Bløde former med et strejf af magi

Georg Jensen lancerer dette forår en helt ny kollektion af boligdesign ved navn Frequency. Den amerikanske designer Kelly Wearstler er blevet inspireret af Californiens dramatiske kystlinje og dens vind, vand og lys.

Georg Jensens nye kollektion Frequency er en markant fornyelse for det traditionsrige danske designhus, der er kendt for både smykker og design i sølv og stål.

Frequency består af en markant vase, små og store hurricanes med mundblæst glas, to serveringsskåle og et skulpturelt centrepiece. Bag designet står en af Amerikas mest anerkendte yngre designere, Kelly Wearstler, hvis stil bedst kan betegnes som West Coast cool.

Kelly Wearstler har modtaget en række priser og hædersbevisninger for sine designs, ligesom hun flere gange er blevet nævnt på Architectural Digests eftertragtede AD100-liste og ELLE Décors A-List over verdens bedste indretningsarkitekter.

Hun bor og arbejder i Californien, og i forbindelse med arbejdet med Frequency er hun blevet inspireret af den dramatiske kystlinje i hendes hjemegn.

Sammensmeltede organiske former
Formsproget i Frequency er blødt og organisk, til trods for at materialet er rustfrit stål. Kelly Wearstler har nemlig formået at bearbejde stålet, så det fremtræder levende og bølgende. De blankpolerede overflader fanger og spejler lyset i rummet og giver delene varme, glød og liv.

”Silhuetterne rummer en indre energi, en levende bevægelse, der kommer til live gennem de smukke folder i stålet”, forklarer Kelly Wearstler, der bl.a. er blevet kendt for sine dynamiske indretninger i alt fra boliger og hoteller, til virksomheder og forretninger.

Hendes design rummer altid et rigt narrativt element, og hendes personlige tilgang til farve, form og materialitet fortæller en unik historie gennem hvert enkelt projekt eller produkt.

Traditionen spiller ind
Historien i Frequency er bl.a. en moderne og original fortolkning af hele den skandinaviske designtradition, der i mere end hundrede år har udgjort kernen i Georg Jensens formsprog.

Fælles for Georg Jensen og Kelly Wearstler er et gennemgående fokus på naturen, de organiske former og det gode håndværk.

”Bølgemotivet fortæller en historie om den californiske kyst, hvor Kelly har sit hjem, og om lighederne med et liv ved de nordiske kyster. Bølgernes form og lyden af bølgeslaget dikterer den rytme, vores landskaber har til fælles”, siger Nicholas Manville, SVP Design hos Georg Jensen.

”Det er ikke let at skabe bløde bølger i stål, men Kelly havde en klar vision om sin fortolkning af skandinavisk design, og vi har en lang tradition for at udfordre os selv ved at afprøve stålets fysiske egenskaber. Udviklingen af Frequency strakte vores evne til at udvikle nyskabende metoder til metalbearbejdning og resulterede i et stærkt design”, forklarer han.

Frequency udgør en spændende udvidelse af Georg Jensens designunivers, og når man spørger designeren om, hvad hun håber de nye elementer vil tilføre de hjem, de flytter ind i, kommer svaret prompte: ”Et strejf af magi og en glødende stemning!”.

Se mere på www.georgjensen.com

Frequency hurricane-lamperne er perfekte til sommeraftnerne.

Seneste nyt

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Fra kriser til knaphed– hvad nu?
Jakob Mark
Lyse udsigter for forenkling af bygningsreglement
Middelfart
Motel Lillebælt solgt efter mislykket forsøg på at få det tilbage i drift
Irmavej 20-32 (hero)
Større boligejendom i Irmabyen har skiftet hænder
Holbaek-Have-2025-
FB Gruppen kom godt gennem 2025,selv om projekter under opførelse gav udgifter

Mest læste på BusinessReview.dk

260520_Børsen feature_MABN_MOBA_012
Forsvarsmilliarder giver ikke automatisk kampkraft
7efcda72-e44f-478c-b501-7c28a90a5361
Danmark skal i gang med at bruge AI i Forsvaret - og det haster
Steen Jensen 1
Den nye frontlinje ligger i IT-infrastrukturen
Korsør hotel
Jehovas Vidner erhverver stort hotel- og konferencecenter i Korsør
kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
norlys_erhverv_DSC5507_RGB
Dania Connect og Norlys samarbejder om eldreven tung transport
copenhagen_udsnit3_70cm_bbh_lille__
Hvordan får vi plads til flere på et glohedt boligmarked?
Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Fra kriser til knaphed– hvad nu?

Læs også

Landingpage Airmeet
Eletive afholder People Success & the Future of Work 2026
Eletive afholder People Success & the Future of Work 2026, en gratis, heldigital heldagskonference, som finder sted den 17. marts...
71fb78e1-7989-4a43-b87d-159d72ed8761
Moderne møder i historiske rammer: Admiral Hotel lancerer eksklusive møde- og eventvenues
Admiral Hotel tager endnu et vigtigt skridt i udviklingen af det historiske pakhus ved Københavns havnefront. Som led i en omfattende...
Elite Studio
Marienlyst Strandhotel melder sig ind i Elsinore 2032: Kultur, nye målgrupper og international synlighed i fokus
Marienlyst Strandhotel har meldt sig ind i foreningen Elsinore 2032. Dermed bliver det ikoniske oplevelses- og konferencehotel en aktiv...