Sponseret indhold

Novo Nordisk Fondens BioInnovation Institute: Et udstillingsvindue for danske biotek-start-ups

Novo Nordisk Fondens inkubator, BioInnovation Institute,

Af:

Den danske life science- og biotekindustri er i hastig udvikling. Den fortsatte vækst er i høj grad i hænderne på forskere og iværksættere, der formår at bringe life science og biotek-innovation på markedet i form af nye produkter og services til gavn for mennesker og samfund

Life science og biotek er en stærk innovativ industri i Danmark, som over de seneste ti år har haft en stigende betydning for dansk økonomi. Omsætningen i life science og biotekindustrien udgør i dag godt 6 pct. af omsætningen i den samlede danske økonomi, men der skal sikres forskning, innovation og forretningsudvikling i topklasse som en vigtig forudsætning for en fortsat stærk dansk life science- og biotekeksport.

Det er igennem innovative produkter, at borgere hver dag hjælpes med bedre behandling af sygdomme og lidelser, som skaber værdi for den enkelte, for sundhedsvæsenet og for samfundet. Men også nye bæredygtige, grønne og klimavenlige løsninger har en stærk kobling og afhængighed af nye udviklinger i biotek-industrien.

Hos Novo Nordisk Fondens inkubator, BioInnovation Institute (BII), støttes tidlig forskningsbaserede innovation og start-ups inden for life science og biotek med det almennyttige formål at udvikle nye produkter og services til gavn for mennesker og samfund. Det gøres gennem forskellige forretningsudviklingsprogrammer, adgang til BII’s laboratorie- og kontorområde i COBIS i København, et internationalt netværk af eksperter og investorer og risikofrie finansieringsmuligheder på op til 10 mio. kroner per start-up og 18 mio. kroner per forskningsprojekt over tre år. 

”Rejsen for life science-iværksættere er oftest langvarig. I gennemsnit tager det helt op til 12 år at bringe et nyt produkt på markedet. Hos BII har vi ambitioner om at forkorte rejsen og lette livet for biotek-iværksættere ved hjælp af netværk, rådgivning om forretningsudvikling, støtte og unikke og meget fordelagtige finansieringsmuligheder,” forklarer  Jens Nielsen, der er professor og CEO hos BII, og fortsætter:

”Da BII åbnede dørene i 2018 med 392 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden var vi meget optagede af, hvor mange life science iværksættere, der ville søge vores programmer. I dag kan vi konstatere, at antallet af ansøgere med forskning af høj kvalitet ganske enkelt har været overvældende. Faktisk har kvaliteten af forskningen, som ansøgningerne bygger på, været så høj, at vi har kunnet udvælge nogle rigtig stærke projekter til vores programmer.  Det resulterede i, at Novo Nordisk Fonden i 2019 bevilgede yderligere 73 mio. kroner til BII for at yde støtte til innovativ forskning med stor kommercielt potentiale.” 

Vil gerne vise dansk biotek frem for udlandet
BII’s succes beror ikke blot på at kunne hjælpe start-ups på et kritisk udviklingsstadie, men også i at kunne tiltrække danske og internationale investorers opmærksomhed mod det spirende start-up potentiale. BII optager start-ups på et udviklingsstadie, hvor forskningen bag innovationen har vist et stærkt og lovende kommercielt potentiale, men hvor investorer generelt vil finde en investering i det umodne forskningsprojekt eller start-up for risikabel.

BII har netop annonceret etableringen af et nyt samarbejde med otte prominente danske og udenlandske investorer. De otte globale life science investorer, Wellington Partners, Sofinnova Partners, SR One, The March Fund, Novo Holdings, Rock Health, New Enterprise Associates (NEA) og BioVentures vil rådgive BII i udvælgelsen af deltagere til BII’s programmer med det mest lovende kommercielle potentiale. Samtidig får investorerne et kig på de lovende og fremadstormende start-up innovationer i Danmark og Norden, som kan være med til at skabe generel opmærksomhed og vækst i den danske biotek-industri.

”Det er en vigtig opgave for BII ikke kun at understøtte vores programdeltagere med den støtte og finansiering, der skal til, for at få deres virksomhed tættere på investorerne. Det er også en vigtig prioritet for os at vise udenlandske investorer, at Danmark huser megen forskning i den absolutte topklasse fra de danske universiteter, som med den rette støtte kan tage form af nye produkter og løsninger.” 

335 mio. kr. til 78 tidlige life science start-ups
BII har netop bevilget 104 mio. kroner i støtte til tre universitetsprojekter og fem tidlige start-up virksomheder: Ciana Therapeutics, TwelveBio, Sundew, Bainan Biotech og 2N Pharma.

Start-up virksomhederne og forskningsprojekterne arbejder alle inden for farmakologi, sundhedsteknologier og bioindustri og udvikler bl.a. en ny tilgang til CRISPR-genredigeringsteknologien, et nyt lægemiddel til behandling af knogleskørhed, en ny behandling til øjenkomplikationer relateret til sukkersyge, udviklingen af biologiske midler imod vandbårne sygdomme og skadedyr inden for fødevareindustri, samt en ny lovende sklerosebehandling.

BII har siden åbningen i 2018 bevilget 335 mio. kroner i alt til 78 tidlige life science start-ups og forskningsprojekter med det almennyttige formål om at støtte tidlig innovation, der kan bringe nye produkter og services på markedet til gavn for mennesker og samfund.

Seneste nyt

Foto BRE 240425
PODCAST: Er kontoret stadig relevant – eller skal det genopfindes?
Samsung-Mobile-Galaxy-XCover7-Pro-and-Galaxy-Tab-Active5-Pro-Ruggedized-Devices_dl3
Sikkerhed er ikke længere valgfrit: Sådan hjælper Samsung virksomheder med at leve op til de nye EU-krav
GlobalConnect network operations center
GlobalConnect investerer i AI-drevet platform for at revolutionere kundeoplevelsen
per_husted (1) - lav opløsing
Kunstig intelligens må aldrig blive et mål i sig selv
Natasha Saxberg, Sep 2021, IT, IT-branchen
EU vil opbygge et”AI-kontinent”

Mest læste på BusinessReview.dk

Legalhero--
Digitalisering og personlig service skal gå hånd i hånd
Peder Søgaard-Pedersen ny
Life science og biotek er en hjørnesten for et konkurrencedygtigt Europa
Billede 3
Bioneer definerer udviklingsprogrammer for de næste fire år
1_1
Smart Cities begynder med Smart Buildings
renover2019_herman_final2
Transformerede, gamle ejendomme er det nye grønt
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
SKO_billede
Ejendomsadvokaten: Kommuners krav om private sikringsrum
Saint_gobain-Steen-og-Anders-Barkholdt
Nye digitale løsninger gør industrien smartere, digital og mere transparent

Læs også

_CAP0102
Unilabs Pharma Solutions: Tæt på 40 års erfaring med kliniske studier
I jagten på innovative behandlingsmuligheder, der kan gøre en afgørende forskel for patienter med komplekse medicinske udfordringer,...
DSC_0492_just - lab
Dansk brystkræftvaccine skal testes på patienter
En ud af otte kvinder risikerer at få brystkræft; hvert år bliver 2,3 mio. ramt, og 670.000 dør på verdensplan. Den danske biotech...
Peder Søgaard-Pedersen_2
Life science og biotek er en hjørnesten for et konkurrencedygtigt Europa
Hvordan styrker Danmark bedst sin position som life science og biotek nation?Det spørgsmål har tre regeringer spurgt sig selv om siden...