En fest for politiske nørder og fagfolk. Et folkemøde uden folket.
Debatindlæg af Vibe Klarup, Formand i Foreningen Folkemødet. Generalsekretær i Amnesty International Danmark.
Men tag ikke fejl. Gennem sine 11 år er Folkemødet blevet til en konkret og praktisk øvelse i at være borger og demokrat for tusindvis af deltagere. Der er heldigvis politiske nørder og fagfolk til stede. Der er masser af almindelige borgere, engagerede frivillige og aktivister (70 pct faktisk) og der er meningsdannere. Og for alle de mange deltagere er årets folkemøde en vigtig vedligeholdelsestræning af de demokratiske muskler i en tid, hvor demokratierne i verden er på tilbagegang.
Den russiske invasion har mindet os om konsekvenserne af den afdemokratisering der er sket i Rusland under præsident Putin. Dette års rapport om demokratiets tilstand fra Varietys of Democracy viser desværre, at antallet af demokratiske lande i verden falder. Sidste år oplevede 6 lande regulære kup. Det almindelige de sidste 20 år har været godt et kup om året. Det er som om verdens despoter er blevet mere vovede eller har fået mere handlekraft.
Nu lever hele 35 pct. af verdens befolkning i lande på vej mod autokrati. For 10 år siden gjaldt det for kun 5 pct. Flere lande i verden er slået ind på en vej, hvor ytringsfrihed begrænses, hvor medier lukkes eller bliver til propaganda-maskiner for regeringer. Hvor religiøse mindretal, etniske og seksuelle minoriteter er under pres. Og ikke mindst hvor civilsamfundsorganisationer og borgere forhindres i at protestere. Forsamlingsfriheden forsvinder. Jo længere ned af autokratiseringens vej et land bevæger sig, jo sværere er det at træne de demokratiske muskler op igen til kamp for grundlæggende frihedsrettigheder. Udviklingen er rykket tæt på Europa hos vores nærmeste naboer Tyrkiet, Serbien og Belarus. Og den sker midt i det europæiske fællesskab, i Victor Orbans Ungarn, men også i lande som Polen, Slovakiet og Kroatien.
Autokratisering drives af polarisering. I lande på vej væk fra demokratiet trives misinformationen og mistilliden mellem befolkningsgrupper øges. Folkemødet på Bornholm er en aktiv indsats for tillid mellem politikere og borgere og borgere imellem. Mødet i Allinge konkretiserer visionen om samtaledemokratiet, når det er bedst. En knokle-indsats for af-polarisering, for sammenhængskraft. Det er her borgere, beslutningstagere, græsrødder, civilsamfund, foreningsliv, kulturliv og erhvervsliv inviterer hinanden til debat. Det er et møde på tværs af sektorer og skel. Det er et møde i nogenlunde øjenhøjde. Når vi mødes i debatten, vedligeholder og udvikler vi vores demokrati. Vi skubber effektivt mistillidens grå skygger tilbage, og med hver ordveksling under teltduge og under åben himmel bekræfter vi det grundlæggende løfte, vi har givet hinanden om at vi er demokrater, først og fremmest, og at det er gennem samtalen, debatten, skænderiet – og ved at blive udfordret og måske endda stødt – at vi kan bygge videre på vores samfundsmodel. Hvert år bidrager vi til at tegne tidens problemer op for hinanden, sådan som de ser ud derfra hvor vi ser og oplever dem. Og i debatterne samles vi om at drøfte hvad løsningerne er. Vi bygger med andre ord samfund sammen.
Derfor synes jeg bestemt man kan hævde at Folkemødet er blevet en unik begivenhed i det danske demokrati. Gennem årene er det blevet et bærende princip for os i Foreningen bag at alle skal have muligheden for at invitere til debat, og vi anstrenger os for som værter at skabe rammerne for at vi kan mødes på tværs af sektorer og politiske skel.
Den ambition forpligter. Jeg er optaget af at Folkemødet hele tiden sætter en høj standard for demokratisk deltagelse. Vi har hvert år systematisk opgjort fordelingen af kvinder og mænd i de mange debatter og arrangementer. Resultatet har hvert år været helt som forventet: Flere mænd end kvinder er paneldeltagere, moderatorer og talere. Det synes vi ikke er godt nok. Derfor er det en glæde at se at en række debatter handler om netop dette og vi forventer at tallene ser bedre ud i år.
Vi ser det som vores opgave at gøre vores til at underrepræsenterede grupper kan komme til orde. Valgdeltagelsen og repræsentationen i bestyrelser, byråd, regionsråd og folketing er lav for minoriteter, mennesker i social udsathed og borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Og selv om vi taler meget om dem, kommer de sjældent selv til orde. Det kan og bør folkemødet bidrage til at rette op på. I Foreningen Folkemødet arbejder vi derfor sammen med de største aktører om at sikre debattid til dem med færre ressourcer. Dem vi taler om, skal tale selv. I år har vi særligt fokus på at styrke unges deltagelse. Sammen med Tuborgfondet har vi etableret en særlig ungecamp. Og sammen med en lang række ungdomsorganisationer har vi arbejdet for at årets debatter har deltagelse af unge debattører og erfaringseksperter.
Derfor kan man i år møde unge i klimadebatterne – selvfølgelig! Men også i debatter om psykisk mistrivsel, om hjemløshed blandt unge, i debatter om køn, sex og antiracisme. Det er cool. Det er woke og jeg vil opfordre til at lytte med nysgerrighed. Det er fremtiden der taler. Tag godt imod den, og giv den kompetent modspil. Folkemødet er tilbage i fuld form efter pandemien. En overgang var vi i tvivl om vi ville overleve. Men med hjælp fra virkelig mange er vi her, og vi glæder os til sammen med vores mange partnere at byde udenfor til 2500 events. Som altid er der særlig vægt på klima og grøn omstilling, på sundhed og på erhvervsliv og vækst.
Der er nye debatter om kultur og kunsten er også på vej ind i Folkemødet. Men mest markant afspejles udviklingen i Europa i flere udenrigs- og forsvarspolitiske debatter end vi nogensinde har haft før. Hvis det går som det plejer, vil nogle af debatterne vise sig at blive lidt forudsigelige, nogle vil være sjove og mange vil engagere og udfordre. Jeg håber alle vil opleve at tage hjem fra Allinge en stor oplevelse rigere og en lille smule forandret.
Rigtig godt Folkemøde!
