Vores life science branche er vores vigtigste eksportbranche, men den kan blive endnu større – men kun hvis der skabes bedre rammevilkår både i form af solide offentlige forskningsmiljøer og attraktive vilkår for den forskning og udvikling, der investeres i danske virksomheder.
Skrevet af; Mads Eriksen, Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv og Katrina Feilberg Schouenborg, Markedschef for Sundhed og Life Science i Dansk Erhverv
Mere end hver femte danske eksportkrone kommer fra life science-virksomheder, der producerer lægemidler, medicinsk udstyr og bioteknologi, og eksporten sætter rekord år efter år. Men hvor højt skal vi op? I regeringens life science-strategi er målsætningen, at vi skal eksportere for 345 mia. kr. i 2030. I så fald vil life science udgøre ca. 40 pct. af den samlede eksport. Det er så svimlende et beløb, at vi med en vis ret kan sige, at Danmark kan komme til at leve af sundhed. Rejsen mod Danmark som førende life science-nation kommer dog ikke af sig selv. Der er en særlig ingrediens, som er helt afgørende – excellent forskning. Branchen har behov for solide offentlige forskningsmiljøer, lige som det er afgørende, at virksomhederne får det maksimale ud af deres egne investeringer.
Danmark ligger højt, når man ser på vores offentlige og private forskning. Vi har verdensklasseforskere og målt på kvaliteten af forskningen er vi i den absolutte top. Så hvad der problemet? Problemet er, at verden ikke stå stille, og vi risikerer som cykelrytteren Alaphilippe i Liège-Bastogne-Liège at blive overhalet på målstregen, hvis vi jubler for tidligt og holder op med at se på konkurrenterne. I Sverige og Tyskland er ambitionerne anderledes. Sverige ønsker at bruge 4 pct. af BNP på forskning og Tyskland 3,5 pct. Israel og Sydkorea nærmer sig allerede nu de 5 pct. Og EU-kommissionen er netop nu ude med et forslag om at øge EU-målsætningen fra, at EU-landene skal bruge 1 pct. af BNP på offentlig forskning til 1,25 pct. En ambitiøs forskningspolitik, som desværre ikke møder opbakning i hverken regeringen eller ret meget af det øvrige Folketing. For i Danmark er det meget svært at få politisk opbakning til at hæve ambitionerne over de nuværende 3 pct.- heraf 1 pct. offentlig forskning – som blev vedtaget med globaliseringsstrategien i 2006.
Jamen kan branchen da ikke bare selv betale for forskningen? Det gør de sådan set allerede i høj grad. Danske life science virksomheder investerer årligt 15 mia. kr. i forskning, svarende til mere end en tredjedel af al privat forskning. Men den dybe grundforskning foregår i vid udstrækning på universiteterne. Skal vi sikre en stærk branche om ti og 20 år, så er stærke universitetsmiljøer en helt afgørende del af grundlaget. Totaløkonomisk vil det derfor give mening at kaste et par ekstra milliarder i grundforskning på life science området, med udsigt til et afkast på flere hundrede milliarder jf. tallene ovenfor.
Dertil er det også afgørende, at virksomhederne får det maksimale ud af deres investeringer. Regeringen fortjener derfor stor ros for at foreslå, at virksomheder i Danmark kan fradrage 130 pct. af deres forskningsvesteringer. Desværre er der sat et loft for fradraget, så de største vækstlokomotiver ikke får fradrag for den sidste del af deres investeringer. Hvis vi skal være attraktive for de største danske og internationale virksomheder, så skal loftet fjernes. Vi kan leve af sundhed, men det skal ske både med offentlige forskningsmiljøer og private forskningsmiljøer i verdensklasse. Vi har brug for højere ambitioner på forskningsområdet, det er det afgørende grundlag for vores vigtigste eksporterhverv.
