Lad os løfte dansk biotek op i den globale superliga

Brian Mikkelsen, administrerende direktør Dansk Erhverv

Vi kan snart se lyset for enden af tunnellen, nu hvor COVID-19-vaccinerne er på vej ud til befolkningen. Vi er ikke i mål endnu, men vi ser alle frem til, at hverdagen for virksomheder og borgere snart bliver mere normal igen.

Midt i begejstringen over de kommende lyse timer er der dog grund til at reflektere over hvor vigtig life science branchen, herunder biotek, er for samfundet. Det gælder såvel for de store som mindre virksomheder, som hver eneste dag udvikler og forsker i nye behandlinger og produkter til gavn for befolkningen. Ikke mindst inden for biotek. 

De to vacciner, som vi allerede nu får ud til danskerne – fra Pfizer/BioNTech og Moderna – er nemlig begge baserede på teknologier udviklet af mindre biotekvirksomheder. På den måde har to biotekvirksomheder i vid udstrækning været ansvarlige for, at vi kan se enden på COVID-19. Det er fantastisk, og det er samtidig en påmindelse om, at life science virksomheder er en fuldstændig afgørende komponent i sundhedsvæsnet i Danmark såvel som i resten af verden: Life science produkter såsom lægemidler og medicinsk udstyr er vitale for folkesundheden.

Danmark er en life science nation
Vi har i Danmark en helt unik styrkeposition inden for life science. Branchen anføres af en række store, globalt førende virksomheder, der leverer massivt til vækst og velstand i Danmark. Branchen har haft en forrygende udvikling de seneste 20 år, og i dag udgør eksporten af lægemidler alene 20 pct. af den samlede danske vareeksport, og hertil kommer en markant eksport af medicinsk udstyr. Hertil leverer de danske virksomheder hver eneste dag innovative behandlinger til patienter over hele verden. Det er imponerende, men det er samtidig også vigtigt, at man fra politisk side konstant skaber de bedste muligheder, for at branchen kan fortsætte sin udvikling.

I den sammenhæng er det svært at komme uden om biotekbranchen. For hvis vi skal skabe fremtidens store vækstvirksomheder, er det i høj grad i dette segment, man skal kigge på. Tænk hvilken samfundsbidrag vi ville have fået, hvis BioNTech havde ligget i Mørkhøj og ikke i Mainz. 

I dag er langt over halvdelen af alle nye lægemidler oprindeligt udviklet af biotekvirksomheder. Derfor kan man med rette – hvilket udviklingen af COVID-19-vaccinerne understreger – sige, at biotekvirksomheder er afgørende for at bidrage til fremtidens innovation på sundhedsområdet.

Vi har alle forudsætninger for at løfte biotekbranchen op i den globale superliga i Danmark: Der bliver bedrevet enestående forskning på universiteterne, og vi er i den absolutte europæiske top hvad angår publicerede videnskabelige life science artikler pr. capita. Desværre kommer alt for lidt af denne viden ud at leve i nystartede virksomheder. Vi bør derfor fokusere på, hvordan dette gøres muligt, for vi har alle muligheder for at skabe grobunden for fremtidens store væksteventyr inden for biotek.

Dansk Erhverv mener, at Danmark skal være blandt verdens førende life science nationer nu og i fremtiden.

Vi skal først og fremmest sikre at grundforskningen er af høj kvalitet, men det er samtidig vigtigt, at vores dygtige forskere har gode rammer for samarbejde med erhvervslivet, samt incitament til at prøve kræfter med iværksætteriet. Et godt eksempel på det er fhv. professor Kristian Helin fra Københavns Universitet, der i 2008 var medstifter af EpiTherapeutics på baggrund af forskning i hans laboratorium. Syv år senere blev virksomheden solgt for op mod en halv milliard kr. til amerikanske Gilead. Den slags succeshistorier skal vi have mange flere af. 

Men vi skal også sikre de helt optimale rammer for adgang til kapital for vores biotekvirksomheder. Udvikling af nye lægemidler er en omkostningsfuld affære, der kræver risikovillig kapital. Uden kapital kan virksomhederne ikke vokse sig store, og netop her må vi se os overhalet af vores svenske naboer, idet der i Sverige er et særdeles levende kapitalmarked. Det medfører, at mange danske virksomheder kigger over Øresund, når de lader sig børsnotere. Det er en skam, og vi bør arbejde benhårdt på, at vores fremtidige erhvervssucceser bliver i Danmark. 

Danmark er en life science nation, hvilket vækstrater, samt beskæftigelses- og eksporttal klart understreger. Jeg mener, at man med politisk handlekraft på biotekområdet kan skabe et endnu bedre grundlag for, at life science branchen også i fremtiden står bomstærkt. Det er snusfornuftigt, og vil sikre en fortsættelse af det store samfundsbidrag fra virksomhederne – både økonomisk og sundhedsfagligt. 

Seneste nyt

Ejendom Danmark
EJENDOM2026: Her er de nominerede til årets branchepriser
Marie Brixtofte
Bygningsreglementet skal skrives om, så det passer til AI
Elevator
Data for brug af elevatorer afslører myter om vores dagligdag i kontorer
default
Pludselig er der voldsom handel med boligudlejningsejendomme
DSC07318
Giv de gode fortællinger videre

Mest læste på BusinessReview.dk

Ejendom Danmark
Fremtidens forvaltning begynder med mennesker
ConTech Lab Team
Data er fundamentet for fremtidens byggeri
IMG_0166
AI-agenter som en del af arbejdsstyrken
2 Netto-medarbejdere--
I Netto er respekt roden til glade medarbejdere og tilfredse kunder
2 (6)
Træ til tiden - og fremtiden
Foodjob 1--
Den danske fødevarebranche er en meningsfyldt og spændende arbejdsplads
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN: Lejers fraflytningsforpligtelser i erhvervslejemål
IMG_0942
Symbioser i praksis – sådan skaber virksomheder værdi med cirkulær økonomi
Østre_gasværk_view_3
Alment boligselskab bygger 168 nye boliger i hjertet af Østerbro
Aalborg
Tomgangen i private boliger i Aalborg er næsten væk

Læs også

Kenneth Mikkelsen
Norden har verdens bedste sundhedsdata – men bruger dem for lidt
Vi har i årevis talt om, at Danmark og Norden er førende inden for life science. Og ja, på papiret har vi styrker, som resten af verden...
20260409_134556
Nordens sundhedsmodel gemmer på et uforløst potentiale
Den nordiske life science-model bliver ofte fremhævet som et af de mest velfungerende eksempler på moderne sundhedsvæsener. Offentligt...
_CAP0102
Unilabs Pharma Solutions: Tæt på 40 års erfaring med kliniske studier
I jagten på innovative behandlingsmuligheder, der kan gøre en afgørende forskel for patienter med komplekse medicinske udfordringer,...