Sponseret indhold

Novo Holdings spotter fremtidens bio-industrielle helte

Anders Spohr er Senior Partner ved afdelingen Principal Investments i Novo Holdings.

Af:

Den værdibaserede investor har spændt de grønne løbesko og arbejder hver dag på at gøre biotek til frontløber i den grønne omstilling af industri og landbrug.

Anders Spohr er Senior Partner ved afdelingen Principal Investments i Novo Holdings og dybt engageret i den grønne omstilling. Han bruger det meste af sin tid på at spotte især lovende bio-industrielle virksomheder, der kan frembringe banebrydende ny teknologi til at løse de globale klimaudfordringer.

”Vi er på konstant udkig efter white spots, hvor ingen har været før, men hvor der bestemt er muligheder og udækkede behov,” siger Anders Spohr.

Ifølge Anders Spohr har biologien stor styrke. Den rummer mange af svarene på vores grundlæggende udfordringer.

Biologien er menneskets bedste ven
”Biologien skal gøres til menneskets bedste ven,” siger Anders Spohr, der har en baggrund i bl.a. Xellia Pharmaceuticals, Leo Pharma og Novozymes.

Og udviklingen for de bio-industrielle virksomheder er kun i sin allerførste vorden. 

”I modsætning til health care, hvor der er et mangeårigt og veletableret økosystem med mange fødekæder, så er der endnu ikke megen infrastruktur til rådighed for bio-industrielle pionerer,” siger Anders Spohr.

For at ændre situationen kræver det, at endnu flere spillere kommer på banen. Det er oplagt at pege på eksempelvis pensionskasser, der desuden på et tidspunkt af egennyttige årsager bliver nødt til at udvide paletten af bæredygtige investeringer, idet der formodentlig er grænser for, hvor meget markedet for vindmøller og batterier kan bære. Det kræver givetvis at de nye teknologier bliver modnet og efterprøvet, og frem for alt, at de kan anvendes og kombineres bredere.

”Hvis vi skal komme i mål med den grønne omstilling, så er det helt afgørende, at vi formår at skalere anvendelsen og kombinationen af de nye teknologier og opdagelser,” understreger Anders Spohr.

Og det er en af ledetrådene for Novo Holdings’ investeringer i den del af porteføljen, der hedder Novo Growth. Aktuelt er der 16 selskaber i porteføljen, og der kommer fire-fem nye investeringer til hvert år. 

Ingen erklæret exit-strategi
”Vi har ingen erklæret exit-strategi, og vi har endnu ikke afhændet en investering. Vi har ikke noget hastværk. I modsætning til andre typer investorer, så er det vigtigste for os, at selskabernes opfindelser leverer et mærkbart bidrag til den grønne omstilling, idet vi mener, at de på sigt derved skaber et kommercielt afkast,” fastslår Anders Spohr. 

Måske man ind i mellem kan glemme det, men hensigten med investeringerne i Novo Holdings er – ud over at sikre afkast og få Novo Nordisk Fondens formue til at vækste – at sørge for, at menneskers liv kan blive forbedret og samfundets bæredygtighed hjulpet på vej. Det sker gennem de midler, som Novo Nordisk Fonden uddeler til videnskabelige, sociale og humanitære formål. Novo Holdings har været i gang med de bio-industrielle investeringer i ca. fem år. Selskaberne i porteføljen varierer i størrelse og modenhed. Anders Spohr fortæller, at han selv sidder i bestyrelsen for seks af selskaberne, og at der typisk er lige så meget arbejde med de mindre som med de større investeringer.

Anders Spohr udgør sammen med to kollegaer et team, der arbejder tæt sammen om Novo Holdings’ bio-industrielle investeringer. De fleste af disse investeringer ligger i Novo Growth-porteføljen, mens de resterende er placeret i Novo Seeds, som investerer i virksomheder i opstartsfasen.

At opfange de gode investeringsmuligheder
Hvordan opfanger I de gode investeringsmuligheder blandt de bio-industrielle selskaber?

”Det er først og fremmest benhårdt arbejde. Vi har heldigvis et meget bredt investeringsmandat. Vi har ganske frie hænder og vurderer løbende, hvordan kommende behov og dermed også fremtidige markeder kan se ud. Vi taler med mange mennesker, bl.a. ved konferencer og sammenkomster og følger med i litteraturen. Og så begynder det også at rygtes derude, at Novo Holdings findes, og derfor kommer selskaberne i stigende grad til os. Desuden fører vi brancheorienterede dialoger, f.eks. med den kemiske industri, og får derigennem indsigt i fundamentale omstillingsovervejelser, forklarer Anders Spohr.

Novo Holdings engagerer sig somme tider i syndikerede investeringer og samarbejder gerne med fonde med lignende samfundsmæssige formål såsom Bill Gates’ og Al Gores fonde.

Novo Holdings er holdingselskab for selskaberne i Novo Gruppen (Novo Nordisk og Novozymes). Ud over dette ejerskab forvalter Novo Holdings også Novo Nordisk Fondens formue gennem investeringer i life science-virksomheder på forskellige udviklingsstadier: 

  • I seed-fasen – den spæde begyndelse, hvor kapitalbehovet er beskedent.
  • I venture-fasen – hvor den etablerede virksomhed skal videreudvikle sit forretningskoncept.
  • I veldrevne, etablerede og profitable virksomheder på det biomedicinske og bioindustrielle område, som eksempelvis Chr. Hansen.
  • Finansielle investeringer – primært i aktier og obligationer.

Novo Holdings har hovedkontor i København og afdelinger i San Francisco, Boston og Singapore.

Læs mere på www.novoholdings.dk

Seneste nyt

200126_EDC_1292
Størst i Nordsjælland: EDC Erhverv Poul Erik Bech slår sig sammen med danbolig Erhverv Hillerød og fordobler styrken
Simone Ørum Holmbo_0605
EjendomDanmark: Ny lovgivning for digital kommunikation mangler realitetssans
A random building in the old town of Copenhagen with its distinct windows, and an evening clear blue sky in the background
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg
Strøget
RD: Ejendomsmarkedet er stabilt og godt, men der er en mystisk sitren
Stege
Tiltag fra Kulturministeriet lægger bånd på ejendomsejere i 16 byer

Mest læste på BusinessReview.dk

kvalifik-5Q07sS54D0Q-unsplash
Danmark skal være i front med innovative løsninger
BRL 020625 Foto 2
Kampen om talenterne i dansk life science
20251031_145010
Et opgør med engangskulturen - sådan skal emballagen gentænkes
_LEE4735
Port of Aalborg udforsker delekoncepter til industrien
5342f455-964f-4d61-bb2e-a47317eb2bd2
Strategi er lige så vigtig som biologi
cowomen-cKQkMFzXHAI-unsplash
Underkend ikke den menneskelige faktor
1 (22)
Business uden binding
Tilrettet
Designklassikere får nyt liv
Bruun Hjejle
Ejendomsadvokaten: Anvendelse af hensigtserklæringer i ejendomstransaktioner

Udvalgte bio-industrielle selskaber i Novo Holdings’ portefølje 

LanzaTech:
Virksomheden har udviklet en teknologiplatform, der gør det muligt at genbruge omdanne industrielle affaldsgas¬ser. Det sker gennem en unik fermenteringsproces, der omdanner gasserne til værdifulde kemikalier, der blandt andet kan bruges til flybrændstof.

Genomatica:
Udvikler biobaseret nylon og plastik. Virksomheden hjælper også med at opskalere brugen af bionedbrydelige produkter, så de bliver et reelt alternativ til oliebaserede råvarer.

Vestaron:
Producerer biologiske pesticider afledt af naturligt forekommende peptider, der oprindeligt findes i edderkoppegift. De aktive ingredienser i produkterne matcher effektiviteten af syntetiske pesticider, samtidig med at de er miljøvenlige.

BioPhero:
Udvikler biologiske insekticider ved hjælp af insekters egne feromoner. Produktet er et effektivt biologisk alternativ til skadedyrsbekæmpelse i fx majs, ris og sojabønner.

AmSilk:
Verdens første industrielle leverandør af veganske silkebiopolymerer, der er genanvendelige og 100% biologisk nedbrydelige. Virksomheden har  primært fokus på performance-fodtøj og beklædning.

BioMason:
Gennem en patenteret teknologi anvender virksomheden mikroorganismer til at skabe et biologisk alternativ til cement-baserede betonmaterialer. Teknologien er kulstofneutral og efterligner processer, der findes i naturlige havmiljøer.

MycoWorks:
Virksomheden laver et produkt, der kan erstatte læder. Produktet er baseret på svampemycelium og har alle læderets egenskaber uden at være baseret på hverken plastisk eller animalsk materiale.

BIOMILQ:
Udvikler et alternativ til traditionel modermælkserstatning baseret på humane brystceller i stedet for komælk.

Kebotix:
Har udviklet en teknologiplatform, der ved hjælp af kunstig intelligens og robotautomatisering kan opdage kemikalier og materialer betydeligt hurtigere og billigere.

Zelp:
Landbrugsteknologisk virksomhed, der udvikler en bærbar metanreducerende enhed til kvæg, der skal reducere husdyrindustriens miljøpåvirkning betydeligt.

The Protein Brewery:
Udvikler proteinrige fødevareingredienser baseret på fermentering, som kan erstatte dyr i fødekæden.

Deep Branch:
Bruger mikroorganismer til at omdanne ren CO2 til proteinprodukter, der blandt andet kan bruges som et bæredygtigt alternativ til dyrefoder.

Bactolife:
Udvikler nye biologiske løsninger, der kan reducere risikoen for mave-tarminfektioner hos dyr og mennesker.

Chromologics:
Producerer naturlige farvestoffer til fødevarer. Farvestofferne er veganske og baseret på en vildtype-skimmelsvamp.

Biosyntia:
Udvikler vitaminer og kosttilskud gennem biologisk gæring. Produkterne er naturlige erstatninger for petrokemiske produkter.

Læs også

_CAP0102
Unilabs Pharma Solutions: Tæt på 40 års erfaring med kliniske studier
I jagten på innovative behandlingsmuligheder, der kan gøre en afgørende forskel for patienter med komplekse medicinske udfordringer,...
DSC_0492_just - lab
Dansk brystkræftvaccine skal testes på patienter
En ud af otte kvinder risikerer at få brystkræft; hvert år bliver 2,3 mio. ramt, og 670.000 dør på verdensplan. Den danske biotech...
Peder Søgaard-Pedersen_2
Life science og biotek er en hjørnesten for et konkurrencedygtigt Europa
Hvordan styrker Danmark bedst sin position som life science og biotek nation?Det spørgsmål har tre regeringer spurgt sig selv om siden...