7.-8. september afholdes for sjette gang Danmarks største demokratifestival for unge fra hele landet. Her får de mulighed for at møde politikere, interesseorganisationer, beslutningstagere og repræsentanter fra erhvervslivet.
Ungdomsbureauet står bag demokratifestivalen og lancerede det første folkemøde tilbage i 2016.
”Ungdomsbureauet blev startet for at skabe mere samfundsengagement blandt ungdommen. Vi forsøger bl.a. at udvide forståelsen af, hvad samfundsengagement egentlig er. Tidligere har man talt meget om politisk engagement, men for os at se er det bredere – det er selve det at engagere sig i samfundet, som er essentielt for at bære demokratiet videre. Det kan man jo gøre på mange forskellige måder. Det kan være at starte et lokalt fællesskab op. Det kan være at hjælpe sine bedsteforældre med at handle ind under corona. Og det kan simpelthen være at ytre sin holdning ved middagsbordet eller til pinsefrokosten, hvor man er uenig med bedsteforældre, onkler og tanter. Det er også samfundsengagement. Det er det, vi arbejder med i organisationen, og vores største projekt er Ungdommens Folkemøde,” siger Anna Bisp Asghari, direktør i Ungdomsbureauet. Det er ikke en bestemt type af unge, der deltager i den alkoholfrie festival. Mange er med som en del af undervisningen på gymnasier, efterskoler, erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser. Ungdommen er bestemt ikke uvidende om demokrati – faktisk tværtimod.
”En stor global ICCS-undersøgelse fra 2016 viste, at danske unge (og norske og svenske) faktisk er dem, der ved allermest om demokrati. Men undersøgelsen fortæller også noget vigtigt om unges demokratiske selvtillid – et begreb, vi arbejder meget med. Demokratisk selvtillid handler om troen på, at min holdning, mit engagement, mit debatindlæg, min deltagelse i en demonstration osv. – er vigtig for samfundet og gør en forskel. Her viser undersøgelsen, at danske unges demokratiske selvtillid er megalav sammenlignet med resten af verden. Det er virkelig paradoksalt – at danske unge har en meget stor viden om demokrati men samtidig ikke tror på, at det at engagere sig kan gøre en forskel.”
Mange ældre, få unge
Paradokset bliver ikke mindre vigtigt i lyset af den demografiske sammensætning – de unge generationer fylder ikke meget i forhold til de store efterkrigsgenerationer.
”Hvad sker der, når det politiske system anser ungdommen for en mindre vigtig demokratisk gruppe? Hvordan vil det påvirke de politiske beslutninger, der træffes?”
Anna Bisp Asghari påpeger også en tendens til at unge ofte er syndebukke. Under coronanedlukningen var det især unge, der blev peget fingre af. Og i det kaos, der opstod under Fredagsrock i Tivoli, var det unge, der blev hængt ud – ikke arrangørerne.
”Der er også generationskløften. Kan unge og ældre i dag have en demokratisk samtale? Eller er der for mange forskelle mellem den unge og den ældre generation? Og vi skal også sætte fokus på vigtigheden af SU, som var nævnt som et potentielt spareområde i Reformkommissionens rapport men heldigvis ikke fandt genklang hos de politiske partier. Ligesom vi også skal tale om folkepension, som staten måske ikke har råd til, når nutidens unge skal trække sig tilbage. Bliver de unge ramt hårdere af de politiske beslutninger, der tages i dag? Og hvad kan man gøre som ung, hvis man ikke føler sig hørt i det politiske system? Det er derfor, vi skaber folkemødet, fordi vi her samler 25.000 unge og giver dem en platform, hvor de kan møde politikerne,” siger Anna Bisp Asghari.
Hun tilføjer, at alle ministrene foreløbig har tilkendegivet, at de kommer til folkemødet, som plejer at blive åbnet af statsministeren. Også magtfulde organisationer som Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer har været blandt deltagende organisationer.
Unge kaster sig ud i debatter
”Vores erfaringer fra tidligere folkemøder er, at de unge er friske på at give sig i snak med ministre og repræsentanter fra store organisationer. De får lyst til at engagere sig og endnu vigtigere – de får selvtillid og mod på at ytre deres holdninger og deltage mere aktivt i demokratiet. Og det er det vigtige for os – at man får lyst til at deltage og bringe sin holdning i spil. Ellers så smuldrer demokratiet jo,” siger Anna Bisp Asgari.
Unge har lige så mange holdninger som ældre generationer, påpeger hun. Der er f.eks. mange unge, som er stærke tilhængere af EU, men der er helt klart også unge, som er imod den globale udvikling. Der er unge over hele det politiske spektrum, men erfaringerne viser også fællestræk i form af generelt stor tolerance og forståelse af identitet og seksualitet – og en stor fokus på bæredygtighed. Der er udvalgt en række temaer til i år, og Anna Bisp Asghari fremhæver bl.a. Bæredygtighed og Klima som naturlige fokusområder.
”Men vi har også et vigtigt tema med Trivsel & Velvære. Undersøgelser viser, at vi har virkelig mange unge, som ikke trives. Hvad er det, der foregår? Har det noget at gøre med den måde, vi lever på? Er det noget, der ligger i uddannelsessystemet? Har det med sociale medier at gøre? Det er et stort og vigtigt emne, som vi går ind i.”
MakerZone er et nyt indslag i år og er en kæmpestor plads på festivalpladsen til ’håndens arbejde’.
”Unge på erhvervsuddannelserne får mulighed for at vise, hvad de kan og skal lære fra sig til gymnasieuddannelserne. Det tror jeg bliver rigtig sjovt,” siger Anna Bisp Asghari.
