Urenes Oscar-uddeling

Hvad får man, hvis man krydser Oscar-showet med den schweiziske urverden? Svaret er GPHG, den årlige branchefest i Genève, hvor statuetten ‘Den gyldne hånd’ uddeles. Exclusive var på plads, da bl.a. Seiko, Tudor og ikke mindst Audemars Piguet vandt priser.

Da jeg i midten af oktober modtager min billet til Grand Prix d’Horlogerie de Genève (GPHG), er det ikke blot en mail med en stregkode, næh, schweizerne kan godt lide at gøre tingene på god, gammeldags manér, så der ligger en tyk konvolut i postkassen, og indeni ligger en fint præget adgangsbillet med guldtryk og det hele.

Jeg takker organisationens presseansvarlige og spørger, om der er et program for aftenen. “Det starter kl. 18.30 – præcis!”, svarer hun. Selvfølgelig, præcision er en dyd i alpelandet, og hvis ikke urverdenens svar på Oscar-uddelingen skulle starte præcis, ja, så står verden da ikke længere.

Alle årets vindere samlet på scenen.

Urmageri er serious business
Torsdag den 7. november kl. 18 spadserer jeg derfor i god tid langs med Genève-søens bred hen mod Théâtre du Léman, hvor prisuddelingen finder sted for 19. gang. Her samles presse, producenter, samlere, kendisser og alt, hvad der kan krybe og gå i den internationale urverden årligt en aften i november og hylder de smukkeste, mest raffinerede og nyskabende ure fra det forgangne år. Den røde løber og foyeren er pakket med mennesker, men langsomt kommer vi ind i salen, der nok rummer i nærheden af 1.000 mennesker.

Det kan godt være, armbåndsure for en del synes at være en lille, mærkelig niche, men for schweizerne er der tale om en national stolthed og identitetsmarkør på linje med Danish Design herhjemme. Det er skam serious business. Og en business der vel at mærke omsatte for 143 mia. danske kroner i 2018 (i Schweiz alene).

Halvt Dean Martin, halvt Serge Gainsbourg
Til at guide os igennem showet har vi skuespilleren Edouard Baer, der kører den fuldstændig hjem på en god blanding af charme, lyriske passager og crooner-stil, som var det et fransk late night-show – halvt Dean Martin, halvt Serge Gainsbourg.

Han akkompagneres af en pianist samt en sangerinde, der har til opgave at ledsage prisvinderne ud fra scenen, men også lige får tid til et par kælne, franske viser indimellem.

84 ure konkurrerer
Tidligere på dagen besøgte jeg Geneva Musée d’Art et d’Histoire (MAH), hvor alle de nominerede ure var udstillet. Det er faktisk et særsyn at se så mange high end-ure samlet ét sted, og endda uden at de er bag glasmontrer.

Traditionen tro har alverdens urmærker været inviteret til selv at indstille deres ure til de forskellige kategorier, hvorefter den uafhængige organisation GPHG i september offentliggjorde shortlisten med de nominerede. I år er der i alt 84 konkurrerende ure, og der skal uddeles 19 priser, hvoraf den vigtigste går på tværs af alle kategorier og hedder Aiguille d’Or Grand Prix.

Det er en uafhængig jury på 30 eksperter fra alle dele af urbranchen, der skal stemme om priserne. Der skiftes grundigt ud i juryen hvert år, men i år finder vi bl.a. den anerkendte urmager Philippe Dufour, Hodinkees chefredaktør, Jack Forster, samt ejeren af urmærket Bovet, Pascal Raffy.

And the winner is …
Undervejs i showet uddeles der priser til både Bvlgari, Chanel, Seiko, Tudor og ikke mindst Audemars Piguet, der ender med at vinde den største pris, Aiguille d’Or for uret med det mundrette navn, Royal Oak Selfwinding Perpetual Calendar Ultra-Thin i platin og titanium.

Begrundelsen er, at det er lykkedes at pakke den meget avancerede evighedskalender ned i et meget smukt ur, der blot er 6 mm tykt (og 41 mm bredt, men det er mere normalt).

Juryens specialpris går til Luc Pettavino for hans velgørenhedsprojekt Only Watch. Det er en toårig auktion, hvor urmærker donerer et unikt ur til en auktion, hvor 99 % af overskuddet går til forskning i muskelsvind. Pettavinos egen søn døde forrige år af sygdommen, og han virker ganske ydmyg, da han høster aftenens eneste stående bifald.

Fortjent, og i den følgende weekend indsamler hans auktion på Hotel des Bergues i Genève lidt over 35 mio. euro til formålet.

Se alle vinderne og læs mere på

www.gphg.org

Seneste nyt

8040b5ca-2486-42c2-a5a9-e4b9c0e0c075
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem
51890dde-db5c-47b8-ae4c-4b90cce120ed
Kunstig intelligens og realtidsdata sparer energi i Brønderslevs fjernvarmenet
Flooded park benches
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser
Old,Lighthouse,In,The,Middle,Of,Great,Stormy,Waves
CRH bygger fremtidens infrastruktur
Aerial view of truck driving on asphalt road along the green fields in rural landscape
7 veje til grønnere infrastruktur

Mest læste på BusinessReview.dk

Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
SKO_billede
Ejendomsadvokaten: Det ulovregulerede gæsteprincips betydning i ejendomstransaktioner
science-in-hd-9kSTF9PvETM-unsplash
En økonomisk rådgiver skal kende vilkårene i biotekbranchen
Good Company
Den største forandring er ikke teknologien og den nye indretning
Panoramic shot of the coast at Greenland, Qaqortoq with a boat sailing in the sea
Verdens største ø har enorme muligheder - Hvis man forstår konteksten
Letbanen
Revision af Fingerplan vil på flere måder være vigtig for ejendomsmarkedet
2--
MiljøLogistik tager gerne skraldet for de danske virksomheder
4 Planner Bred
Hvad er kontorets why?

Læs også

Langelinieskuret event-154
Historiske og fredede rammer løfter firmafesten
Der er noget særligt ved at træde ind i nogle af Københavns mest historiske og fredede ejendomme. Rummene har allerede en fortælling,...
Linkedin Foto_konference-03
Møder og konferencer, der vækker nysgerrigheden
De fleste konferencer lover ny viden. Færre formår at skabe den stemning, der får deltagerne til at åbne sig, tale sammen og huske...
DSC01392
Fra strategi til gøgl og grin
Man kan sagtens bruge en hel dag på strategi, præsentationer og beslutninger. Men der sker noget med en gruppe, når jakkesættet løsnes...