Der er ikke plads til følelsen af skønne spildte kræfter i biotekbranchen. Hverken når det gælder et produkt, der ikke virker efter hensigten, eller når det handler om mangelfuld sikring af IP-rettigheder, så en ellers god idé med kommercielt potentiale ikke er beskyttet tilstrækkeligt. Begge dele er ensbetydende med videnskabeligt og økonomisk nederlag for forskere og investorer. Derfor er IP-rettigheder (Intellectual Property Rights), herunder især patentrettigheder, en meget vigtig del af biotekselskabers forretningsstrategi.
Både i forhold til at tiltrække investorer fra start og undervejs for at finansiere daglig drift og kliniske forsøg og i forhold til at sikre en eneret for det endelige produkt på et konkurrencepræget marked, hvor konkurrenter kan stå klar til at kopiere produktet, hvis det ikke er ordentligt beskyttet.
Investering skal beskyttes
”Det tager mange år at udvikle et produkt inden for bioteknologi. Det betyder, at man skal have investorer med, og de vil gerne have en vis form for sikkerhed for, at den viden, der ligger bag produktet, er bundet i virksomheden. Derfor er en patentansøgning, hvor man sikrer sine IP-rettigheder og binder dem til virksomheden, nærmest alfa og omega for at tiltrække investeringer. Biotek-produkter kan nemt være 5-10 år undervejs, og partnere, der skal investere langsigtet i produktet, vil naturligvis gerne beskytte deres investering ved at sikre sig, at det produkt, der er under udvikling, ikke bliver kopieret af andre,” siger patentrådgiver Jakob Lohmann fra IP-rådgivningsvirksomheden Plougmann Vingtoft.
Han har selv en baggrund som kandidat i molekylær biologi og Ph.d. i medicin og har efterfølgende uddannet sig som European Patent Attorney, der er en fælles europæisk uddannelse inden for det patentjuridiske område.
Impotens efter prostatacancer
Plougmann Vingtoft leverer IP-ydelser til mange danske universiteter og universitetshospitaler – blandt andet Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.
Her opdagede overlæge og professor Søren Sheikh for fem år siden en ny form for stamcellebehandling, der kunne give impotente mænd potensen tilbage med stamceller udvundet af deres eget fedtvæv på maven.
I kraft af det patent, han og Syddansk Universitet med hjælp fra Jakob Lohmann og Plougmann Vingtoft har ansøgt om, kunne han stifte spin-out selskabet Blue Cell Therapeutics, som i dag holder til i BII i København og nu arbejder målrettet på en behandling til mænd, der er blevet impotente efter operation for prostatacancer.
Prostatacancer er den hyppigste cancerform hos mænd, og her er en standardbehandling – fjernelse af prostata – meget effektiv. Til gengæld rammes mange af mændene af impotens bagefter, og Viagra® og lignende lægemidler virker kun på nogle af patienterne. Ved kliniske test har Blue Cell Therapeutics’s stamcellemetode givet potensen tilbage til 60 procent af de mænd, der havde været impotente i over et år.
”Metoden er opdaget i et stamcellecenter, jeg fik en bevilling til på Odense Universitet, men hvis jeg ville have en ny behandling hele vejen ud til patienterne, var det ikke nok at være læge i det offentlige. Jeg skulle have private investorer ind, og for at få det, skulle den metode, jeg havde opdaget, beskyttes,” fortæller Søren Sheikh.
Patentrådgiver Jakob Lohmann fra
IP-rådgivningsvirksomheden Plougmann Vingtoft.
Overlæge og professor Søren Sheikh,
Blue Cell Therapeutics.
Patent på metoden
De i alt 12 celletyper i det ekstrakt, han benyttede, var velkendte. Til gengæld opdagede han, at en af celletyperne – de blå celler – var ligefrem proportional med effekten. Jo flere af de blå celletyper, der var til stede, jo bedre virkede stamcellebehandlingen, og det blev kernen i den patentansøgning, der har hjulpet Blue Cell Therapeutics med at rejse privat kapital med.
Søren Sheikh stiftede Blue Cell Therapeutics, der licenserer patentrettigheden af Syddansk Universitet, som nu er blandt investorerne sammen med Odense Universitetshospital og Novozymes. Derudover støttes Blue Cell Therapeutics af Eurostars.
”Patentet giver ro og sikkerhed i maven, både for investorerne og for mig selv, der har taget orlov fra hospitalsverdenen,” siger Søren Sheikh.
Nyhed og opfindelseshøjde
Forskellige kriterier skal være opfyldt, for at man kan få patent på en videnskabelig idé. Der skal være tale om både nyhed og opfindelseshøjde. Det vil sige, at opfindelsen skal være udtryk for metodisk eller teknisk nytænkning og adskille sig væsentligt fra kendte teknikker og metoder. Derudover skal opfindelsen have industriel anvendelighed.
”Vi starter som udgangspunkt altid med at vurdere, om en opfindelse er patentbar, og om det er kommercielt relevant at indlevere en patentansøgning for at sikre rettighederne. Det handler ikke kun om at skabe grundlag for investeringer. Det sikrer også arbejdspladser i biotekbranchen at sikre sine rettigheder i tide,” siger Jakob Lohmann fra Plougmann Vingtoft.
Ifølge Jakob Lohmann kan det nemt tage fem år, fra man indleverer sin patentansøgning, til man har patent i Europa. En patentansøgning bliver dog først offentliggjort 18 måneder efter indlevering, så den er stadig hemmelig i en periode efter indlevering, hvor man som virksomhed kan videreudvikle uden at konkurrenterne kender til teknologien.
Freedom-to-Operate analyse
Under sagsbehandlingen er biotekselskabets idé stadig indirekte beskyttet, ikke mindst fordi efter 18 måneder kan andre i markedet kan se, at der er indsendt en patentansøgning. ”Derfor vil det være risikofyldt for konkurrenter at starte en udvikling eller produktion af et lignende produkt, hvis de ved at der allerede findes patentrettigheder på teknologien. Men det er ikke ualmindeligt, at ét firma får patent på en specifik teknologi, hvorefter et andet firma udvikler en alternativ løsning på det samme problem.”
”Når et biotekfirma er kommet længere i sin udvikling og er mere sikker på, hvordan slutproduktet ser ud, kan vi lave en analyse (en såkaldt ”Freedom-to-Operate” analyse), der vurderer, om biotekfirmaet gerne må sælge produktet, når det er helt færdigt. For selv om du har dit eget patent, kan konkurrenter have andre patenter, som vil genere dig. Dette er også vigtigt for investorer at vide. Analysen er sammen med det oprindelige patent med til at minimere investorernes risiko,” siger Jakob Lohmann.
IPR fylder for lidt
IP-rettigheder er ikke et fag på universitetet for medicinere og biokemikere. Det skal de selv finde ud af.
”Det gør vi for lidt ud af i Danmark,” mener Søren Sheikh.
”Vi er opdraget til at publicere og skaffe ny viden. Vi glemmer, at hvis forskning reelt skal blive til en behandling, så skal den bringes videre til afgørende kliniske test og produktion. Det kan man ikke få offentlige penge til. Det burde ikke være kontroversielt at gøre det, jeg har gjort, men det er det stadigvæk mange steder, selv om det kommer samfundet til gode i form af behandlinger, arbejdspladser og indtjening til landet. Og det kan ikke lade sig gøre uden patentbeskyttelse. Der er uden tvivl konkurrenter i markedet, som ville være et problem for Blue Cell Therapeutics, hvis ikke vi havde beskyttet vores metode ordentligt med Plougmann Vingtofts hjælp.”
