig blive et mål i sig selv

Mest læste på BusinessReview.dk

Billede 3
Bioneer definerer udviklingsprogrammer for de næste fire år
Peder Søgaard-Pedersen ny
Life science og biotek er en hjørnesten for et konkurrencedygtigt Europa
Legalhero--
Digitalisering og personlig service skal gå hånd i hånd
Janus Sandsgaard - CMYK - BRUG DETTE
Fem ting som corona-krisen har lært os
1_1
Smart Cities begynder med Smart Buildings
1-_MG_1348
Danske designer-smykker til mænd
Dorte X
Ny pille skal forbedre livet for millioner af type 2-diabetikere

Læs også

20211118_RW-CWE-D_PHO_1122
ROCKWOOL skubber til grænserne for cirkularitet i byggebranchen
Byggebranchen har et affaldsproblem. Værdifulde materialer bliver alt for ofte ikke indsamlet og fejlagtigt sendt til almindeligt affald,...
Side 3_advertorial GSV_Berlingske_266x365mm_
 GSV: Sådan bruger vi digitale værktøjer til at nedbringe CO2 i byggeriet
Bygge- og anlægssektoren står for mere end 30 % af Danmarks CO2-udledning, og derfor er det vigtigt, at byggebranchen får CO2-reduktion...
soren cajus
Står Byggebranchen på kanten til historiske teknologispring?
Har du været i Tivoli for nylig? Så kender du sikkert den maskine, hvor du med en plastichammer skal slå muldvarpe ned, hver gang deres...