Der er grøde i aarhusiansk biotek, men der er også barrierer for mere offentligt-privat forskningssamarbejde og uhensigtsmæssigheder i skattelovgivningen, påpeger NMD Pharma.
Det Aarhus-baserede biotekselskab NMD Pharma har for anden gang på tre år formået at rejse 35 mio. EUR i finansiering. I den aktuelle finansieringsrunde er der kommet en ny investor med ombord i form af den store franske fond Jeito Capital, der også har været lead investor i kapitalrejsningen.
”Når man betænker at biotek-markedet har været lidt for nedadgående det sidste halve til hele års tid, så er det ekstra positivt, at det er lykkedes både at gennemføre kapitalrejsningen og at få en betydende finansiel investor med i ejerkredsen for vores relativt unge biotekselskab,” siger Thomas Holm Pedersen, CEO for NMD Pharma. De tidlige investorer i selskabet omfatter Capnova, Lundbeckfonden Emerge og Novo Holdings og senere kom også Inkef Capital og Roche Venture til.
NMD Pharma forsker i metoder til at styrke relationen mellem nerve og muskel, så muskelkraften kan genoprettes hos patienter med muskelsvækkelse. Det aarhusianske biotek-selskab har siden opdaget flere sjældne muskelsygdomme, hvor behandlingen kan gøre gavn. Thomas Kongstad Petersen, der er COO i NMD Pharma, fortæller, at selskabet har formået at følge sin oprindelige plan.
”Nu er vi et klinisk selskab – vi har den første lægemiddelkandidat i klinisk udvikling og vores teknologi har brede anvendelsesmuligheder,” siger Thomas Kongstad Petersen, og fortsætter:
”Vi skal bruge en væsentlig del af den nye finansiering til at indlede kliniske forsøg i flere indikationer, men vi skal også ekspandere vores pipeline på basis af den udviklede teknologi og i det hele taget udvikle NMD Pharma til at blive et endnu større og bredere biotekselskab.”
Biotek i Aarhus vinder frem
I de senere år er der efterhånden opstået en hel biotek-cluster i og omkring Aarhus (se boks). Biotekfirmaerne, der ifølge Thomas Holm Pedersen alle lever i bedste velgående, er typisk opstået og lokaliseret i tilknytning til Aarhus Universitet. Det er naturligt at interessen har sit udspring i det akademiske miljø, men Thomas Holm Pedersen vil gerne gøre op med myten om, at hvis man skal bedrive ”rigtig forskning”, så er universitetet eneste mulighed.
”Jeg kan forsikre for, at der i en virksomhed som NMD Pharma foregår ganske megen forskning. Det skyldes bl.a. at man skal kunne afdække ganske mange områder. Samtidig er der stor teknologisk viden og formåen; især når virksomheden har været i gang i nogle år, bliver der lagt ovenpå de eksisterende indsigter. Det er alt sammen med til at stimulere et akademisk miljø i en virksomhed, som ikke nødvendigvis er så ulig den, der kendes fra et universitet,” siger Thomas Holm Pedersen.
En kapitalrejsning er også validering
Og så er der spørgsmålet om anerkendelse. I universitetsverdenen bliver anerkendelse og prestige som oftest målt ud fra antallet af publicerede artikler i videnskabelige tidsskrifter. Derfor er der en tendens til at videnskabeligt arbejde på universiteterne i højere grad anerkendes dér – end udenfor læreanstalterne.
”Publicering i et videnskabeligt tidsskrift er dybest set udtryk for en validering under en eller anden form. Men når du efter flere års ihærdigt arbejde formår eksempelvis at rejse finansiering, så er det jo i den grad også udtryk for validering – vel i sin mest kontante form. Det kunne jeg godt tænke mig i højere grad kom frem i lyset. Og en måde at gøre det på, er ved at tale om det – som jeg for eksempel gør nu,” siger Thomas Holm Pedersen.
Barrierer for offentligt-privat samarbejde
En anden vigtig pointe handler om behovet for krydsbefrugtning mellem det offentlige og det private. NMD Pharma så meget gerne, at barrierer for det offentlige-private samarbejde bliver brudt ned. Som eksempel nævner Thomas Holm Pedersen kontraktuelle forhindringer for forskningssamarbejder mellem et hospital, et biotekselskab og eventuelle tredjeparter.
”Sagsbehandlingstiden for godkendelse af samarbejdsaftaler er desværre for langsommelig. Der er flaskehalse ved hospitalernes administrative afdelinger. Dette er ikke grundet manglende interesse som sådan, men man er bare ikke gearet til det mandskabsmæssigt. Sådan virker det i hvert fald på os. Det er rigtig ærgerligt, for det betyder at forskningssamarbejderne ryger til udlandet,” fortæller Thomas Holm Pedersen.
Det er typisk lande som Holland, Belgien, Australien og USA, der er destinationer for den slags offentlig-private samarbejder mellem hospitaler og biotek/farma.
”Vi har behov for at få de rigtige incitamenter på plads. Vi skal huske på at forskningssamarbejder indeholder mulige indtægtsstrømme for de offentlige institutioner,” siger Thomas Holm Pedersen, der også påpeger at TTOerne synes at være voldsomt overbelastede og underbemandede
Gerne et inkubator-tilbud i Aarhus
Den positive biotek-udvikling i Aarhus kunne efter NMD Pharmas opfattelse få yderligere nogle skub fremad. Det kunne bl.a. ske gennem plug and play løsninger med korttidsleje af laboratorier, og hjælp til at flytte ud i frugtbare miljøer, hvor der er et setup for lokaler og mulighed for hjælp hos naboen.
”Det ville være herligt hvis vi i Aarhus kunne etablere et inkubatormiljø som vi bl.a. kender det fra COBIS’s setup i København, som har vist sig yderst gavnligt for udvikling af biotek-underskoven i Region Hovedstaden,” siger Thomas Kongstad Petersen. Han peger på, at der ligger store muligheder i at brede biotek-perspektivet ud. Vi forbinder som oftest biotek med forstadiet til lægemidler, men der er andre former for biotek, der f.eks. gør opdagelser og udvikler produkter inden for fødevarer og landbrug.
Det kunne indikere, at en bredere kreds af industrier måske kunne gøres interesserede i at hjælpe den aarhusianske biotek-branche på vej – eksempelvis i form af inkubatorordninger eller anden understøttelse. Også her vil det være oplagt at se på mulighederne for at det offentlige og private arbejder tættere sammen, understreger Thomas Kongstad Petersen.
Fantomskat er et problem
Endelig er der en særlig mærkværdighed i de danske skatteregler, som volder især biotekvirksomheder problemer. Mærkværdigheden i skattelovgivningen går populært under betegnelsen ’fantomskatten’, og det går ud på, at sælger på salgstidspunktet bliver beskattet af mulige kommende milepælsbetalinger, som de fremgår af købsaftalen, og efter vurdering af skattemyndighederne. Selv hvis sælger modtager en forudbetaling som en del af købsaftalen, kan sælger stå i den groteske situation, at der end ikke er penge nok til at betale skatten af de mulige fremtidige milepælsbetalinger. En skattebetaling, der altså opkræves med det samme, uanset at indtjeningen er usikker og kan ligge mange år frem i tiden.
”Det svarer til, at en lønmodtager på én gang skal betale fuld skat af sin forventede indkomst de næste 20 år. Det er et problem, fordi vi oplever at måtte sige nej til visse forretningsmæssige muligheder, fordi der er for stor risiko ved beskatning af en mulig kommende indtægt, som ikke nødvendigvis bliver til noget,” siger Thomas Kongstad Petersen, som selvsagt gerne ser fantomskatten afskaffet.
