Sponseret indhold

Unik teknologi og grønt superprotein skal bane vejen for bedre orale lægemidler

Zerion Pharmas Adm. Direktør, Ole Wiborg (tv), sammen med Zerion Pharmas forskningschef, Dr. Korbinian Löbmann, begge medstiftere af virksomheden.

Af:

Danske Zerion Pharma vil løse udfordringen med lægemidler, der har så lav opløselighed, at de ikke kan optages i blodet fra mave-tarm systemet. Det sker med en banebrydende teknologiplatform og et nyt miljøvenligt superprotein fremstillet af Arla Food Ingredients. Senere i 2021 bliver Zerion Pharma efter planen noteret på Københavns Fondsbørs.

En af de store fundamentale udfordringer i udvikling af nye lægemidler er, at kroppen ikke uden videre optager en tablet med et aktivt stof mod en sygdom. Hvis lægemidler i tabletform skal virke, skal de på deres vej gennem fordøjelsessystemet kunne optages i blodbanen for at komme rundt i kroppen, og det magter de færreste nye lægemidler, fordi de ikke er tilstrækkeligt opløselige.

Den udfordring har den danske medicinalvirksomhed Zerion Pharma taget op og leveret et effektivt svar på i form af sin patenterede Dispersome-teknologi, som gør det muligt at forbedre opløseligheden 10-100 gange og dermed opnå det maksimale terapeutiske potentiale af ellers tungt opløselige lægemidler. Nu forbereder Zerion Pharma en børsnotering på Fondsbørsen i København i fjerde kvartal 2021. Hvis man er interesseret i at deltage som investor, er der mulighed for at blive skrevet op allerede nu.

”Der bliver nok trængsel om udbuddet, så hvis man ønsker at få alle sine aktier, er det en rigtig god idé at deltage i vores fortegning,” siger en optimistisk administrerende direktør i Zerion Pharma, Ole Wiborg. 

Mange fordele ved øget opløselighed
Zerion Pharma arbejder både på egne og andre virksomheders lægemiddelprojekter. Zerion Pharma har tre interne udviklingsprogrammer, som går ud på at forbedre eksisterende lægemidler til kræftbehandling.  Tilsammen omsætter de tre eksisterende lægemidler for næsten 10 milliarder dollars. Målet med børsintroduktionen er at rejse omkring 100 millioner kroner, der blandt andet skal bruges til at bringe Zerion Pharmas egen første lægemiddelformulering frem til markedet. De første kliniske studier forventes afsluttet i slutningen af 2022.

”Målet for vores egne projekter er typisk at forbedre et eksisterende lægemiddel ved at reducere mængden af det aktive stof gennem en ny Dispersome formulering. Det har en række fordele i form af mindre forbrug, mindre spild, mindre tabletter og mindre udledning af giftige stoffer. Nogle kræftpatienter får i dag meget toksiske lægemidler, der udgør et miljøproblem, fordi de giftige stoffer, der ikke optages i kroppen, bliver ledt ud i spildevandet,” forklarer Ole Wiborg.

Teknologiplatformen Dispersome gør det også muligt at bringe helt nye komplekse lægemidler til markedet. På det område samarbejder Zerion Pharma pt. med tre af verdens største lægemiddelfirmaer, og flere samarbejder er ifølge Ole Wiborg på vej.

Nu er teknologien der 
En styrke ved Zerion Pharmas teknologi er, at den finder bred anvendelse og kan bruges på mange projekter. Zerion Pharmas forskningschef Dr. Korbinian Löbmann vurderer, at den samlede pipeline i verden i dag tæller mere end 5.000 molekyler, som ikke er opløselige.

”Så det er et kæmpestort problem, vi kan hjælpe med at løse. Udover at vi kan forbedre produkter, som allerede er på markedet, så er den største styrke ved Dispersomes, at teknologien gør det muligt at bringe nye produkter til markedet, som ellers ville mislykkes, fordi der ikke tidligere har været den rette teknologi. Måske kan vi endda på sigt gøre det muligt at give lægemidler, der i dag injiceres, i tabletform. Formuleringen er en kritisk del af lægemiddeludviklingen, og de fleste lægemiddelvirksomheder vil gerne have en oral formulering, for det er meget lettere for patienterne,” siger Korbinian Löbmann.

Super-protein fra Arla
Lægemidler udviklet på Zerion Pharmas teknologiplatform er tilmed af den grønne slags (om end ikke i bogstavelig forstand), idet Zerion Pharma har indgået samarbejde med Arla Food Ingredients, der har udviklet Beta-lactoglobulin (BLG) som en superversion af valleprotein. Den nye og meget rene ingrediens fremstilles som et miljøvenligt biprodukt af osteproduktion, og har vist sig at virke bedre end alle andre proteiner i Dispersome-teknologien, hvor BLG nu er en nøglekomponent.

”Siden 2018 har vi undersøgt en række proteinhjælpestoffer med vores Dispersometeknologi, og blandt dem har Arlas Lacprodan® BLG konsekvent demonstreret en imponerende forbedring i opløseligheden af mange lægemiddelstoffer,” forklarer Korbinian Löbmann.

Som en integreret del af lægemiddelevalueringen og godkendelsen af Dispersome-formuleringerne vil Lacprodan® BLG gennemgå regulatorisk vurdering af FDA og EMA som et nyt farmaceutisk hjælpestof. Zerion Pharma sætter stor pris på Arlas støtte og viljen til at undersøge nye farmaceutiske applikationer.

”Lacprodan BLG vil komme til at spille en central rolle som et nyt hjælpestof i vores Dispersome-teknologi og dermed muliggøre nye lægemidler og forbedre kvaliteten og sikkerheden af medicin til patienter,” siger Ole Wiborg.

Amorf formulering øger biotilgængelighed
De fleste nye lægemidler er små kemiske molekyler, der normalt udvikles til at skulle indgives oralt – typisk som tabletter. Problemet er, at helt op til 90 procent af alle nye orale lægemidler ikke er tilstrækkeligt opløselige i mavetarmsystemet, og derfor ikke kan absorberes i kredsløbet og udøve deres terapeutiske virkning. Mange ellers lovende lægemiddelkandidater bliver således stoppet tidligt i udviklingsprocessen på grund af lav biotilgængelighed.

Dispersome-teknologien bryder lægemidlers krystallinske struktur og danner ud fra blandingen af Lacprodan BLG og et lægemiddelstof i stedet en unik amorf (uregelmæssig) formulering, som forbedrer opløseligheden og biotilgængeligheden.

Danske rødder – globalt perspektiv
Zerion Pharma, der er dannet som et spin out fra Københavns Universitet i 2019, er på samme tid ”born global” og dybt rodfæstet i Danmark. De 13 medarbejdere har ni forskellige nationaliteter, og derudover har Zerion Pharma konsulenter og samarbejdspartnere over hele Europa og i USA.

Foruden Ole Wiborg og Korbinian Löbmann, der kommer fra Tyskland, består stiftergruppen af Adam Bohr og hollænderen Jorrit Water, som begge er medopfindere af Dispersome teknologien. Den daglige ledergruppe tæller to danskere og tre udlændinge, og bestyrelsesformanden er tyskeren Torsten Goesch, der også er partner i venturefonden Rosetta Capital.

”Vi har fra dag ét haft et globalt perspektiv fremfor kun at være en dansk virksomhed, men jeg sætter danske ledelsesværdier og -principper meget højt. Uanset baggrund skal enhver af vore medarbejdere gerne se frem til at komme på arbejde hver eneste dag og føle sig respekteret og som en vigtig del af vores team. Så vi har en stærk tilknytning til Danmark. Det er også en vigtig grund til ikke at blive børsnoteret i Sverige, selvom mange kloge mennesker har anbefalet det. Jeg synes, at det ville være at gå over sundet efter vand.” ”Desuden er vi i modsætning til andre danske biotek-selskaber, der er blevet noteret i Sverige de senere år, ikke et udpræget virtuelt firma med et enkelt eller to projekter. Vi har en platform, der kan udnyttes til rigtig mange lægemidler, og vi har opbygget en enestående forskergruppe, der er fysisk placeret i Danmark. Vi er også i færd med at etablere nye laboratoriefaciliteter i Danmark til udvikling af vore lægemiddel-formuleringer.”

”Derudover har vi jo en stærk relation til Arla. Gennem de sidste par år er interessen for danske børsnoteringer og handel på den danske børs vokset betragteligt, så vi mener, at det er det rigtige sted at være. Det ser også ud til, at flere danske institutionelle investorer på det seneste er begyndt at gå mere aktivt ind i noteringer af virksomheder som vores, så det håber vi på at få glæde af,” siger Ole Wiborg.

Zerion Pharma – et spin out fra Københavns Universitet i 2019 – er en dansk biotek-/medicinalvirksomhed, som er specialiseret i at forbedre biotilgængeligheden af orale lægemidler (tabletter) ved at øge deres opløselighed. Virksomheden har udviklet den banebrydende og patenterede Dispersome formuleringsteknologi, der gør det muligt at få tungtopløselige lægemidler til at blive effektivt optaget i kroppen. Zerion Pharma forbereder en børsintroduktion på Københavns Fondsbørs i fjerde kvartal 2021.

Hvis man er interesseret i fortegning af aktier, kan henvendelse ske til ab@zerion.eu

 

Se mere på www.zerion.eu

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Screenshot 2024-03-13 at 08.23
Cybersikkerhed Epaper
FUJIFILM Diosynth Biotechnologies 8336 web
Biotek-dna gør FUJIFILM i Hillerød til ombejlet CDMO
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?

Læs også

Hans Schambye_119s
Pensionskasserne kan være springbrættet til fremtidens biotek-eventyr
Der er ingen tvivl om, at der er behov for at øge produktiviteten og arbejdsudbuddet i Danmark. Med usikre sikkerhedspolitiske tider,...
IMG_5740-min
EUROPAS STØRSTE KONTRAKTLABORATORIUM MED NY SATSNING PÅ DANSK BIOTECH
Siden Unilabs, der er en af Europas største udbydere af diagnostik, i 2021 kom på danske hænder, har dansk Biotech & Pharma været...
muusfoto_IMG02886
Gubra er klar til næste vækstrejse
I det grønne område ved DTU Science Park i Hørsholm holder kontraktforsknings- og biotekvirksomheden Gubra til i en stor bygning lavet...