Aston Martin hæver barren

ProEXR File Description

Den nye Aston Martin RB 003 Coupe er den vildeste gadebil nogensinde fra det legendariske, britiske bilmærke. Samarbejdet med Red Bulls Formel 1-team har nemlig resulteret i en vanvittig stærk motor med 1.000 HK.

Går du og overvejer at smide ca. 1 mio. € efter en sportsvogn med 1000 HK og en accelerationsevne fra 0-100 km/t på 2,5 sekunder, er der al mulig grund til at læse videre.

For så er den nye Aston Martin RB 003 Coupe nok lige sagen. Den blev præsenteret på den toneangivende bilmesse i Geneve i marts og er et resultat af et nyt samarbejde med Red Bull Formel 1-teamet.

Kabinen og cockpittet er indrettet ud fra en less is more-filosofi, som Aston Martin selv betegner som Apex Ergonomics.

‘Son of Valkyrie’
Ud over den lidt tørre betegnelse har bilen også fået det mere fængende navn ‘Son of Valkyrie’, hvilket kommer af, at den er den tredje bil i rækken af ‘hypercars’, som Aston Martin har lanceret de senere år – og de første hed henholdsvis Valkyrie og Valkyrie AMR Pro.

Der bliver produceret 500 stk. af den nye model til en pris af ca. 1 mio. € (+ moms og afgifter), og tro det eller ej, men det siges, at de fleste allerede er booket, selvom de først er klar i 2021.

“Det er reelt set en Formel 1-bil, der er normaliseret så tilpas meget, at den er lovlig at køre i på almindelige veje. Og den kommer med al sandsynlighed slet ikke til at køre på de danske veje, for selvom vi allerede nu har flere bestillinger, så er det kunder, der bruger den enten som investering eller til udelukkende at køre på lukkede baner”, forklarer direktør for Aston Martin Danmark, Mogens Lindahl-Jessen.

Bygget af carbonfibre
Designet af Son of Valkyrie er en naturlig videreførsel af de to tidligere hypercars, men den er nu alligevel blevet helt sin egen, mener Miles Nurnberger, der er Aston Martins designdirektør: “På nogle områder er designet ikke helt så ekstremt, som på de forrige, men på andre områder har vi presset designet til det yderste i forhold til at indoptage erfaringer og teknologier fra Red Bull Advanced Technologies”.

Son of Valkyries Turbo V6-motor yder 1.000 HK, hvilket giver en tophastighed på 354 km/t.

Bilen er bygget af carbonfibre, hvilket gør den let og stærk. Og for en gadebil har den en helt usædvanlig grad af downforce.

“Den ser fantastisk ud og har endda potentialet til at stige i værdi. Er man interesseret kan man stadig nå at blive skrevet op og lægge et depositum, men vi kan ikke garantere noget”, siger Mogens Lindahl-Jessen.

Besøg Aston Martin på Strandvejen
Son of Valkyrie kommer som nævnt først til Danmark om et par år, men har du fået lyst til at se, hvad Aston Martin ellers kan byde på nu og her, er det nyindrettede Aston Martin showroom på Strandvejen absolut et besøg værd. Her er både nye og brugte biler til salg.

”Vi oplever en stigende efterspørgsel på brugte modeller, så derfor har vi altid et stort udvalg af biler med 3-10 år på bagen, der som regel ikke har kørt særlig langt. Her starter priserne på omkring én mio. kr. for en velholdt Vantage. En anden mulighed er en leasingmodel, hvor man eksempelvis lægger et indskud på 100.000 kr. og derefter leaser den for 5.000 kr. om måneden.”, siger Mogens Lindahl-Jessen.

Se mere på www.astonmartin-copenhagen.dk

Seneste nyt

8040b5ca-2486-42c2-a5a9-e4b9c0e0c075
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem
51890dde-db5c-47b8-ae4c-4b90cce120ed
Kunstig intelligens og realtidsdata sparer energi i Brønderslevs fjernvarmenet
Flooded park benches
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser
Old,Lighthouse,In,The,Middle,Of,Great,Stormy,Waves
CRH bygger fremtidens infrastruktur
Aerial view of truck driving on asphalt road along the green fields in rural landscape
7 veje til grønnere infrastruktur

Mest læste på BusinessReview.dk

Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
Sensorer
Tonsvis af data - men kun ringe grad af forståelse
SKO_billede
Ejendomsadvokaten: Det ulovregulerede gæsteprincips betydning i ejendomstransaktioner
4 Planner Bred
Hvad er kontorets why?
Letbanen
Revision af Fingerplan vil på flere måder være vigtig for ejendomsmarkedet
Good Company
Den største forandring er ikke teknologien og den nye indretning
Panoramic shot of the coast at Greenland, Qaqortoq with a boat sailing in the sea
Verdens største ø har enorme muligheder - Hvis man forstår konteksten
science-in-hd-9kSTF9PvETM-unsplash
En økonomisk rådgiver skal kende vilkårene i biotekbranchen

Læs også

Langelinieskuret event-154
Historiske og fredede rammer løfter firmafesten
Der er noget særligt ved at træde ind i nogle af Københavns mest historiske og fredede ejendomme. Rummene har allerede en fortælling,...
Linkedin Foto_konference-03
Møder og konferencer, der vækker nysgerrigheden
De fleste konferencer lover ny viden. Færre formår at skabe den stemning, der får deltagerne til at åbne sig, tale sammen og huske...
DSC01392
Fra strategi til gøgl og grin
Man kan sagtens bruge en hel dag på strategi, præsentationer og beslutninger. Men der sker noget med en gruppe, når jakkesættet løsnes...