Der er mange gode hoveder i Danmark, men der er stadig alt for få, der tager springet og forsøger at omsætte forskning til behandling og forretning, og det hænger sammen med manglen på adgang til risikovillig kapital og den hjemlige investeringskultur, mener brancheforeningen DANSK BIOTEK.
”Det er ikke at tage munden for fuld at sige, at biotek i høj grad har vist sig at være løsningen på coronakrisen og fremtidssikringen af dansk økonomi”, siger Hans Schambye, der er formand for brancheforeningen DANSK BIOTEK. ”Biotek-branchen har leveret løsningerne på covid-19 – de første vacciner fra BioNTech/Pfizer og Moderna er udviklet af biotek-selskaber, og biotek-selskaber har også leveret de mest lovende behandlinger af covid-19 – remdesivir (Gilead) og REGN-COV2 (antistof-cocktail fra Regeneron). Også danske biotek-selskaber har kastet sig ud i udviklingen af vacciner og behandlinger, så der er mere på vej.”
Formanden peger på, at life science er meget lidt konjunkturafhængig, og fordi life science fylder så uforholdsmæssigt meget i dansk økonomi og eksport, er dansk økonomi indtil videre sluppet nådigt gennem coronakrisen.
Og her er biotek første led i den meget lange kæde fra idé til produkt. Til lægemidler, til industriel brug, til fiskeri, planter og landbrug. Det kræver en underskov af bredt funderede biotek-virksomheder. Et økosystem, der kan fostre den næste Novo Nordisk, Novozymes, Chr. Hansen eller Genmab.
”Der er mange gode hoveder i Danmark, men der er stadig alt for få, der tager springet og bliver iværksætter for at prøve at omsætte den gode idé til en virksomhed, der kan skabe jobs og vækst til glæde for samfundsøkonomien,” siger Hans Schambye.
Ifølge Schambye skal vi især finde forklaringen på denne tilbageholdenhed i manglen på risikovillig kapital og fraværet af en bredere investerings- og aktiekultur.
Pensionskasserne må på banen
”Se til Sverige, hvor hele 60 procent af befolkningen ejer aktier. I Sverige er pensionskasserne aktive investorer i svenske bio-
tek-virksomheder og der er adgang til kapital via børsmarkedet. Faktisk er flere danske biotek-virksomheder gået over Øresund og haft succes med at rejse kapital hinsidan.
”Jeg kunne godt tænke mig at de danske pensionskasser lempede en lille smule på konservatismen. Tænk hvis bare 0,5 procent af pensionskassernes formuer blev investeret i biotek-startups. Det ville være højrisikovillig, javist, men at sætte en så lille andel af formuen i spil ville ikke betyde noget for pensionskasserne eller for vores pensioner, men omvendt gøre en kæmpe forskel for unge biotek-selskaber, der har overskud på ideer, men underskud på kapital”, siger Hans Schambye, der også peger på den høje danske skat på aktier som en væsentlig barriere for at udvikle en bredere folkeligt baseret investeringskultur, hvor det er ok, at løbe en risiko.
”Det er godt at se, at flere og flere danske biotek-selskaber er i stand til at tiltrække store investeringer. Senest formåede IO Biotech at rejse næsten kr 1 milliard på basis af deres meget lovende cancer-behandling. Men der er fortsat et stort behov for yderligere kapital til dansk biotek. Det er afgørende vigtigt, at dette tænkes ind i den kommende life-science strategi fra regeringen. Hvis vi forbedrer rammevilkårene, vil vi også i fremtiden stå godt rustet i krisesituationer” siger Hans Schambye.
Ifølge Hans Schambye er der dog også grund til at være taknemmelig for, at det generelt er ganske nemt og ubureaukratisk at drive virksomhed i Danmark, bl.a. takket være en meget udstrakt grad af digitalisering af den offentlige sektor.