Da coronapandemien ramte verden, oplevede vi den største globale sundhedskrise i over 100 år. Folkesundheden blev med ét den største udfordring, og hele samfundet samlede sig om at løse opgaven.
Skrevet af; Hans Schambye
Mens verden stille og roligt åbner sig mere op i takt med, at vi i vores del af verden er ved at få kontrol med sygdommen, er det samtidig værd at notere sig, at life science-branchen og i særdeleshed biotekbranchen spillede en helt afgørende nøglerolle i forbindelse med den store indsats for at komme COVID-19 til livs. I Danmark stod branchen klar med hjælp fra alt til test og værnemidler, ligesom branchens rundhåndede bidrag til samfundsøkonomien var med til at holde Danmark oven vande økonomisk. Og måske allervigtigst er det to internationale biotekvirksomheder, BioNTech og Moderna, der sammen med andre aktører stod allermest centralt i forbindelse med udviklingen af vaccinerne.
Biotekbranchen spiller en helt afgørende rolle i økosystemet omkring life science i Danmark. Omkring 70 pct. af alle nye lægemidler, der introduceres på markedet, stammer oprindeligt fra en biotekvirksomhed, der i samarbejde med den etablerede lægemiddelindustri, via opkøb eller på egen hånd, har forsket, udviklet og markedsført nye innovative produkter til gavn for patienter i hele verden.
Biotekbranchens potentiale er enormt. Vi har i Danmark excellent forskning på universiteterne i europæisk topklasse, men alt for lidt af denne viden finder vej ud i biotekbranchen. Det er en skam, for hvis vi i Danmark skal have lavet et nyt Novo Nordisk, skal vi rette vores blik mod netop biotekbranchen. Life science-branchen er i dag en urokkelig hjørnesten i Danmarks økonomi, som står for hele 22 pct. af den samlede danske vareeksport, og med en fokuseret indsats kan vi fremtidssikre biotekbranchen, så vi i fremtiden kan få et endnu større samfundsbidrag fra den samlede life science-branche.
Den gode nyhed er, at der er rigtigt mange håndtag at skrue på, hvis vi skal have den danske biotekbranche op i den globale superliga. For det første er det helt centralt, at man politisk ser på finansieringsmulighederne for biotekbranchen. Lægemiddel-
udvikling er både risikabelt og særdeles omkostningsfuldt. Og her bør det være en politisk prioritering at sikre gode rammer for adgang til finansiering. Det kan eksempelvis være ved at sænke beskatningen af aktiegevinster, indføre fuld underskudsmodregning og afskaffe den tåbelige fantomskat, der foruden at være en regulær vækstdræber, også er helt uforståelig. Hvis vi ikke sikrer, at fremtidens vækstvirksomheder har den fornødne likviditet, risikerer vi at tabe mange guldæg på gulvet. Det har man forstået i Sverige, og på den anden side af Øresund har man fortræffelig adgang til kapital via bl.a. en meget konkurrencedygtig aktiegevinstbeskatning. Det har medført, at den svenske biotekscene blomstrer. Det kan vi også få i Danmark, hvis vi viser den fornødne politiske handlekraft. Vi skal nemlig turde at investere i fremtidens vækst.
For det andet er det oplagt at man kigger meget grundigt på rammerne for, at flere tør tage springet ud som iværksættere på biotekområdet. Det er blandt andet helt centralt, at vi sørger for at vores biotek-startups får bedre muligheder for adgang til forskningslitteratur. Det vil sikre, at vores biotekvirksomheder altid er ajour med den nyeste forskning, og det er netop forskningen, der er grundlag for al life science. Hvis vi fremtidssikrer rammevilkårene for den danske biotekbranche, er jeg helt overbevist om, at vi får skabt endnu flere erhvervseventyr inden for life science-området. Det vil kræve politisk mod, prioritering og handlekraft, men det vil samtidig skabe rammen for, at vi i fremtiden kan bryste os af en verdensførende biotekbranche – vi har nemlig allerede et stærkt fundament.
