Den danske life science branche (lægemidler, medicinsk udstyr og biotek) indtager i dag en helt central plads i dansk økonomi. Med imponerende vækstrater hvert år udgør branchens eksport i dag 19 pct. af den samlede danske vareeksport, og samfundsbidraget er tilsvarende stort: 24,7 mia. kr. i selskabs- og personskatter.
Foruden det økonomiske bidrag spiller life science branchen en helt afgørende rolle i at tilbyde innovativ patientbehandling til borgere i Danmark såvel som globalt. Hver eneste dag hjælper danske life science virksomheder patienter til at få et bedre og sundere liv.
Covid-19 krisen har tydeligt illustreret denne sammenhæng: Dels har den danske life science eksport sikret, at vi trods nedlukning og global finansiel afmatning fortsat har genereret indtægter til landet, og dels viser kampen mod virussen, at løsningerne på sundhedskrisen kommer fra biotek. Det er derfor vigtigt at huske den dobbelte bundlinje, som life science branchen repræsenterer: Samfundsbidrag og sundhed.
Man kan med rette sige, at Danmark i dag er blevet til en life science nation. Det er godt, for branchen er mindre følsom overfor konjunkturer, og vi har et godt fundament til at bygge branchen endnu større.
Fremdriften er i mange år blevet drevet af de store, globalt orienterede danske life science virksomheder. Det er dog afgørende også at kigge på vækstlaget i life science branchen: Biotek.
Biotekbranchen er mangfoldig og dækker over dels forskning i, og udvikling af, innovative lægemidler, og dels bioteknologiske produkter til anvendelse i eksempelvis industriel produktion og fremstilling af klimavenlige brændstoffer.
Samtidig er biotekbranchen kendetegnet ved en lang og omkostningsfuld udviklingsfase. Det koster i gennemsnit mindst 10 mia. kr. at udvikle et nyt lægemiddel, og det tager 10-15 år fra idé til markedsføring. En succesfuld biotekbranche har derfor behov for stærke og tålmodige investorer.
Stærk forskning er fundamentet
I Danmark har vi sundheds- og life science forskning i absolut verdensklasse på universiteterne. Denne forskning er fundamentet for alle fremskridt i life science branchen. Desværre kan man objektivt påvise, at i Danmark bliver alt for lidt af den gode universitetsforskning til nye virksomheder og nye produkter. Det er en skam, for det er netop biotekbranchen, som meget af life science branchens innovationskraft kommer fra: Omkring 70 pct. af alle nye lægemidler er oprindelig udviklet af en biotekvirksomhed.
Når Danmark halter bagud i skabelsen af nye biotekvirksomheder, risikerer vi, at store dele af den fremtidige vækst går uden om os. Vi skal derfor fra dansk side sikre, at mere af den viden, der bliver genereret på universiteterne, også finder vej ud i erhvervslivet.
I tillæg bør der også gøres mere for at sikre, at flere forskere og studerende tør tage springet og blive iværksættere. Det kan dreje sig om mere undervisning i iværksætteri, smidigere rammer for kommercialisering af egen forskning, men det er samtidig vigtigt, at potentielle biotekiværksættere kigger ind i et kapitalmarked, der honorerer gode idéer. Det er ikke altid tilfældet i dag.
Desværre hører det også til sjældenhederne, at en dansk biotekvirksomhed har vokset sig stor og succesrig. Eksemplerne kan tælles på én hånd i de seneste 20 år. Der er mange årsager til, at vi kun har set få, rigtige successer i Danmark.
Dels stiftes der som sagt for få, nye firmaer, dels lukker alt for mange virksomheder tidligt pga. akut kapitalmangel, og dels bliver spirende successer solgt i stedet for at vokse sig store lokalt. Den mest centrale årsag er dårlig adgang til finansiering. Biotekbranchen udmærker sig som nævnt ved at have lange og omkostningsfulde udviklingsforløb med meget store kapitalbehov. Det er derfor helt centralt, at nationale og internationale investorer ser Danmark som et interessant sted at investere.
Vi skal derfor arbejde på at sikre, at rammevilkårene i Danmark er konkurrencedygtige. Landene omkring os er tydeligvis i gang med at gøre sig attraktive for biotekbranchen – life science strategier bliver annonceret, og man prøver at tiltrække både mennesker og kapital. Også i Danmark har regeringen planer om snart at præsentere en ny life science strategi – det er vi i DANSK BIOTEK meget glade for, men det er vigtigt, at det bliver en ambitiøs strategi, der adresserer branchens behov.
I Danmark har vi en ekstremt stærk base med store life science firmaer, dygtige, veluddannede mennesker og stolte traditioner for innovative produkter.
Men vi kan ikke forlade os på fortidens successer. Vi har fra DANSK BIOTEK peget på, at man fra politisk side kan sikre, at life science i Danmark fortsat trives og vokser ved at sørge for, at rammevilkårene er optimale. Der er meget, man kan gøre: Skattekreditten til virksomheder med store forsknings- og udviklingsomkostninger skal styrkes, adgangen til viden og kapital skal sikres, det skal gøre attraktivt at investere, og vi skal mobilisere kapital, der i dag ikke er tilgængelig for vækstvirksomheder. I Sverige har man skabt en blomstrende biotekbranche ved at have en stærk aktie-kultur. 60% af alle svenskere ejer aktier – de bidrager dermed til at holde hjulene i gang, samtidig med at de sparer op til pensionen. Vi kunne gøre det samme, men desværre ser vi i stedet en stigende skat på aktie-avancer, som vil forringe mulighederne og forhindre vækst.
Biotekbranchen rummer en verden af uforløst potentiale. Danmark er allerede en life science nation, men det er vigtigt, at vi også får vækstlaget – biotek – med. For det er DANSK BIOTEKS forhåbning, at man fra politisk side prioriterer gode rammevilkår for branchen, så man samtidig kan lægge kimen til flere virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck, Novozymes og ALK-Abelló. Det vil gavne Danmark, dansk økonomi og livskvaliteten for mennesker i hele verden. Der er med andre ord ingen grund til at tøve.
