Innovationskraften i danske biotekvirksomheder er nu så vidtrækkende, at den i udpræget grad har overhalet juraen indenom, hvilket forringer biotekselskabernes vilkår på en række områder. Det gælder ikke mindst skatteområdet og mulighederne for at opnå tilladelse til at markedsføre nye, innovative produkter.
”Udfordringerne for biotekvirksomhederne knytter sig ikke kun til innovationen inden for life science. I virkeligheden lader biotek sig ikke definere inden for én branche, men bryder siloer ned ved at gå på tværs af mange sektorer. Problemet er, at det, vi nu kalder industriel biotek, dvs. biotek uden for life science, ofte bliver begrænset af den sektorlovgivning, som regulerer områder som fødevarer, energi og miljø, forklarer Peder Søgaard-Pedersen, der er chef for DI Life Science i Dansk Industri.
Lavloftet skattekredit
På skatteområdet ser DI og de danske biotekvirksomheder med spænding frem til regeringens nye life science-strategi, som life science-industrien selv leverede forslag til i efteråret gennem det nedsatte genstartsteam på life science-området.
”Life science-strategien skal give bedre rammevilkår for virksomhederne, herunder biotekselskaberne, som ofte er små og båret af iværksættere med en rigtig god idé og en meget dyb indsigt. De er især udfordret i deres opstartsfase, fordi det kræver en enormt stor investering i forskning og udvikling at skabe nye bioteknologiske løsninger,” siger Peder Søgaard-Pedersen. Men de unge biotekselskaber er blandt andet begrænset af skattekreditordningen. Den giver mulighed for, at forsknings- og udviklingsomkostninger kan refunderes, såfremt de kan indeholdes i årets underskud.
”Men der er et loft på i dag. Virksomhederne kan maksimalt få refunderet en skatteværdi af 25 millioner kroner, hvilket svarer til 5,5 millioner kroner. Det lyder af mange penge, men det er ikke meget i forhold til de mange millioner, som et biotekselskab typisk poster i forskning og udvikling.”
Grelle situationer med ”Fantomskatten”
En anden barriere er den forhøjede skat, som iværksættere i flere tilfælde skal betale, når de sælger deres virksomhed, og den vurderes at have et stort økonomisk potentiale. Derfor kaldes denne skat også for ”fantomskatten”.
”I de tilfælde kan virksomhedsejerne risikere at skulle betale en højere skat, end de modtager i forudbetaling fra køberen, fordi skatten opkræves af alle senere potentielle såkaldte milepæle, selv om de ikke er nået endnu. I de mest grelle eksempler risikerer ejerne at skulle betale mere i skat, end de nogensinde får hjem for salget af virksomheden. Det er problematisk, at danske biotekvirksomheder med stort potentiale kan havne i en situation, hvor det bliver meget besværligt at sælge til investorer.”
Brug for bedre investeringskultur
Det vil også kunne sikre mere risikovillig kapital til vækstsegmentet i dansk life science, hvis aktiebeskatningen bliver lempet – gerne med inspiration fra Sverige.
”I Danmark bliver aktieindkomster over 55.000 kroner beskattet med over 42 procent. Det er det næsthøjeste niveau i hele OECD. Sverige har en meget bedre investeringskultur. Dér er det helt almindeligt for private at investere i virksomheder. Det er det ikke i Danmark. Derfor ser vi også flere danske biotekselskaber blive børsnoteret i Sverige. Hvis vi gerne vil skabe den næste Novo Nordisk, Lundbeck eller LEO Pharma i Danmark, skal vi blive bedre til at passe på vækstgrundlaget og de nye selskaber, som er afhængige af at tiltrække risikovillig kapital.”
Lovene kan ikke følge med
Bioteknologisk innovation spænder vidt – fra udvikling af nye lægemidler og fødevarer til oprensning af spildevand, fremstilling af biobrændsel og udvikling af helt nye miljøvenlige materialer, verden og dens lovgivere ikke havde set komme. Ifølge Peder Søgaard-Pedersen er der blandt andet udfordringer inden for fødevarer og materialer, hvor udviklingen er løbet fra det verdensbillede, der herskede, da lovene blev skrevet.
”Lovgivningen blev lavet ud fra de traditionelle rammer for ingredienser og råvarer, man kendte på daværende tidspunkt, og man tog ikke højde for, at der kunne komme helt nye fødevarer og materialer, som loven ikke kan rumme.”
Samtidig er det en udfordring, at nye fødevarer og materialer bliver reguleret på europæisk plan, og at godkendelsesprocessen ofte er årelang, når man skal have markedsføringstilladelse.
”Hvis vilkårene var de samme i hele verden, ville det måske gøre mindre, men i princippet er situationen den, at danske biotekvirksomheder hurtigere kan udvikle, få godkendt og markedsføre deres nye produkter uden for Europa. Derfor er det vigtigt, at vi får de danske politikere i tale, så de tager kampen op på europæisk niveau og får set på, hvordan den nuværende lovgivning kan ændres, så udviklingen forbliver i Danmark og Europa.”
Politisk opmærksomhed
Sektorlovgivningens begrænsninger for innovative biotekvirksomheder har været underbelyst i erhvervsdebatten, men nu ser DI tegn på, at emnet kommer på den politiske dagsorden lige som andre rammevilkår for biotekselskaberne.
”Af regeringens seneste eksportpakke fra slutningen af 2020 fremgår det, at man vil lave en analyse af eksportpotentialet for life science og biotek, herunder en analyse af de lovgivningsmæssige barrierer for at lancere nye bioteknologiske løsninger. Det er et godt initiativ, som vi kun kan kvittere for. Men der skal kul på. Biotek udgør et stort potentiale for Danmark. Der er arbejdspladser og forskningsinvesteringer, som vi skal holde i Danmark,” siger Peder Søgaard-Pedersen.
